06. juni 2018

Den europæisk uge for bæredygtig energi er skudt i gang: KL sætter fokus på lokal omstilling til ren energi

I forbindelse med den europæiske bæredygtige energiuge har KL sammen med en række andre kommuneforeninger organiseret et arrangement med fokus på at promovere den lokale omstilling til ren energi.

EU's årlige energiuge er gået i gang, som skaber brede debatter og forener herigennem politiske beslutningstagere, myndigheder, erhvervslivet og den akademiske verden. Hensigten med ugen er at sætte fokus på bæredygtig energi, og temaet for årets energiuge er omstilling til ren energi.

Bæredygtig og vedvarende energi er en af KL's prioriterede EU-sager, da mange kommuner i Danmark beskæftiger sig med dette. Der er mange innovative projekter i gang ude i kommunerne og det er vigtigt, at der i EU bliver sat fokus på kommunernes kompetencer og resultater inden for vedvarende energi. KL er derfor gået sammen med andre nationale kommuneforeninger, om at holde et arrangement i Kommissionen for at promovere lokale løsninger og vise, hvordan kommuner og regioner arbejder med omstillingen til ren energi samt hvordan de bidrager til at imødekomme EU's nye energi mål og klimamålene fra COP21 aftalen i Paris.

Arrangementet afholdes i dag den 6. juni 2018.

Læs mere om arrangementet på energiugens hjemmeside.