04. juni 2018

Nedskæringer i EU's strukturfondsmidler vil gå ud over den lokale udvikling i Danmark

Kampen om EU-budgettet kan endnu engang betyde nedskæringer i EU’s strukturfondsmidler, og dermed færre penge til projekter der kan styrke den lokale udvikling, vækst og beskæftigelse i Danmark. Hele 80 procent af kommunerne drager ifølge en ny Momentumopgørelse nytte af ordningen, og KL opfordrer derfor regeringen til at kæmpe for, at Danmark bevarer sit beløb.

Et Danmark i balance. Sådan har parolen lydt fra de centrale aktører i Danmark de seneste år, men nu er der udsigt til, at et af de vigtige redskaber til at hjælpe væksten og beskæftigelsen på vej uden for storbyerne bliver reduceret. EU’s strukturfondsmidler har bidraget med milliarder til regionale projekter, men er igen blevet et vigtigt diskussionspunkt i kampen om EU’s budget, hvor flere lande som Danmark, Sverige og Holland ser strukturfondsmidlerne som et sted, man kan spare, mens andre er imod besparelser, og andre igen kun mener, de rigeste lande skal holde for. Det ligner scenariet fra sidste budgetdiskussion, og det kan derfor meget vel ende med igen at gå ud over de danske midler, som allerede i sidste periode blev reduceret med 22 procent, så man gik fra rundt regnet 5 milliarder i 2007-2013 til omkring 4,1 milliarder i den nuværende periode frem til 2020.

Endnu et fald vil gå ud over muligheden for også i fremtiden at igangsætte de mange forskellige projekter om innovation, iværksætteri, grøn omstilling, uddannelse og beskæftigelsesfremme, som lokalområder rundt om i hele Danmark ellers nyder godt af. En ny Momentum-opgørelse viser, at hele 80 procent af kommunerne er involveret i strukturfondsprojekter.

Guldborgsund Kommune er en de af kommune, der har draget stor nytte af EU’s strukturfondsmidler. Og derfor håber borgmester John Brædder, at det også i fremtiden vil være muligt at få støtte.

»Det er jo projekter, der hare været med til at skabe arbejdspladser, bedre uddannelsesmuligheder og innovation på områdets virksomheder. Eksempelvis på vores små og mellemstore virksomheder, som med hjælp til at starte nogle projekter op kan komme til at betyde langt flere arbejdspladser senere,« siger John Brædder og fastslår:

»Det vil helt sikkert kunne mærkes, hvis vi ikke kan få de samme midler hjem som i dag. Det vil påvirke vores muligheder for at udvikle os, så vi kan få et Danmark i balance. Strukturfondsmidlerne er jo netop til, for at hele EU kan blive løftet op på et gennemsnitligt niveau, og det har vi i allerhøjeste grad benyttet os af og gør det stadig.«

I kommunernes forening, KL, er man derfor også klar til at kæmpe for, at der ikke bliver skåret i strukturfondsmidlerne, forklarer Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune og formand for KL’s Internationale Udvalg:

»Strukturfondsmidlerne bidrager meget positivt til vækst og beskæftigelse i Danmark, fordi de gør det muligt at igangsætte langvarige, strategiske projekter, som ofte er innovative og viser nye veje til at skabe vækst og jobs og dermed øge velstanden hos borgere og virksomheder i kommunerne. Så hvis muligheden forsvinder, vil det skade både erhvervsliv og borgere.«

Intern dansk diskussion om strukturfondsmidlerne

Hvor stor, en dansk reduktion kan ende med at blive vides endnu ikke. EU-kommissionen er kommet med et forslag med besparelser på strukturfondsmidlerne, som nu skal diskuteres og besluttes af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Det står til gengæld klart, at Danmark sammen med blandt andre Sverige og Holland ikke ønsker at forhøje sit bidrag til EU’s budget, hvor der mangler penge efter Storbritanniens farvel til EU. Derfor vil man fra den danske regerings side spare på blandt andet strukturfondsmidlerne.

»Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal håndteres. Fra dansk side lægger vi derfor op til, at EU’s budget skal blive ved med at udgøre 1 procent af medlemslandenes BNI. Inden for denne ramme skal vi prioritere de områder, hvor EU-samarbejdet virkelig batter. Det gælder den fælles migrationsindsats, midler til forskning og infrastrukturprojekter på tværs af landegrænser samt klima. Det efterlader alt andet lige færre penge til øvrige områder såsom strukturfondene, hvis vi vil undgå en stigning i det danske EU-bidrag i milliardklassen,« skriver Kristian Jensen i et svar til Momentum.

I KL undrer formand for KL’s Internationale Udvalg, Erik Flyvholm, sig over, at regeringen, der ellers taler om et Danmark i balance, og om at ville skabe udvikling og vækst i hele landet og endog har udflyttet statslige arbejdspladser, på den internationale scene vil arbejde imod danskernes muligheder for at få penge til lokal udvikling.

»Strukturfondsmidlerne når ud til alle egne af Danmark og er med til at skabe grundlag for at sikre øget vækst og beskæftigelse lokalt. Det kan være støtte til virksomheder, som i samarbejde med kommuner og uddannelsesinstitutioner finder innovative løsninger, der skaber grundlag for nye produkter og derved øger beskæftigelsen. Det er derfor vigtigt, at de ikke beskæres,« siger Erik Flyvholm.

Finansminister Kristian Jensen mener dog, at man kan bruge pengene bedre, end man gør det i dag.

»Midlerne spiller forhåbentlig en positiv rolle for den lokale udvikling. Det er imidlertid vigtigt at holde sig det større billede for øje. Danmark betaler et højt EU-bidrag, der skal finansieres på de årlige finanslove på linje med alle andre udgifter. Det er derfor vigtigt, at vi bliver ved med at fokusere på, hvor vi får mest for pengene – det gælder for EU-budgettet såvel som for finansloven. Hver gang vi betaler 100 kr. til EU’s strukturfonde, får vi kun omkring en 10’er tilbage. Det er ikke et svært regnestykke,« siger Kristian Jensen.

Selvom regnestykket lyder nemt, er det dog ikke så enkelt, forklarer formand for KL’s Internationale udvalg, Erik Flyvholm:

»Selvom strukturfondsmidlerne reduceres vil vi stadig skulle indbetale et stort beløb, men risikerer også at få langt færre penge tilbage, så hvorfor ikke arbejde for, at vi kan beholde vores udbetaling. Alternativt må finansministeren jo anvise, hvordan han så vil sikre, at der fortsat er midler til at understøtte vækst- og beskæftigelsesprojekter til alle egne af Danmark,« siger Erik Flyvholm.

For John Brædder er det heller ikke helt så indlysende, at strukturfondsmidlerne skal beskæres.

»Når nu der bliver talt så meget om et Danmark i balance og udflytning af statslige arbejdspladser, så er det jo ikke det, der alene gør det. Det kræver også muligheder for tilskud til længerevarende strategiske projektet, og her spiller strukturfondsmidlerne en vigtig rolle. Så hvis pengene falder bort, bør de erstattes af et alternativ eksempelvis i form af tilskud fra den danske stat,« siger John Brædder.

Men hvorvidt en reducering i de danske strukturfondsmidler vil få Kristian Jensen til arbejde for en alternativ finansiering, vil han endnu ikke sige noget om.

»Det, der ligger på bordet nu, er alene et første forslag til EU’s kommende flerårige budget, som vil skulle forhandles over en længere periode frem mod 2021, hvor det gerne skulle være på plads. Det er alt for tidligt at sige noget om det endelige resultat,« siger Kristian Jensen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk