31. maj 2018

VIVE laver evaluering af skærmopkald i hjemme- og sygepleje

Hvis det giver mening i borgerens hverdag, og hvis medarbejderne kan finde måder at udfolde deres faglighed på, er skærmopkald en god idé. Sådan lyder konklusionen i en ny evaluering fra Forskningsinstitutionen VIVE, der har studeret videosamtalers betydning for pleje- og omsorgsarbejde.

Ikke al velfærdsteknologi passer til alle borgere. Det ved vi efterhånden godt, og derfor er det vigtigt at forstå ikke blot, hvad teknologien kan, men også hvilke borgere, der kan tænkes at få mest gavn af den.

Det er netop, hvad en nylig offentliggjort rapport fra VIVE tilbyder vores fælles forståelse af skærmopkald i hjemme- og sygepleje. Rapporten bygger på et projekt udviklet i Viborg Kommune, hvor skærmbesøg har erstattet nogle af de fysiske besøg, der normalt foretages af personalet. Målet har været at øge borgernes mulighed for egen omsorg, bidrage positivt til medarbejdernes oplevelse af arbejdet, samtidigt med at ydelserne leveres mere effektivt.

Kan gå begge veje

Ikke overraskende giver rapporten ikke en entydig konklusion, men bekræfter hvad de fleste allerede ved – nemlig at det afhænger af forholdene. Men lad os tage de tre bundlinjer en for en. 

Ud fra et økonomisk rationale kan der effektiviseres fordi medarbejderne spenderer mindre tid på vejen for at nå rundt til alle borgere. Det forudsætter en vis volumen for at kunne gevinstrealisere, og derfor har projektteamet arbejdet på at overbevise så mange som muligt til at deltage. Medarbejdere og distriktsledere har i samarbejde udvalgt ydelser og borgere, hvor skærmbesøg kan erstatte samtlige eller enkelte besøg og langt de fleste har modtaget en kombination af fysiske besøg og skærmbesøg.

For personalet har udfordringen været at operere i et krydsfelt mellem økonomiske rationaler, styringsmæssige krav, kreativ problemløsning samt faglige og etiske standarder. Inddragelse af medarbejderne i projektet har været afgørende for projektets succes, og noget af personalet  oplever således, »at de kan bruge deres faglighed til kreativ problemløsning, hvor de kan imødekomme borgerens specifikke behov på nye måder ved at omlægge besøg«, lyder det i rapporten, der udkom tirsdag d. 29. maj 2018.

»Dog beskriver medarbejderne, at de oplever en stor bekymring samt et moralsk og etisk pres, hvis en borger ikke besvarer et opkald, idet de ikke ved, om borgeren er faldet, har fået det akut dårligt eller blot har glemt eller ignoreret opkaldet. Denne problemstilling skærpes, hvis medarbejderne har oplevelsen af, at der bliver udvalgt og inkluderet borgere, som ligger i grænsefeltet for, hvad der vurderes til at være forsvarligt for at leve op til forventningerne om at få inkluderet flest mulige borgere og konverteret flest mulige besøg«, lyder det endvidere.

Det har været afgørende for kvaliteten i besøgene, at medarbejderen har et forudgående kendskab til borgeren. 

Endelig stiller opkaldene også krav til borgerens kompetencer, idet borgeren skal kunne reflektere over egen tilstand og evne og have vilje til at formidle helbredstilstand til medarbejderen.

Analyserne er baseret på etnografiske feltstudier i to områder i Viborg Kommune. Studiet omfatter 17 dages observationer og 32 interview med medarbejdere og ledelse i efteråret 2015 og foråret 2016. Derudover er der foretaget dokumentanalyse af kommunale policy-papirer. Kombinationen af de to typer dataindsamling giver dels viden om kommunale politikker og strategier, og dels viden om praksisser og erfaringer med Virtuel hjemme- og sygepleje.

Rapporten kan downloades fra VIVEs hjemmeside i linket herunder. Læg særligt mærke til bilag 2, der indeholder et idékatalog til ydelser hvor skærmopkald kan tænkes ind og gode råd til at få det til at fungere.

 

 

YDERLIGERE MATERIALE