06. juni 2018

Kommunernes kultur- og fritidsfaciliteter skal blive mere bæredygtige

Der stilles store krav til kommunernes investeringer i kultur- og fritidsfaciliteter, men en række udfordringer gør det nødvendigt at tænke mere bæredygtigt, når der skal bygges nyt. Det er temaet, når KL afholder konferencen "Græsset må ikke betrædes," som stiller skarpt på behovet for bæredygtige investeringer.

Kommunerne er under et stort pres for, mere end nogensinde, at tænke bæredygtighed ind, når der skal bygges nye faciliteter på kultur og fritidsområdet. Det fortæller formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg Leon Sebbelin.

"Der er allerede i dag mange gode eksempler på, hvordan kommunerne arbejder med bæredygtighed, når der bygges, udbygges eller renoveres, så man på den måde sikrer optimal udnyttelse af faciliteterne. Men vi er også under et stort pres både udefra og indefra, som betyder, at vi skal være meget bevidste om, hvordan vi sikrer, at vi udnytter faciliteterne bedst muligt, siger Leon Sebbelin. 

Skal tænke bæredygtigt

For eksempel viser en undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet med hjælp fra Idrættens Analyseinstitut, at de kommunale idrætsfaciliteter ikke udnyttes optimalt. Undersøgelsen har dokumenteret, at der er et misforhold mellem den udnyttelse af de kommunale idrætsfaciliteter, som fremgår af kommunernes bookingsystemer, og så den reelle brug af faciliteterne.

"Borgerne har en berettiget forventning om, at de har fritidsfaciliteter af høj kvalitet til rådighed, og vi har et ansvar for, at sikre et rigt og varieret fritidsliv. Det kræver, at vi tænker bæredygtigt. Både i forhold til at finde de løsninger, som skal til, hvis vi skal udnytte kapaciteten bedst muligt, men også økonomisk og klimamæssigt," siger Leon Sebbelin og fortsætter:

"Det er i vores kultur- og fritidsinstitutioner, mennesker mødes. Idrætshallen eller biblioteket er ofte en bys naturlige samlingspunkt. Det skal faciliteterne afspejle ved at tilbyde mange forskellige aktiviteter til alle målgrupper, og ved at rumme såvel det lokale foreningsliv, som andre rekreative og selvorganiserede formål. Det stiller store krav til den måde, kommunerne både bygger og driver kultur- og fritidsfaciliteter," siger Leon Sebbelin.

Stadionkrav skævvrider investeringer

Samtidig presses kommunerne fra andre kanter til en skæv fordeling af de samlede ressourcer på området. Fodbold er Danmarks nationalsport, men mange kommuner oplever, at de meget store facilitetskrav, som stilles til klubber, når de rykker op i en bedre række, betyder at faciliteter til breddeidrætten må nedprioriteres, så kravene om fx 10.000 tilskuerpladser i den bedste række kan opfyldes.

"I KL har vi gennem længere tid forsøgt at få Divisionsforeningen i tale om den her problematik. Det er meget store krav, som i realiteten betyder, at nogle kommuner skal bygge stadions, som aldrig er i nærheden af at blive udnyttet. Det skævvrider investeringerne og går ud over breddeidrætten. Det må vi kunne gøre smartere, siger Leon Sebbelin.