29. maj 2018

Ghettoaftale om dagtilbud svær at realisere i praksis

Dagtilbud af høj kvalitet er vigtige for en god start på livet for børn. Men de nye ghettoaftaler på dagtilbudsområdet har for meget fokus på administration og bureaukrati og indfører regler, som kan stride imod intentionen om at bekæmpe parallelsamfund, lyder det fra KL.

”Børne- og socialminister Mai Mercado kalder dagtilbud for en isbryder ift. parallelsamfund. Jeg er helt enig i diagnosen – dagtilbud af høj kvalitet er afgørende for børn og familiers udvikling. Men den medicin, som aftaleparterne ordinerer, er ikke den rette.”

Sådan lyder kommentaren fra KL’s formand Jacob Bundsgaard oven på 2 politiske aftaler på dagtilbudsområdet, som regeringen mandag har indgået med en række af Folketingets partier som en del af indsatsen mod at bekæmpe parallelsamfund.

Uklar økonomi skal drøftes

Det er bl.a. aftalt, at kommunerne fremover skal sikre bedre fordeling af børn i daginstitutioner. Derfor må der højst nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner. KL-formanden er enig i, at det er nødvendigt at arbejde for at skabe en fordeling af børn i daginstitutioner, som afspejler fordelingen i kommunen, men mener, at Christiansborg går for langt, når de vil indskrænke kommunernes lokale råderum:

”Der er i stedet behov for at lade kommunerne komme på banen og være med til at definere, hvilke rammer der lokalt giver bedst mening i forhold til at skabe bedre fordeling. Det kan være i form af helhedsplaner, der favner både byggeri, anvisning og kvalitet i dagtilbud. Det skal Christiansborg ikke sætte generelle rammer for,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

”Det er samtidig ikke særligt klart, hvad der er lagt op til, at aftalen får af økonomiske konsekvenser for kommunerne – bl.a. er det ikke helt klart, hvor hårdt man skal forstå kravet om max 30 pct. De nye regler kan betyde, at kommunerne er nødt til at bygge nye institutioner uden for de udsatte områder. I forvejen har mange kommuner investeret i nye institutioner i netop de udsatte områder, som de risikerer at måtte lukke igen. Det er uholdbart. Vi har derfor en klar forventning om hurtigst muligt at blive inviteret til forhandlinger om de eventuelle dispensationsmuligheder og de økonomiske konsekvenser af aftalerne.”

Ifølge Jacob Bundsgaard er det derfor heller ikke muligt at sige, om den lånepulje på 200 mio. kr., som aftalen indeholder, er tilstrækkelig.

”Men det, vi kan sige, er, at en lånepulje jo ikke giver forøgede byggemuligheder for kommunerne. Det kræver en højere anlægsramme, som KL forudsætter også er aftalt.”

Bureaukrati frem for tid med børnene

Aftalerne rummer også et obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder. Ifølge KL-formanden er intentionen om, at børn så vidt muligt skal i dagtilbud, og at disse dagtilbud skal være af høj kvalitet, god, men heller ikke her er den valgte model den rette.

”Magen til bureaukrati og administration skal man lede længe efter. Aftalen betyder jo, at lederne skal bruge deres tid på at holde øje med, om de enkelte børn er til stede i 25 timer over ugens dage – i børnenes vågne timer. Der er altså meget bedre måder at bruge tiden på. Samtidig er det et tydeligt tegn på mistillid til de enkelte kommuner, institutioner og ansatte, når aftaleparterne mener, at de skal detailplanlægge indholdet i dagtilbuddet. Naturligvis har danske dagtilbud fokus på traditioner og ligeværd,” siger Jacob Bundsgaard.

Han understreger desuden, at det er helt skævt, når regeringen vil indføre en skærpet straf til kommunalt ansatte med ledelsesansvar som fx ledere af dagtilbud, som ikke er tilstrækkelig opmærksomme på, at der bliver underrettet om de børn, som der er en bekymring for.

”Antallet af underretninger er steget markant de sidste år og er nu oppe på mere end 100.000 underretninger om året. At indføre straf skaber kun unødvendig mistillid til kommunale ledere og frygt hos både ledere og medarbejdere og i sidste ende også hos børnene, de unge og deres familier.”

Tiltagene modarbejder hinanden

Jacob Bundsgaard frygter, at de mange tiltag mod afvikling af ghettoer vil modarbejde hinanden. Eksempelvis kan dagens aftaler få konsekvenser for tiltrækningen af ressourcestærke beboere til de udsatte områder – noget som kommunerne ellers har arbejdet med i mange år.

”Hvis målet er at afskaffe ghettoområder ved at skabe boligområder, der tiltrækker ressourcestærke borgere, så kræver det, at der i boligområderne er dagtilbud af høj kvalitet. Så er det direkte kontraproduktivt at lave regler, som gør, at kommunerne kan blive nødt til at lukke dagtilbud eller tvinge børn fra udsatte boligområder til at gå i institutioner langt væk. I værste fald kan konsekvensen være, at staten med den ene hånd tvinger børn i daginstitution og med den anden hånd tvinger kommuner til at lukke daginstitutioner i udsatte boligområder.”