04. juni 2018

KL: Egenbetaling for danskuddannelse bør tilbagerulles

Selvforsørgende udlændinge skal fremover have penge op af lommen, hvis de vil lære dansk. Et tilbageslag for integrationen og for erhvervslivet, som sukker efter arbejdskraft, lyder det fra KL.

Med en delvis brugerbetaling på danskundervisning skal selvforsørgende udlændinge fremover selv betale 2.000 kr. for hvert modul i deres danskuddannelse - eller 12.000 kr. for en hel uddannelse. Det sker som følge af den skatteaftale, der i starten af februar blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Lovforslaget er i dag til afstemning i Folketinget, men står det til KL, bør det rulles tilbage.

"Sprogevner er afgørende for integrationen og dermed sandsynligheden for, at man som udenlandsk borger bliver i landet og bliver en ressource for det danske arbejdsmarkedet. Derfor giver det ingen mening, at man fra Christiansborg nu stiller krav om egenbetaling og dermed risikerer at dræbe incitamentet til at lære sproget og skabe sig en varig fremtid her i landet. Det er både et tilbageslag for integrationen og for erhvervslivet, som får sværere ved at fastholde de kloge hoveder og arbejdsomme hænder, der i forvejen har valgt at bidrage til den danske vækst, siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

I et kommende integrationsudspil anbefaler KL derfor klart, at forslaget om egenbetaling for danskuddannelse rulles tilbage.

Egenbetaling bliver en dyr besparelse

Dansk Flygtningehjælp, som er landets største udbyder af danskuddannelse, vurderer på baggrund af en rundspørge blandt deres nuværende kursister, at ca. 70 pct. ikke vil kunne betale gebyret – svarerende til ca. 25.000 personer.

Ved at indføre betaling på danskuddannelse regner regeringen med, at staten kan tjene 43 mio. kr. i år, 154 mio. kr. i 2019 og 145 mio. kr. i 2020. Men det kan ifølge Thomas Kastrup-Larsen blive en overordentlig dyr besparelse.

"Med op til 12.000 kr. i egenbetaling vil mange blive nødt til at vælge danskundervisningen fra, og dermed bliver uddannelsen forbeholdt de udlændinge, der kan og vil betale selv. Det vil uden tvivl komme til at ramme skævt, således at det ikke nødvendigvis er dem, vi kan få størst glæde af, men de mest ressourcestærke, som får adgang til danskundervisning," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Færre lærer sproget

Han anerkender regeringens pointe om, at der er behov for at fremme, at personer, der tilmelder sig danskuddannelse, også følger og gennemfører undervisningen.

"Men det sikres allerede i dag med det indførte depositum, som alle på danskuddannelserne er pålagt at betale. Med regeringens forslag skal de udlændinge, der ønsker en danskuddannelse, fremover have op til 12.000 kr. op af lommen, hvilket kommer til at betyde én ting: at færre lærer sproget. De besparelser står ikke mål med det effektivitetstab, der er på arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke kan dansk," siger Thomas Kastrup-Larsen.