21. maj 2018

Private investeringer var hovedkatalysator for overophedningen på arbejdsmarkedet

Det var især private investeringer og byggeri, der skabte overophedningen af arbejdsmarkedet før finanskrisen. Det viser en ny Momentum-analyse. Forsker vurderer, at det kræver store udsving i offentlige investeringer at ændre på arbejdsmarkedet, og KL-formand giver derfor ikke meget for finansministerens melding om, at kommunernes anlægsramme ikke kan skrues lidt op på grund af frygten for overophedning.

Det har næsten ingen betydning for den samlede økonomi i Danmark, når kommunerne bygger skoler og renoverer veje. Det viser en ny omfattende Momentum-undersøgelse, der har set på offentlige investeringers betydning for økonomisk overophedning.

Op til finanskrisens udbrud kom der et stadigt stigende gab mellem den aktuelle beskæftigelse og den strukturelle beskæftigelse. Et fænomen, der også ofte går under betegnelsen overophedning på arbejdsmarkedet. Fra 2005, hvor der nærmest var balance, til at der i 2008 var næsten 94.000 flere i beskæftigelse end i en normal konjunktursituation.

Denne overophedning skyldtes især private investeringer og herunder ikke mindst byggeri. Det viser Momentums undersøgelse af, hvad der har skabt beskæftigelsesudsvingene på arbejdsmarkedet i de seneste år. Her kan man se, at privat byggeri og øvrige private investeringer i 2006 bidrog med omkring 38.000 ekstra personer i beskæftigelse mere end normalt, svarende til 110 procent af det samlede beskæftigelsesgab. I 2007 bidrog det med 48.000 personer eller 62 procent, mens det i 2008, hvor finanskrisen brød ud, var faldet til 22.000 personer eller 23 procent, da eksporten på det tidspunkt også kom til at spille en betydelig rolle og trak beskæftigelsen yderligere i vejret.

Professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for det Økonomiske Råd Torben M. Andersen ser også de private investeringer spille en afgørende rolle i overophedningen.

»Investeringerne og ikke mindst de private investeringer indtager en meget væsentlig rolle i historieskrivningen om, hvorfor der kom et pres på arbejdsmarkedet op til finanskrisen. Og det er i det hele taget interessant at se, hvor meget investeringsudsvingene har bidraget til beskæftigelsesudsvingene gennem årene,« siger Torben M. Andersen.

Han forklarer, at det skyldes, at de private investeringer er større og meget mere påvirkelige af konjunkturerne.

»Når det går godt, så stiger indkomsterne, arbejdsløsheden falder, og det sætter gang i boligmarkedet. Det bliver selvforstærkende i en opgangskonjunktur og desværre også destabiliserende, når det går nedad. Det understreger betydningen af, at man skal undgå for store udsving i boliginvesteringerne, fordi det helt klart er med til at forstærke udsvingene i økonomien,« siger Torben M. Andersen.

Mens det private byggeri og øvrige investeringer udgør en væsentlig del af forklaringen på beskæftigelsesgabet, så viser Momentums undersøgelse, at anlægsinvesteringer, offentligt byggeri og øvrige investeringer kun har en meget lille indflydelse. Fra 2006 til 2008 var de kun med til at skabe omkring henholdsvis 2, 6 og 7 procent af beskæftigelsesgabet. I det hele taget viser undersøgelsen, at de offentlige investeringers påvirkning af beskæftigelsesgabet både i højkonjunkturen op til finanskrisen og i den efterfølgende lavkonjunktur var lav.

Figur der viser, at privat byggeri driver økonomien mod overophedning

Torben M. Andersen finder det ikke overraskende, at de offentlige investeringer ikke havde større effekt på beskæftigelsesgabet.

»I teorien kan de offentlige investeringer have stor indflydelse, men i praksis er det meget svært at lave variationer i offentlige investeringer, som kan indvirke på konjunkturerne. Der var megen diskussion, lige efter finanskrisen ramte, om hvorfor man ikke fremrykkede nogle offentlige investeringer, men det er bare enormt svært, fordi planlægningshorisonterne er meget lange i forhold til godkendelse, tegninger og andet,« siger Torben M. Andersen og påpeger:

»Man skulle også have stoppet rigtig meget op i de offentlige investeringer, hvis det skulle have haft den effekt, som vi leder efter. For man skal rykke en del milliarder, før det bliver synligt i beskæftigelsen.«

Offentlige investeringer har ringe effekt

Sammenholdt med at De Økonomiske Råds Sekretariat i 2013 kom frem til, at det med en andel på omkring 2 procent af BNP vil kræve en relativt stor stigning i de offentlige investeringer for at opnå en mærkbar stimulans af den økonomiske aktivitet, har KL-formand Jacob Bundsgaard svært ved at se, hvorfor kommunernes anlægsbudget skal lægges i så stramme bånd.

I dette års budget råder kommunerne over en anlægsramme på 17 milliarder kroner. Men en nylig Momentum-rundspørge blandt de kommunale økonomichefer viste et behov på 21 milliarder i 2019. Det ser dog ikke ud til, at regeringen vil være med til at hæve anlægsrammen i de igangværende økonomiforhandlinger.

»Vi hører igen og igen, at det er på grund af hensynet til en overophedning af arbejdsmarkedet, at vi ikke kan hæve anlægsrammen. Men som denne undersøgelse viser, så var det ikke de offentlige investeringer, der skabte overophedningen af arbejdsmarkedet op til finanskrisen. Og når der samtidig skal flyttes en del milliarder, før det for alvor rykker på beskæftigelsen, så klinger det lidt hult, når det bliver brugt som argumentation for, at vi ikke kan rykke det mindste ved budgettet,« siger Jacob Bundsgaard og uddyber:

»I det samlede billede fylder de fire milliarder ikke ret meget. Vores ønske om at få hævet anlægsrammen er derfor ikke noget, der kommer til at skabe en overophedning af arbejdsmarkedet, men til gengæld har det stor betydning for kommunernes mulighed for at levere velfærd i årene fremover.«

Finansminister Kristian Jensen mener dog, det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for mangel på ledige hænder, da offentlige investeringer øger efterspørgslen efter ledige hænder i blandt andet byggebranchen på samme måde som for eksempel private investeringer.

»Ved at øge de offentlige investeringer for meget risikerer vi at skubbe til risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet. Som ansvarlig regering har vi et hensyn til, at finanspolitikken planlægges på en sund og fornuftig måde i de kommende år, så vi understøtter et holdbart opsving,« skriver Kristian Jensen i et svar til Momentum og uddyber:

»Vi bruger mere end 50 milliarder kroner samlet set til offentlige investeringer. De penge skal vi prioritere med omhu. Og i den forbindelse er det i parentes også værd at bemærke, at kommunerne i 2017 overskred deres anlægsbudgetter. Det skal vi have styr på, inden vi kan tale om at øge rammen for de kommunale anlægsinvesteringer.«

Hold øje med det private boligmarked

Spørger man professor Torben M. Andersen er situationen i dag ikke præcis den samme som op til finanskrisen, men der er nogle advarselslamper, der begynder at blinke gult, og det skal man være opmærksom på. For når man står på den brændende platform, er det for sent. Og i den henseende er det især det private boligmarked, man skal have for øje.

»Det havde nemlig den afsmittende effekt, at det gav en stor stigning i byggeriet og dermed beskæftigelsen i byggeriet, og det kom til at påvirke løndannelsen ganske meget. Det gav konkurrenceproblemerne, og derfor er det vigtigt at undgå. Derfor har der også været meget diskussion om boligmarkedet, og man har strammet op på lånevilkår og lavet en skatteaftale, der desværre har en lidt lang indfasning, fordi ejendomsbeskatning først kommer til at virke om nogle år,« siger Torben M. Andersen.

Han tror til gengæld ikke meget på, at offentlige investeringer skal afværge en overophedning af arbejdsmarkedet.

»Der er nogle gode principielle ideer i at flytte rundt i forhold til konjunkturerne, men det er bare enormt svært at gøre og ramme rigtigt, og hvis det er så svært, er det måske bedre bare at holde det rimelig stabilt. Og med tanke på hvor meget der skal rykkes, før det batter, så tror jeg tror ikke på, at offentlige investeringer er det økonomiske greb, vi kan bruge for at afværge en overophedning på arbejdsmarkedet.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dj

Analyse: Jens Sand Kirk, chefkonsulent, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Analyse - Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejds-markedet