16. maj 2018

Kommunaldirektør Tom Ahmt om Aabenraas vej til økonomisk råderum

Navn: Tom Ahmt
Stilling:
Kommunaldirektør
Kommune:
Aabenraa
Kontaktoplysninger:
ahmt@aabenraa.dk

Hvad er det mest succesfulde projekt, I har sat i søen i forhold til at omstille og udvikle?

Målt ud fra en økonomisk betragtning er det uden tvivl vores KIK-projekt. Det er et 4-årigt projekt til 68 mio. kr. på kontanthjælpsområdet. Ambitionen var at halvere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra 1008 til 500. Der er således tale om en nettohalvering. Brutto er udfordringen større, da der selvfølgelig løbende kommer nye kontanthjælpsmodtagere til.

Hvilke faglige og økonomiske gevinster har det medført?

Projektet startede op som en konsekvens af budget 2016 efter inspiration fra Hjørring Kommune, og som følge af det ekstra økonomiske incitament vi blev udsat for med refusionsomlægningen.

Projektet var fra start født med tre mål. For det første skulle den relativt svage gruppe af borgere, heriblandt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere opleve, at vi sammen skaber et godt liv for dem. For det andet skulle vores virksomheder opleve, at få et større arbejdsudbud, når de er på vej ind i en højkonjunktur. Endeligt skulle projektet tjene sig selv hjem efter 4 år, og derefter give en årlig besparelse på ca. 20 mio. kr.

Målet med at halvere antallet af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere blev nået i januar 2018, dvs. 23 måneder før tid. Det betyder, at vi på alle tre målparametre har overpræsteret – ganske markant sagt på godt jysk. I forhold til økonomien viser vores tal, at vi havde planlagt en nettoudgift de to første år på 26,2 mio. kr. I stedet kan vi konkret på cpr. nr.-niveau opgøre besparelsen til 30,6 mio. kr. Dvs. vi er ca. 57 mio. kr. foran vores forventninger efter de første to år.

Fagligt har projektet også været en kæmpe succes. Vi har fået folk ud i job og uddannelse. Noget som vi tidligere nok ikke havde troet på, kunne lade sig gøre. Samtidig har projektet været opbygget, så der også var økonomi til, at vi kunne flytte ca. 25 pct. af personerne over på andre ydelser - typisk flexjob. Det betyder meget, at der er et råderum til at gøre noget mere, og gøre det, der fagligt vurderes som det rigtige. Det har også været motiverende, at der var mod til at prøve utraditionelle indsatser af, men også mod til at stoppe indsatser, der ikke virker.

For medarbejderne på jobcentret har det betydet utroligt meget, at der blev vist dem tillid til, at det var deres vurdering af, hvad der skulle til for at indfri den meget store ambition. Det forpligter også når man får det, man beder om.

Hvad har været den største succes?

Helt sikkert at ca. 700 borgere, har fået en kæmpe ændring i deres liv. Hvad enten det er til selvforsørgelse eller en afklaring til en permanent ydelse. Vores prognose for målgruppen viser, at vi selv i en højkonktur ville reducere med ca. 250 personer.

For embedsmænd som mig selv er der en risiko, at man hæfter sig ved de mange tal. Jeg deltog personligt i en lille del i et af projekterne. Et projekt der handlede om at få en gruppe meget udsatte til at cykle fra Aabenraa til Alpe d’Huez. Guleroden var en læreplads, praktikplads, job eller en uddannelsesplads bagefter. I projektet deltog 19 unge med alt fra misbrug, kriminalitet, psykiske lidelser osv. Jeg cyklede sammen med dem – dog ikke til Alpe d’Huez – og hørte mange af deres historier.

Det der rørte mig mest var, da en af deltagerne sagde; ”Hvis jeg klarer dette bliver mine forældre for første gang i mange, mange år stolte af mig – og det gør jeg sgu også”. Og hvor var det en fantastisk og ret usædvanlig embedsmandsoplevelse, at stå sammen med deres forældre og kærester og tage imod gruppen, da de havde klaret det. I dag er 19 ud af 19 selvforsørgende! 

Hvad har været den største udfordring?

At få organiseret og tilpasset projektet i opstartsfasen, fordi vi skulle gøre noget andet end vi plejer.

Hvad har overrasket dig mest?

Hvor stor og hurtig effekten kan være når man kombinerer mod, faglig indsigt, tillid fra ledelse og politikere, god kommunikationsstrategi samt ressourcer.

Hvad er de vigtigste greb, I har taget for at få processen til at lykkedes?

Det må være en meget tydelig kommunikation om, hvad målet med projektet var, en meget tydelig dvs. ugentlig opfølgning på om vi er på rette vej og ikke mindst fokus på effektstyring. Vi fortsætter med det, der virker. Vi belønner de leverandører, der lykkes og skrotter meget hurtigt det, der ikke virker.

Samtidig er der ikke tvivl om, at arbejdet med kulturforandring på jobcentret, hvor man har fokus på borgerens ressourcer i stedet for mangler, har været vigtig. 

Hvad er dine bedste råd til andre kommuner, som har lyst til at give sig i kast med lignende projekter?

Søg inspiration hos andre kommuner. Der er masser af gode idéer, men sørg for at lave en analyse af, hvad der kan overføres til jer, og hvad der er jeres helt særlige mål, som I vil forpligte jer på og sætte noget på spil for.

Hvor ser du de største potentialer med hensyn til omstilling og udvikling fremadrettet?

Stort set på alle områder, hvor vi møder den samme borger flere steder i vores forvaltning – og selvfølgelig helt generelt på overførselsområdet.