11. juni 2018

Nyt integrationsudspil fra KL: Flere indvandrere skal i permanent beskæftigelse

Derudover skal integrationsgrunduddannelsen forlænges, og kravet om at være jobparat skal også gælde for de indvandrere, der har været i landet i længere tid. Sådan lyder en række af anbefalingerne fra KL i et nyt integrationsudspil.

"Kommunerne har de seneste år ydet en enorm indsats i forhold til at integrere de mange nyankomne flygtninge, og resultaterne taler for sig selv: I løbet af to år er der sket en tredobling i antallet af flygtninge, som er i job eller uddannelse et år efter, de har fået opholdstilladelse," siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, og fortsætter:

"Men i al vores iver for at få flygtninge og indvandre ud på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at vi ikke ender med at skabe en ufaglært underklasse, som er særligt udsat, når konjunkturerne vender. Derfor skal vi i endnu højere grad udnytte de gode tider til at opkvalificere flygtninge og indvandrere. Derfor anbefaler KL blandt andet, at integrationslovgivningen ændres, så der bliver et større fokus på at få unge indvandrere, der er en del af integrationsprogrammet, ind i uddannelsessystemet fremfor i kortsigtet ufaglært beskæftigelse," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Krav om jobparathed skal gælde for flere

Et andet hovedfokus i udspillet er den store gruppe af indvandrere, som har været i landet længe.

"Denne gruppe blev ikke mødt med en forventning om at kunne og skulle arbejde start. Derfor står alt for mange af de indvandrere, som har været i landet i adskillige år, stadig uden for arbejdsmarkedet. Det er en gruppe, som stadig har brug for en stor indsats – ikke mindst de mange indvandrerkvinder, som efter mange år i landet stadig står uden arbejde. Det kan og skal vi lave om på," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Derfor anbefaler KL i integrationsudspillet, at man som udgangspunkt er jobparat. Også når man har været i landet længe.

Integrationsgrunduddannelsen skal forlænges

I integrationsudspillet sætter KL desuden fokus på integrationsgrunduddannelsen – den såkaldte IGU – som blev indført i forbindelse med trepartsforhandlingerne i 2016.

I en ny Momentum-undersøgelse blandt kommunernes arbejdsmarkedschefer svarer 85 procent, at det oftest er kommunen, der tager initiativ til et IGU-forløb. Kun 11 procent svarer, at det oftest er virksomheden, og slet ingen svarer, at flygtninge oftest tager initiativet. Det står i kontrast til, at IGU’en blev præsenteret som en mulighed for, at virksomheder og flygtninge kunne finde hinanden uden om det offentlige. Men sådan ser virkeligheden altså ikke ud, og det må man drage konsekvensen af, mener Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg:

»Integrationsgrunduddannelsen er et nyttigt instrument i kommunernes værktøjskasse, og vi mener derfor, at den bør forlænges. Men når den nye undersøgelse viser, at kommunerne har taget ansvaret på sig og spiller en nøglerolle i at gøre den til et godt redskab, så er det også kun fair, at vi bliver økonomisk kompenseret for den indsats,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

 

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Veje til fællesskabet - 2018