11. juni 2018

Startup virksomheder har mulighed for at få plads på Digitaliseringsmessen'18

På Digitaliseringsmessen sætter KL spot på startup virksomheder, der kan udfordre det kommunale marked for digitale løsninger, der kan effektivisere eller øge kvaliteten i den kommunale sektor.

Digitaliseringsmessen 2018

I år har Digitaliseringsmessen 10-års jubilæum. Digitaliseringsmessen bliver arrangeret af KL Digitaliseringsmessen sammen med Borgerservice Danmark og KIT@. 

I 2017 besøgte mere end 2000 deltagere fra de danske kommuner og en række statslige institutioner messen, hvor en masse private leverandører stod klar til at fortælle om deres produkter og services. Messen er platform for vidensdeling mellem leverandører, udviklere og chefer, ledere og medarbejdere i kommunerne.

Dette års messe tager udgangspunkt i, at vi er i en ny teknologisk tidsalder, hvor nye teknologier, som kunstig intelligens, virtual reality og blockchain, er ved at blive en del af hverdagen i den kommunale sektor. De nye teknologier giver en masse nye muligheder for at levere mere intelligent velfærd til borgere og virksomheder, og det er vigtigt at kommunerne holder sig løbende orienteret om de eksisterende digitale løsninger startup-virksomhederne kan implementeres i den kommunale forretning.

Læs mere om Digitaliseringsmessen'18 her.           

Digitaliseringsmessens startup område

På Digitaliseringsmessen sætter KL igen spot på de startup virksomheder, der kan udfordre det kommunale indkøbsmarked med digitale løsninger, der kan effektivisere eller øge kvaliteten i den kommunale sektor.

Arrangørerne af Digitaliseringsmessen indbyder derfor 10 startup virksomheder, der er i gang med at etablere sig med et produkt, som kan skabe gevinster i kommunerne og som har interesse i at komme i kontakt med den kommunale sektor. på startup området, vil hver startup virksomhed få sin egen udstillingsstand i form af et rundt gulvtæppe (2m i diameter), et rundt bord, en stol samt adgang til wifi og strøm.

For at kunne blive taget i betragtning til en stand i startup-området skal din virksomhed opfylde følgende krav:

  • Være under 5 år gammel, og have en årsomsætning på under 5. mio. kr.  per år.
  • Have fokus på et uløst problem eller innovation af eksisterende løsninger

Pris

Prisen for en startup udstillingsstand er 4.000 kr. ekskl. moms.og dækker produktionsomkostninger samt forplejning i løbet af dagen. 

Frist for tilmelding

Ansøgningsfrist er mandag d. 1. september kl 12.00

Har du en startup virksomhed med et spændnede nyt produkt og ønsker du at få skabt kontakt til en potentiel kundebase så tilmeld dig startup området på KL's Digitaliseringsmessen her.

Har du spørgsmål kan du kontakte Emil Bønding Wichmann på ebwi@kl.dk eller på telefonnummer 33703440.