19. juni 2018

Tag et kig i programmet for K-Døgn 2018

Bliv klogere på krisehåndtering på de sociale medier, videoproduktion til nettet, lobbyisme, nudging, oplevelseskommunikation, chatbots og meget mere, når KL inviterer til Kommunikationsdøgn18 i Korsør. Hvis du tilmelder dig inden 20. august, får du rabat.

Hvert år deltager omkring 300 kommunale kommunikatører på KL's Kommunikationsdøgn. Her har du mulighed for at hente ny inspiration til dit arbejde og netværke med kollegaer fra hele landet.

I år afholdes Kommunikationsdøgnet d. 11. og 12. oktober på Comwell i Korsør. Det fulde program er på plads, og hvis du tilmelder dig nu, kan du blandt andet glæde dig til at opleve:

  • Katrine Emme Thielke, digital rådgiver. På Kommunikationsdøgnet deler hun ud af sine gode råd til krise- og konflikthåndtering på de sociale medier.
  • Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver og forfatter. Han kommer og giver et indblik i den digitale læsers hjerne, og hvad den betyder for de tekster, der skal skrives til web og sociale medier. 
  • Hedensted og Gentofte Kommuner. De deler ud af deres erfaringer med samskabelse og borgerinddragelse.
  • Ulrik Haagerup, direktør i Institut for konstruktiv journalistik. Han skyder Kommunikationsdøgnet i gang med et plenumoplæg om kommunernes muligheder for at påvirke medieomtalen i en mere konstruktiv retning.
  • Jon Rytter fra Danishmedia og Hjørring Kommune. De kommer med opskriften på den gode mobilvideo og fortæller, hvordan man får kommunens øvrige medarbejdere med på vognen, når videoerne skal produceres.
  • Christopher Arzrouni, særlig rådgiver for finansministeren og tidligere debatredaktør på Børsen. På Kommunikationsdøgnet deler han ud af sine gode råd om arbejdet med det gode debatindlæg.  
  • Sinnet Ellehauge Haag, webleder i Herning Kommune. Hendes mission på Kommunikationsdøgnet er at inspirereret til at lave web, der er tilgængelig for alle.
  • Amanda Justesen, kommunikationschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Sammen med sociolog og konsulent i Bro Behaviour, Frieda Molin, fortæller hun om erfaringerne med at bruge handlingsorienteret kommunikation for fx at få borgerne til at mindske madspild og sortere affald.
  • Henriette Kjær, tidligere minister og Public Affairs Director hos Rud Pedersen. Hun giver et indblik i, hvordan god kommunelobby gribes an.

Du kan se hele programmet for årets Kommunikationsdøgn og tilmelde dig her. Og husk, at der er rabat til alle, som tilmelder sig inden d. 20. august.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Program Kommunikationsdøgn 18