20. juni 2018

De økonomiske rammer for 2019 er på plads

Med økonomiaftalen for 2019 er rammerne for den kommende budgetlægning på plads. Aftalen indebærer et løft i servicerammen på 1,7 milliarder kroner og et anlægsniveau på 17,8 milliarder kroner. Derudover videreføres finansieringstilskuddet.

Tekst: Rasmus Brask, souschef, KL’s Økonomiske Sekretariat og Michael Laursen, teamleder, KL’s Økonomiske Sekretariat

Torsdag den 7. juni lykkedes det at opnå enighed om en økonomiaftale for 2019. Forud var gået et intensivt forhandlingsforløb, der for alvor blev skudt i gang med sættemødet en måned forinden og gradvist tog til i intensitet i takt med, at maj blev til juni. Forhandlingerne havde de økonomiske hovedtal for service, anlæg og finansiering i centrum. Det var således de temaer, der blev fremhævet som særligt vigtigt i dialogen op til forhandlingerne, lige fra KØF i januar, over fyraftensmøderne i foråret og til det repræsentantskabsmøde, som blev afholdt lige inden, forhandlingerne gik ind i slutspurten.

Løft i servicerammen

Servicerammen var et af de helt store forhandlingstemaer, da regeringen – traditionen tro – sad hårdt på pengekassen, mens KL påpegede udgiftspres på en række områder, ikke mindst som følge af den demografiske udvikling. 

Slutresultatet indebærer, at servicerammen løftes med 1,7 milliarder kroner i forhold til udgiftsloftet for 2019, der var udgangspunktet for forhandlingerne. Da udgiftsloftet indebar en nedregulering af servicerammen på 0,5 milliard kroner, udgør den samlede ændring et løft af servicerammen på 1,2 milliarder kroner i sammenligning med rammen for indeværende år. Løftet kan blandt andet gå til håndtering af det demografisk betingede udgiftspres.

Bedre anlægsmuligheder

Også i forhold til anlægsmulighederne stod regeringen og KL stejlt over for hinanden helt indtil det endelige slutforløb. Regeringen ønskede at nedjustere anlægsrammen til 16 milliarder kroner, ligesom der skulle indføres en sanktion på anlægsregnskaberne som konsekvens af budgetoverskridelsen i regnskab 2017. Endvidere skulle en betydelig del af anlægsniveauet finansieres af kommunerne selv frem for via bloktilskud. 

KL krævede omvendt et løft i anlægsrammen og en undtagelse af køb af jord og ejendomme i opgørelsen af rammen, da der ikke er tale om aktivitetsskabende udgifter. 

Aftalen indebærer, at anlægsrammen løftes til 17,8 milliarder kroner i 2019 mod 17,0 milliarder kroner i 2018. Der indføres ingen sanktion på regnskabsresultatet eller en større egenfinansiering. Endvidere igangsættes et fælles arbejde for at afdække konsekvenserne af den nuværende styring af de kommunale udgifter og indtægter til køb af jord og ejendomme. 

Fortsat finansieringstilskud

Den tredje helt store økonomiske knast vedrørte finansieringstilskuddet. Regeringen meldte fra starten af forhandlingerne klart ud, at den fandt behov for at afskaffe finansieringstilskuddet på baggrund af de historisk høje kassebeholdninger i kommunerne. 

KL krævede omvendt finansieringstilskuddet videreført, da en række kommuner fortsat oplever grundlæggende økonomiske udfordringer. Sammenbruddet i udligningsforhandlingerne har samtidig forlænget usikkerheden omkring den kommunale økonomi.

Økonomiaftalen indeholder en videreførelse af finansieringstilskuddet på 3,5 milliarder kroner samt en lånepulje på 500 millioner kroner med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

Differentieret grundkapitalindskud

De almene boliger var også en hovedknast ved forhandlingsbordet. Kommunerne medfinansierer i dag 10 procent i grundkapitalindskud ved opførelsen af almene boliger. Aftalen om et grundkapitalindskud på 10 procent udløber imidlertid ved udgangen af året, hvilket indebærer, at indskudsprocenten som udgangspunkt hæves til 14 procent. Det ønskede regeringen at holde fast i sammen med et krav om at indføre en differentieret model for indskudsprocenten efter boligstørrelse for at styrke incitamenterne til at bygge mindre.

KL gik omvendt til forhandlingsbordet med et ønske om at forlænge den nuværende aftale om 10 procent. Blandt andet parallelsamfundsinitiativerne bidrager således til at øge behovet for nye almene boliger.

Slutresultatet indebærer, at der for familieboliger indføres en differentieret model i 2019 og 2020 på mellem 8 og 12 procent afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse. For ungdomsboliger og ældreboliger vil grundkapitalindskuddet være 10 procent.

Erhvervs- og turismefremme

Allerede undervejs i økonomiforhandlingerne blev der opnået enighed om en forståelse angående en forenkling af erhvervsfremmesystemet. Som led heri reduceres antallet af politisk ansvarlige niveauer fra tre til to, og kommunerne vil i det nye system spille en nøglerolle, ligesom der fortsat vil være mulighed for at etablere erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre.

Med et enklere og mere effektivt erhvervsfremmesystem forudsættes der frigjort 100 millioner kroner. I regeringens oprindelige udspil forudsattes den gevinst at gå til staten. Via forhandlingerne blev det i stedet aftalt, at midlerne bliver i kommunerne målrettet borgernær velfærd. 

Derudover forudsættes 55 millioner kroner omprioriteret fra den lokale erhvervsservice til erhvervshusene, ligesom der er afsat 25 millioner kroner fra bloktilskuddet til finansiering af en erhvervsfremmeportal. 

Nu gælder det budgettet

Med økonomiaftalen er rammerne for den kommende budgetlægning på plads, og budgetforhandlingerne kan for alvor begynde. Der bliver formentlig igen i år brug for et tæt fælleskommunalt samarbejde for at holde aftalerne inden for de aftalte rammer. KL vil derfor i efteråret – sædvanen tro – følge budgetlægningen via den faseopdelte budgetlægning.

YDERLIGERE MATERIALE