12. juni 2018

Indspark:
Kim Herlev Jørgensen om Fredensborgs vej til økonomisk råderum

Hvad er det mest succesfulde projekt, I har sat i søen i forhold til at omstille og udvikle?

For 3 år siden blev visionen ”Fremtidens Fredensborg Kommune” lanceret.  I dag tænkes og formuleres nye anlægsønsker med reference til denne vision for udvikling og investeringer i kommunens fremtid. En vision, der er resultatet af flere års forudgående fokus på driftsikkerhed, en strategi for gældsafvikling, en fast hånd om kassen og tilvejebringelse af politisk råderum gennem løbende og målrettede prioriteringer i borgernære investeringer 

Hvilke faglige og økonomiske gevinster har det medført?

Processen har tilvejebragt et økonomisk råderum til udvikling og foryngelse af kommunens servicetilbud, fysiske kapacitet og udvidelser på de traditionelle velfærdsområder – folkeskole, børn og ældre samt gennemsigtighed i udviklingen på de specialiserede områder. Dertil sikkerhed for vedligehold af kommunens fysiske kapital som bygninger, veje og øvrige anlæg samt ”opsparing” til større anlægsinvesteringer.

Hvad har været den største succes?

Byrådet lægger reelt budget for de 4 år i budgetperioden og tager konkret stilling til placering af aktiviter i de enkelte år. Det gælder både nye driftsønsker, anlægsinvesteringer og gældsafvikling. Et stærkt politisk ejerskab og loyalitet skabes gennem meget brede politiske budgetforlig på tværs af de politiske partier. Erfaringer der betyder, at Byrådet nu opererer med investeringer i en endnu mere langsigtet plan for eksempelvis udvikling af kommunens folkeskoler, kapacitetudvikling på ældreområdet og byudvikling af kommunens lokalsamfund etc.

Hvad har været den største udfordring?

At balancere hensyn til fremadrettede anlægsinvesteringer, stigende efterspørgsel på de store velfærdsområder, udvikling af digitale og administrative løsninger indenfor lokale og nationale rammer for kommunens serviceudgifter og anlægsinvesteringer.

Hvad har overrasket dig mest?

Hvor vigtigt samspillet i kommunalbestyrelsen og mellem det politiske og administrative lederskab er for realisering og fastholdelse af større og bæredygtige omstillinger. 

Hvad er de vigtigste greb, I har taget for at få processen til at lykkedes?

En enkelt og klart formuleret styringsfilosofi, der tydeliggør roller, ansvar og råderum mellem  Byrådet, de politiske udvalg, direktion, centerledelser og eksterne institutioner.

Direktionens budgetvurdering nummer 1 i april og nummer 2 i august med forslag til anbefalinger, herunder budgetanalyser og tilvejebringelse af råderum bibringer byrådet et afsæt for forhandlingsrummet. En budgetvurdering, der har afsæt i byrådets økonomiske politik.

Hvad er dine bedste råd til andre kommuner, som har lyst til at give sig i kast med lignende projekter?

Ingen kommuner er ens og derfor må der tages afsæt i egne forudsætninger og muligheder. Hos os har det været vigtigt, at have ”det lange lys på” og ikke opererer fra år til år eller fra økonomiaftale til økonomiaftale. Med dette fokus har vi gjort os mindre sårbare når udgifterne stiger uventet eller når der opstår uforudsete hændelser.

Hvor ser du de største potentialer med hensyn til omstilling og udvikling fremadrettet?

Omstillinger skabes gennem råderum og mulighed for prioriteringer. Potentialer vil også her afhænge af lokale forhold og prioriteringer og vil dermed være forskellige fra kommune til kommune. Men grundlæggende tror jeg på, at løbende analyser og diskussioner af aktiviteter og prioriteringer er det bedste afsæt for at finde potentialer.