14. juni 2018

Flere lærere oplever læringsplatforme som et nyttigt værktøj

44 procent af de lærere, der anvender læringsplatforme, føler sig allerede nu fortrolige med dem. Og med fortroligheden følger positive erfaringer, viser evaluering.

Undersøgelsen

70 procent af lærerne i en ny evaluering af indsatsen for it i folkeskolen har anvendt en læringsplatform. 44 procent af disse lærere har anvendt platformen nok til, at de føler sig fortrolige med den – og flertallet oplever, at den letter deres arbejde.

Det er udgangspunktet for en række konklusioner om skolernes brug af læringsplatforme i den netop offentliggjorte evaluering af den fællesoffentlige indsats for styrkelse af brugen af it i folkeskolen.

Evalueringen er baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt 9.512 elever fra udskolingen (primært 8. klasse), 1.707 lærere, 180 pædagoger og 306 ledere fordelt på 351 skoler samt en række kvalitative interviews.

Evalueringen er gennemført i regi af indsatsen for it i folkeskolen med deltagelse af Undervisningsministeriet, KL og Digitaliseringsstyrelsen.

Sådan anvendes læringsplatformene typisk

Lige nu anvendes læringsplatformene især til planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen – 47-64 procent af lærerne, der anvender læringsplatforme, bruger dem i høj eller meget høj grad til forberedelse.

Lærerne bruger læringsplatformene på meget forskellige måder. Nogle lærere bruger deres læringsplatforme til at beskrive overordnede linjer for forløb og lægge enkeltelementer ind.

Andre lærere lægger p.t. kun årsplanen ind i platformen, og atter andre bruger deres læringsplatform som fælles overblik eller køreplan ved at samle alle elementer på platformen og har derfor læringsplatformen åben i stort set alle timer.

Fordele følger med fortrolighed

Blandt de 44 procent, som føler sig fortrolige med læringsplatformen, er der flest, der oplever positive effekter. Det er også disse lærere, der oplever de største effekter.

Mens der endnu ikke opleves markante forandringer på opgaver som understøttelse af elev-til-elev-læring, skole-hjem-samarbejde og elevers selvevaluering p.t., angiver over halvdelen af de 44 procent, at en række opgaver er blevet nemmere med læringsplatformen:

  • at opstille mål for forløb og/eller elever (74 procent oplever, at opgaven er nemmere)
  • tilrettelæggelse og planlægning (70 procent oplever, at opgaven er nemmere)
  • videndele og inspiration (67 procent oplever, at opgaven er nemmere)
  • at udarbejde og videre udvikle læringsforløb (65 procent oplever, at opgaven er nemmere)
  • gennemførelse af undervisningen (61 procent oplever, at opgaven er nemmere)
  • at evaluere elevens læring og progression (56 procent oplever, at opgaven er nemmere)

Hvis man medtager de lærere, der ikke føler sig fortrolige med platformen, er det mellem en tredjedel og halvdelen, der oplever, at det bliver nemmere. Ligeledes oplever mellem en tredjedel og halvdelen, at det hverken er blevet sværere eller nemmere.

Det digitale som middel til kvalitet i læring

Evalueringen viser, at læringsplatforme og digitale læremidler oftest anvendes i samspil med hinanden – 69 procent af lærerne angiver således at have anvendt både læringsplatform og et eller flere digitale læremidler i deres seneste forløb med digitale ressourcer.

De lærere, der peger på et positivt samspil mellem læringsplatformen og digitale læremidler, nævner, at det er blevet lettere at inddrage flere forskellige billeder, tekster, videoer og hjemmesider m.m. og at gøre forløbet til sit eget, når man bruger platformen – en udvikling, der ifølge eleverne i undersøgelsen har gjort undervisningen sjovere og det faglige udbytte større.