12. juni 2018

Brug for højere ambitionsniveau, hvis flere unge skal tage en erhvervsuddannelse

Ny aftale om praksisfaglighed i folkeskolen indeholder skridt i den rigtige retning. Men vi har brug for mere ambitiøse tiltag, hvis vi skal få flere til at tage en erhvervsuddannelse, lyder det fra KL.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF har tirsdag indgået en aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Aftalen indeholder bl.a., at eleverne i de ældste klasser i folkeskolen fremover skal have flere praktiske og musiske fag på skemaet.

”Vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden – faktisk melder mange brancher allerede nu om mangel på kloge hænder. Der er ingen tvivl om, at det er en af de største udfordringer, vi som samfund står over for i de kommende år. Uden faglært arbejdskraft kan vores arbejdsmarked ikke hænge sammen,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og fortsætter:

”Vi har længe efterspurgt tiltag på området, og jeg er derfor glad for, at der er bred opbakning i Folketinget til at tage fat på udfordringen.”

For sent i udskolingen

Selvom aftalen rummer skridt i den rigtige retning, havde KL-udvalgsformanden gerne set, at forligskredsen var mere ambitiøse.

”Det er alt for sent at sætte ind i udskolingen. Vi skal have det praktiske ind i undervisningen i hele folkeskolen,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Han peger desuden på, at det er vigtigt for et velfungerende samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, at samarbejdet er gensidigt.

”Det bør ikke kun være folkeskolens ansvar at løfte samarbejdet. Vi havde gerne set, at man forpligtede uddannelsesinstitutionerne til at samarbejde med folkeskolen om at understøtte elevernes læring og trivsel fx via mere praksisnære og anvendelsesorienterede metoder og muligheder for talentforløb.”

KL inviterer til rundbordssamtale tirsdag

Aftalen indebærer, at det bliver obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkundskab eller madkundskab, og faget kan afsluttes med en prøve.

”Hvis regeringen virkelig ønsker, at man skal have prøve i et fag, så er det nødvendigt med finansiering, hvis det skal blive en realitet alle steder. Det følger ikke med aftalen og vil besværliggøre realiseringen,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Tirsdag har KL inviteret en række interessenter på området til en rundbordssamtale om, hvordan vi får flere til at tage en erhvervsuddannelse.

”Parterne på området har et stort ansvar, hvis vi skal have flere med en faglært uddannelse ud på arbejdsmarkedet. Håbet er, at vi med dagens rundbordssamtale i fællesskab kan få diskuteret, hvordan vi får sat skub på udviklingen,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Ser frem til videre drøftelser

I økonomiaftalen for 2019, som blev indgået i sidste uge, har KL og regeringen desuden aftalt et fælles fokus med regeringen på, hvordan vi kan nærme os den nationale målsætning om, at 25 pct. af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2020.

”Fra KL’s side har vi bl.a. forpligtet os til at bidrage til en stærk kommunal forankring af målsætningerne og udbredelse af de utallige eksempler fra kommunerne på, hvordan man, i samarbejde med relevante parter, med succes har øget optaget til erhvervsuddannelserne,” siger udvalgsformanden og fortsætter:

”Vi ser nu frem til de videre drøftelser med parterne på området frem mod flere politiske forhandlinger i efteråret. Der er brug for yderligere tiltag, hvis vi for alvor skal rykke noget på det her område. Hvad der skal til, drøfter vi meget gerne med regeringen.”  

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Læs mere om aftalen her

  • LINK

    Læs KL's udspil "Godt på vej - Mod uddannelse og job"