09. maj 2018

Rekrutteringspulje er forhandlet på plads

Som en del af overenskomstforliget har FOA og KL i dag forhandlet udmøntningen af rekrutteringspuljen til SOSU'erne på plads. Det er i alt 544 millioner kroner, som skal bruges til bl.a. højere løn og tillæg. Det skal gøre det nemmere for kommunerne at rekruttere og fastholde SOSU'er, og samtidig sender puljen et klart signal om, at SOSU’erne er helt centrale for den kommunale velfærd.