04. juni 2018

Kommunerne vil forlænge IGU og kompenseres for nøglerolle

Kommunerne har taget integrationsgrunduddannelsen til sig, og ny Momentum-undersøgelse viser, at det primært er kommunerne, der tager initiativ til oprettelse af IGU-forløb, selvom de oprindeligt ikke var tænkt ind som en central aktør i ordningen. KL anbefaler derfor nu, at IGU’en forlænges med mindre justeringer, og at kommunerne kompenseres for det arbejde, de udfører.

Når syriske Ali begynder på integrationsgrunduddannelse (IGU) har det typisk krævet en stor indsats fra kommunens jobcenter, men jobcentret bliver ikke kompenseret for arbejdet. Det vil de nu have lavet om på, og kommunerne vil samtidig have målgruppen udvidet og gøre det lettere at oprette kurser til flygtninge på uddannelsesinstitutionerne.

I en ny Momentum-undersøgelse blandt kommunernes arbejdsmarkedschefer svarer 85 procent, at det oftest er kommunen, der tager initiativ til et IGU-forløb. Kun 11 procent svarer, at det oftest er virksomheden, og slet ingen svarer, at flygtninge oftest tager initiativet.

Det står i kontrast til, at IGU’en blev præsenteret som en mulighed for, at virksomheder og flygtninge kunne finde hinanden uden om det offentlige, da den blev til som led i trepartsaftalen i 2016. På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside fremgår det stadig, at ”et IGU-forløb kan aftales direkte mellem udlændingen og virksomheden og dermed som udgangspunkt uden medvirken fra offentlige myndigheder”, men sådan ser virkeligheden altså ikke ud, og det må man drage konsekvensen af, mener Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

»Integrationsgrunduddannelsen er et nyttigt instrument i kommunernes værkstøjskasse, og vi mener derfor, at den bør forlænges. Men når den nye undersøgelse viser, at kommunerne har taget ansvaret på sig og spiller en nøglerolle i at gøre den til et godt redskab, så er det også kun fair, at vi bliver økonomisk kompenseret for den indsats,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Forslaget fremgår af et udspil på integrationsområdet, som KL snart præsenterer, og som også indeholder en række andre anbefalinger på området.

Siden ordningen trådte i kraft i 2016, er der registreret 1440 IGU-forløb, der kombinerer et job med uddannelse og giver flygtninge en lettere adgang til det danske arbejdsmarked, og det giver god mening, at kommunerne står centralt i etableringen af dem. For kommunerne opfylder her en helt klassisk arbejdsformidlingsfunktion, som de er vant til fra andre målgrupper, siger Frederik Thuesen, seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Det er dem, der skaber kontakten mellem arbejdstager og virksomheden, og sådan er det i en hel del tilfælde, når man har at gøre med arbejdstagere, der er lidt længere fra arbejdsmarkedet end gennemsnittet. Det må man sige er tilfældet med flygtninge,« siger Frederik Thuesen.

I Kalundborg Kommune genkender arbejdsmarkedschef Jens Folman billedet og mener også, at det er naturligt:

»Det var underligt, at det blev præsenteret som noget, man skulle finde ud af mellem den enkelte flygtning og virksomheden. Alle sad jo på det tidspunkt og vidste, at opgaven var nødt til at være administrativt forankret et eller andet sted. Hvis ikke kommunerne havde taget teten på det, så var der ikke sket noget,« siger Jens Folman.

Han påpeger, at især kravet om 20 ugers uddannelse som et led i IGU’en er uoverskueligt for virksomhederne og den enkelte flygtning at arrangere uden kommunernes mellemkomst. Derfor foreslår KL også i sit udspil, at uddannelsesinstitutionerne får ansvaret for at koordinere uddannelsesplanerne.

I Dansk Arbejdsgiverforening deler chefkonsulent Rasmus Brygger analysen af, at kommunerne spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af IGU-forløb.

»Succesen afhænger af, om kommunen er der til at afhjælpe de udfordringer, der kan opstå i hverdagen på grund af kultur, sprog og andet. Det er en gruppe, som ikke har en stor erhvervserfaring og kendskab til dansk kultur, så der er behov for nogen, der bygger bro. Samtidig er der et element af, at der kan være behov for at se på papirarbejdet i uddannelsesdelen, som kan være en udfordring,« siger Rasmus Brygger.

Selvom det er naturligt, at kommunerne står centralt i etableringen af IGU-forløb, så er det ikke en gratis omgang, siger Jens Folman fra Kalundborg Kommune.

»Når man skal give et nyt og så komplekst redskab volumen, så kræver det en stor indsats. Vi har ikke bare kunnet sige til vores virksomhedskonsulenter, at de skulle se, om de kunne få skabt nogle IGU-forløb. De har målrettet skulle dedikere tid og ressourcer til at få IGU-pladserne hjem, og vi har også på ledelsesniveau brugt energi på det,« siger Jens Folman.

Samtidig skal kommunerne bruge løbende ressourcer på kontinuerligt at hjælpe med at fastholde flygtningene i forløbene, at sikre efterværn og løbende rekruttering af nye virksomheder.

Kommuner ønsker lempelser

Selvom kommunerne har taget IGU’en til sig, så har de dog en række ønsker til forbedringer. I Momentum-undersøgelsen svarer 78 procent, at det vil forbedre IGU-ordningen, hvis man udvider målgruppen. I dag er det kun 18-39-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der kan komme i et IGU-forløb, men man bør sagtens kunne hæve aldersgrænsen, mener Frederik Thuesen, seniorforsker på VIVE.

»Der findes jo flygtninge, der er over 39 år, og vi forventer samtidig, at alle bliver længere på arbejdsmarkedet, så der vil være en forrentning af uddannelsesinvesteringen, der løber over flere år, og det derfor godt kan betale sig,« siger Frederik Thuesen.

KL foreslår i sit kommende integrationsudspil, at man enten udvider eller helt dropper aldersgrænsen, ligesom man vil udvide den til også at omfatte selvforsørgende familiesammenførte til andre end flygtninge.

Momentums undersøgelse viser også, at kommunerne ønsker sig en mere fleksibel undervisningsdel i IGU’en. Flygtninge i det to-årige IGU-forløb skal ved siden af deres ansættelse i en virksomhed have 20 ugers undervisning, der giver sproglige færdigheder, erhvervsrettede kvalifikationer, kompetencer og forudsætninger for fortsat arbejde. Uddannelsen kan fx være AMU-kurser, sprogundervisning eller HF-enkeltfag. Men det er en udfordring at samle nok elever til, at undervisningsinstitutionerne vil oprette et hold, og kun 21 procent af kommunerne svarer, at uddannelsesinstitutionerne hver gang eller ofte kan oprette de efterspurgte kurser til IGU-eleverne. Samtidig mener 83 procent, at det vil forbedre IGU-ordningen, hvis kravene for holddannelse på uddannelsesinstitutionerne lempes.

Det er Jens Folman, arbejdsmarkedschef i Kalundborg Kommune, enig i. Som reglerne er nu, er den eneste måde at løse det på at pulje nogle forløb, så der er volumen nok til, at der er økonomi i det.

»Vi har været ude i at skulle sende nogle af vores IGU-elever til Køge, og det man kan godt sige, at det skal de kunne, når de har transporteret sig selv herop fra Syrien. Men vi kan konstatere, at der er nogle, der udebliver, når de skal transportere sig så langt,« siger Jens Folman.

Seniorforsker Frederik Thuesen genkender billedet fra undersøgelser i kommuner.

»Hvis man har otte potentielle deltagere på et kursus, men mangler to, så er man nødt til at droppe holdet eller sende dem langt væk til undervisning. Det vil være mere hensigtsmæssigt med noget mere fleksibilitet i systemet,« siger Frederik Thuesen.

Ifølge Jens Folman giver det især problemer i samarbejdet med virksomhederne, når en flygtning ikke kan gennemføre et planlagt undervisningsforløb, fordi holdet ikke bliver oprettet. Det skyldes, at virksomhederne produktionsplanlægger ud fra, at de har IGU-eleven og derfor tilrettelægger produktionsflow, som tager højde for, at vedkommende i perioder ikke er der, når han er på uddannelse. Men når holdet bliver aflyst, kommer flygtningen tilbage uden at have noget at lave.

»Det er helt knald i låget, og vi fremstår som et uprofessionelt system og en uprofessionel samarbejdspartner, når vi bringer virksomhederne i den her situation. Vores virksomhedskonsulenter ligger underdrejet for at løse lige præcis den her del af opgaven,« siger Jens Folman.

I Dansk Arbejdsgiverforening mener man også, at der er brug for justeringer af IGU-ordningen.

»Vi deler grundlæggende kommunernes ønske om, at ordningen skal være mere fleksibel, og det gælder også på uddannelsesdelen. Vi er ved at se på, hvordan det kan lade sig gøre i forbindelse med evalueringen, der kommer til efteråret,« siger chefkonsulent Rasmus Brygger.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE