21. maj 2018

Færre sygedage giver flere hænder i kommunerne

Siden 2015 er sygefraværet blandt de kommunale medarbejdere faldet med en halv dag og ligger nu på det laveste niveau i fem år. Faldet ses i 9 ud af de 10 største personalegrupper og tilskrives til dels et større fokus på dialog og konkret opfølgning. På grund af forskellige vilkår i kommunerne vil landsdækkende krav ikke give mening, vurderer forsker.

Sygefraværet i kommunerne er for andet år i træk på vej ned. Siden 2015 er det faldet med en halv dag, så der i 2017 i gennemsnit var 11,7 sygefraværsdage pr. fuldtidsstilling i kommunerne, hvilket er det laveste niveau de seneste fem år. Faldet fra 2015 til 2017 svarer til, at kommunerne har knap 850 ekstra fuldtidsstillinger til rådighed, eller hvad der svarer til samtlige pædagoger i Vejle Kommune.

Kurvediagram, der viser, at sygefraværet i kommunerne falder

Kommunerne har haft et stort fokus på sygefravær i flere år, og det er glædeligt, at udviklingen med fald to år i træk nu for alvor er vendt. Det siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.

»Når sygefraværet falder, skaber det flere hænder til at varetage kerneopgaven og levere service til borgerne. Derfor arbejder kommunerne systematisk og fokuseret for at få sygefraværet til at dale, og det er meget tilfredsstillende, at det nu går den rette vej. Men det betyder ikke, at man kan læne sig tilbage og hvile på laurbærrene, og KL ser det fortsat som en central opgave at hjælpe kommunerne med at sænke sygefraværet og være med til at samle op og sprede de indsatser, der virker,« siger Michael Ziegler.

At kommunerne har øget deres fokus og forbedret indsatsen mod sygefravær er en del af forklaringen på faldet. Det mener Thomas Lund, seniorforsker på Socialmedicinsk Center på Frederiksberg hospital.

»Der er flere og flere kommuner, der arbejder systematisk og seriøst med at nedbringe sygefraværet, og jeg oplever, at kommunerne faktisk gør et supergodt stykke arbejde, som kan påvirke udviklingen i den rigtige retning,« siger Thomas Lund.

Han mener især, at kommunerne har fokus på områder som social- og sundhedsplejen, hvor der traditionelt er det højeste sygefravær, og der er da også sket et fald her på knap en kvart sygedag, så de nu i gennemsnit har 15,4 sygedage om året. Men det overgås af blandt andre lærerne, hvor sygefraværet er faldet med en halv dag.

»Lærernes sygefravær steg ret meget efter ændringen af deres arbejdstidsregler, og stigningen skyldtes nok også, at der var en ret massiv medarbejderafgang efterfølgende. Men det er nu ved at lægge sig,« siger Thomas Lund.

Det største fald fra 2016 til 2017 ses blandt socialrådgivere og pædagogmedhjælpere, som har mindsket sygefraværet med 0,7 dag, og det efterfølges af pædagoger, der har set et fald på 0,6 dag.

Det vækker glæde hos pædagogernes fagforbund, BUPL, at sygefraværet blandt deres medlemmer er på retur. Det siger forretningsudvalgsmedlem Lars Søgaard Jensen.

»Det er meget positivt, og især hvis årsagen til faldet er, at forebyggelsen er blevet bedre. Hvis man er syg, så skal man blive hjemme, og det er ikke noget problem. Der er kun et problem, hvis sygefraværet handler om, at der er et dårligt psykisk eller fysisk arbejdsmiljø. Det kan være, fordi pædagogerne er for pressede, eller der er dårligt indeklima, og det er dér, kommunernes fokus skal ligge,« siger Lars Søgaard Jensen.

Søjlediagrammer, der viser, udviklingen i sygefraværet for de 10 største medarbejdergrupper i kommunerne.

Seniorforsker Thomas Lund er enig i, at forebyggelse kan sænke sygefraværet, men peger også på, at medarbejdersammensætningen har ændret sig lidt.

»Der løbes lidt stærkere i kommunerne, og generelt ser man, at når der sker nedskæringer, er det som regel ikke dem med det laveste sygefravær, der forlader arbejdspladsen først, og det kan give udslag på sygefraværet,« siger Thomas Lund.

Sygefravær i bund i Ringkøbing-Skjern

Hvis man ser på tværs af kommunerne, så er der forskel på, hvor meget sygefraværet er faldet fra 2015 til 2017, og enkelte steder er det steget en lille smule. Det største fald ses på Læsø med 3,1 færre sygedage, Herefter følger Randers med fald på 2,5 sygedage, Allerød med 2,3 og endelig Dragør, Ringkøbing-Skjern og Sorø, der alle har set et fald på 2,1 sygedage fra 2015 til 2017. I Ringkøbing-Skjern betyder faldet, at de ansatte nu kun har 9,6 sygedage i gennemsnit om året, hvilket kun er lavere i Samsø Kommune med 8,9.

Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Hans Østergaard (V) tror, at den vigtigste forklaring er, at hans medarbejdere trives.

»Vi vil sikre, at vores medarbejdere helt grundlæggende befinder sig godt på arbejdspladsen. Vi uddelegerer ansvaret så langt ud som muligt, så medarbejderne kan mærke, at de har indflydelse på deres hverdag og arbejdssituation. Topmotiverede medarbejdere har færre sygedage end dem, der er mindre motiverede, og vi har en meget engageret og motiveret medarbejderskare,« siger Hans Østergaard.

Han understreger, at medarbejderne selvfølgelig melder sig syge, når de er syge, men at der også er en kultur, hvor man husker på, at ens kolleger skal løbe ekstra stærkt, når man selv er væk.

»Vi ligger ikke særlig højt på medarbejdernormeringen på hverken det administrative område eller på serviceområderne, så det er ikke fordi, at der er mindre travlt end andre steder,« siger Hans Østergaard.

Endelig har kommunen en helt fast model, hvor den nærmeste chef kontakter en syg medarbejder efter to dage, 14 dage og fire måneder.

»Man snakker om, hvordan det går, og hvornår vedkommende forventer at kunne komme tilbage. Det handler meget om en at få en positiv dialog, hvor man også spørger ind til, hvordan det generelt går,« siger Hans Østergaard.

Kommunens indsats betyder, at der er mere tid og flere hænder til at løse kerneopgaven, for hvis Ringkøbing-Skjern i 2017 havde haft det samme sygefravær som i 2015, svarer det til, at de ville have haft godt 34 færre fuldtidsansatte.

Svært at sammenligne på tværs

Selv om der er lavere sygefravær i nogle kommuner end andre, så er det ikke det samme, som at man bare kan forvente, at alle kommuner rammer det samme lave niveau som i Ringkøbing-Skjern. Det siger seniorforsker Thomas Lund.

»Man skal passe lidt på, for der er forskel på at sidde på et socialkontor i en by i provinsen og på et socialkontor på Blågårds Plads. Der er nogle storbyfænomener, hvor man ophober nogle sociale problemer, så der er forskel på belastningen af medarbejderne i Nr. Nissum og på Nørrebro. Klienterne er tungere og flere i storbyerne,« siger Thomas Lund.

Han nævner samtidig, at graden af udlicitering har betydning, fordi det ikke tæller med i den kommunale sygefraværsstatistik, hvis en kommune har udliciteret hele rengøringsområdet og store dele af plejesektoren. Derfor mener han heller ikke, at det vil hjælpe, hvis man fra regeringen eller Christiansborg skulle finde på at lave landsdækkende retningslinjer for, hvilket niveau sygefraværet må ligge på i kommunerne.

»Det giver ikke mening, for der er så mange ting, man skal tage i betragtning. Der er forskel på, hvad folk laver, der er forskel på medarbejdergrupperne, og der er forskel på, hvor mange medarbejdere der er ansat på særlige vilkår. At fastlægge et niveau for det ideelle sygefravær er pølsesnak i mine ører,« siger Thomas Lund.

Løsningen ligger lokalt

Det betyder dog ikke, at kommunerne ikke kan gøre noget ved et højt sygefravær, og de kan også lære af hinanden og de indsatser, der virker. Men de skal hellere sammenligne med sig selv over tid end med andre kommuner, for hvis man vil sænke sygefraværet, handler det i høj grad om at se på det enkelte arbejdssted.

»Er det fordi, man har nogle få faggrupper med en masse kortere sygefraværsperioder, fordi man har tre langtidssyge, eller fordi man har en masse ansatte på særlige vilkår? Så skal man være enige om, at man forholder sig seriøst og konstruktivt til det blandt medarbejdere og ledere, så man trækker i den samme retning på samme tidspunkt,« siger Thomas Lund.

Hos BUPL fokuserer man på, at man skal se på rammerne på arbejdspladserne, hvis man skal sænke fraværet.

»Det hjælper, når man flytter fokus væk fra individet og fra en masse kontrolforanstaltninger og over på, hvad man kan gøre for at forbedre arbejdsmiljøet. Man skal også tage medarbejderne og særligt arbejdsmiljørepræsentanterne alvorligt og høre på deres input,« siger Lars Søgaard Jensen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL.

Han anerkender i den forbindelse, at fagforeningerne selv har et ansvar for at hjælpe kommunerne som arbejdsgiver til, at man sætter ind de rigtige steder og på den rette måde.

»Arbejdsmiljøet er arbejdsgivernes ansvar, men det er klart, at vi som faggruppe har en forpligtigelse til at gøre opmærksom på, hvilke problemer der er på den enkelte arbejdsplads. Derfor arbejder vi også i BUPL på, at arbejdsmiljørepræsentanterne sammen med tillidsrepræsentanterne får de redskaber, der skal til for at kunne arbejde med det,« siger Lars Søgaard Jensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Jonas Ellemand, konsulent i Arbejdsgiverpolitisk Center i KL

YDERLIGERE MATERIALE

  • GIF

    Udvikling 2015-2017 i sygefraværsdagsværk pr. fuldtidsstilling fordelt på kommuner - Danmarkskort