25. maj 2018

Kronik: Klar til at lægge arm med finansministeren

Årets økonomiforhandlinger er i gang, og KL er gået til forhandlingerne med tre klare krav: Servicerammen skal løftes, anlægsmulighederne skal forbedres og finansieringstilskuddet skal videreføres. Det skriver KL's formand og næstformand i en kronik.

Af KL’s formand Jacob Bundsgaard og næstformand Martin Damm

Jungletrommerne har lydt. Sablerne er slebet. Overarmene er trænet og klar til armlægning. Det er med andre ord den tid på året, hvor vi tilbringer mange timer omkring det ovale bord i Finansministeriet for at få landet en aftale, som sikrer, at kommunerne kan levere den service til borgerne, som de med rette kan forvente.

Vi er gået ind til forhandlingerne med tre hovedkrav:

  • Servicerammen skal have et løft
  • Vi skal have forbedrede anlægsmuligheder
  • Finansieringstilskuddet skal videreføres

Eksempler vrimler frem

Vi har brugt den seneste tid på at være rundt i kommunerne for at få konkrete billeder på de udfordringer, som kommunerne står med. Og vi skulle ikke lede længe.

Borgmester Marie Stærke fra Køge fortæller fx, hvordan store projekter som en ny jernbane fra staten og regionernes universitetssygehus lægger beslag på store dele af kommunens anlægsudgifter. Det har haft den betydning, at da en lokal skole sidste år pludselig blev ramt af et stort skimmelsvampangreb, så var der ikke ramme til at sætte den i stand.

I Jammerbugt fortæller borgmester Mogens Gade, at de tydeligt mærker et pres på kommunens budget, når sygehusene sender borgerne tidligere hjem, og flere opgaver lander på kommunernes bord. Det øger behovet for pleje og forebyggende indsatser. 

I Greve Kommune kan borgmester Pernille Beckmann fortælle, at de i dag er 14 erhvervsaktive til at forsørge 1 ældre over 80 år. Om 10 år er de kun 7 erhvervsaktive pr. ældre. Det kan mærkes.

Og i Helsingør Kommune beretter borgmester Benedikte Kiær om, at de slet ikke kan få midlerne til at række til de nødvendige investeringer, der venter. De er fx i fuld gang med et nyt plejehjem, renovering og byggeri af en stor skole, ligesom de renoverer og fjerner PCB fra mange kommunale bygninger. Samtidig skal der bygges nye daginstitutioner, fordi børnetallet stiger.

Hvis de lokale eksempler ikke er nok til at få portemonnæen vristet åben i Finansministeriet, så taler tallene også deres tydelige sprog. KL’s nyhedsbrev Momentum bragte for nyligt en artikel, der viser, at der alene fra 2018 til 2019 kommer 31.000 flere danskere. En stigning på 0,5 pct. Særligt de ældste borgere bliver der flere af. I kroner og øre viser en simpel beregning, at kommunernes årlige serviceudgifter vil stige med 1,3 mia. kr. – og det er uden, at der er taget højde for de interne aldersforskydninger, som vil forøge beløbets størrelse. Det kalder på, at vi får flere penge til at løse kernevelfærdsopgaverne.

Momentum kan også berette om kommunernes anlægsbehov i 2019. 21 mia. kr. summer det op til. Det er 4 mia. kr. mere end budgettet for 2018. Og det er især skoler og veje, der trænger til en særdeles kærlig hånd.

Ingen regelforenklinger ingen automatik

Meget kan naturligvis løses ved at gøre tingene smartere. Ved at effektivisere, skære ned på administrationen osv. Men der er en grænse.

Og vi kan altså ikke gøre det alene. I sidste års økonomiaftale aftalte vi med regeringen, at de skulle levere en række regelforenklinger, som skulle hjælpe kommunerne med at effektivisere. Men en opgørelse viser, at regeringen foreløbigt kun har gennemført cirka halvdelen af de 54 lovede regelforenklinger og nye styringstiltag. Og særligt de politisk og økonomisk vigtige initiativer lader vente på sig. Fx er forenklinger af beskæftigelseslovgivningen udskudt til 2019. Og samtidig er man ikke kommet i mål med at give kommunerne bedre styringsmuligheder på socialområdet.

Vores ramme bliver hvert år automatisk reduceret med 0,5 mia. kr. som en del af Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet. Men i en tid, hvor vi er presset i forhold til flere ældre, flere borgere med psykiske vanskeligheder – børn såvel som voksne – flere og mere komplekse opgaver i såvel psykiatrien som i sundhedsvæsenet og flere opgaver på beredskabsområdet, giver det simpelthen ikke mening, at kommunernes økonomi skæres med 0,5 mia. kr. årligt – slet ikke, når vi ikke får redskaberne til at levere en smartere og mindre bureaukratisk kernevelfærd.

Kan regeringen ikke levere sin del af aftalen, skal vi derfor naturligvis heller ikke automatisk reducere rammen.

Stor usikkerhed om økonomien

I 2017 lykkedes det os for første gang ikke samlet set at holde budgettet. Anlægsbehovet var simpelthen for stort. Og udgiftspresset bider fra sig. Når vi indgår en aftale med regeringen, skal vi naturligvis gøre, hvad vi kan for at sikre, at det kræver et millimeterbånd at finde afvigelserne. Men vi må bare sige, at en overskridelse på 0,8 mia. kr. svarer til under 3 promille af de samlede udgifter. Sætter vi tingene lidt i perspektiv, har staten gang i et byggeri – Niels Bohr-bygningen – som forventes at overskride budgettet med næsten 1,3 mia. kr. eller 79 pct. Og så er det også værd at bemærke, at kommunerne de sidste 10 år haft et mindreforbrug på ca. 18 mia. kr. Finansministeren kan derfor sagtens få pulsen ned.

Vi kommer heller ikke uden om at tale om finansieringstilskuddet. Det er ikke lykkedes regeringen at komme igennem med den lovede justering af udligningssystemet, og den økonomiske usikkerhed, som det betyder for mange kommuner, gør det helt nødvendigt at fastholde finansieringstilskuddet på 3,5 mia. kr. Alle kommuner skal have likviditet til at klare dagen og vejen.

***

Kronikken er bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner maj 2018