07. juni 2018

Økonomiaftale med nødvendigt rum til de ældre i 2019

KL og regeringen har indgået en økonomiaftale for 2019. Aftalen indebærer et nødvendigt løft på serviceudgifterne på 1,7 mia. kr. til at imødegå det demografiske pres samt et anlægsniveau på 17,8 mia. Derudover videreføres finansieringstilskuddet.

”Når vi bliver markant flere ældre med behov for pleje og omsorg allerede til næste år, har det været absolut nødvendigt for os at få en aftale, der indeholder flere penge til service. Det er afgørende for at kunne følge med udviklingen og holde niveauet af den velfærd, vi leverer til borgerne.”

Sådan siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard, om den økonomiaftale, som regeringen og KL torsdag har indgået. Kommunernes serviceramme løftes med 1,7 mia. kr. og udgør dermed 251,9 mia. kr. i 2019. 

”Jeg er glad for, at vi har indgået en aftale med regeringen, som giver økonomi til de stigende udgifter til velfærd, et forhøjet anlægsniveau og en videreførelse af finansieringstilskuddet. Det har været KL’s hovedkrav i forhandlingerne.”

Løft af anlægsrammen

Aftalen indebærer desuden et anlægsniveau på 17,8 mia. kr. Det er også et løft fra sidste år og væsentligt mere, end regeringen lagde op til i forhandlingerne. Herudover har regeringen og KL aftalt i fællesskab at se på, om køb af jord og ejendomme fremover kan tages ud af anlægsrammen. Derudover indføres der ikke sanktioner på overskridelse af anlægsbudgetterne.

”Finansministeren lagde hårdt ud i forhandlingerne med et anlægsniveau, der var det laveste siden kommunalreformen. Det hænger ikke sammen med kommunernes behov. Investeringer i byggeri, renoveringer og effektiviseringer er afgørende for vores muligheder for at drive og udvikle kommunerne og velfærden til borgerne, og jeg er glad for, at vi er landet med et løft,” siger KL’s næstformand, Martin Damm.

Afgørende finansieringstilskud

Regeringen og KL er enige om at videreføre finansieringstilskuddet på 3,5 mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende vilkår.

”Regeringen kunne ikke komme i mål med en justering af udligningssystemet, og det har ført til stor usikkerhed i en række kommuner – samt en række uløste problemer. Det har derfor været afgørende for os at få videreført finansieringstilskuddet, så alle kommuner finansielt kan få enderne til at hænge sammen,” siger Martin Damm.

Et stabilt niveau for alment boligbyggeri

En af de store knaster i forhandlingerne har desuden været det såkaldte grundkapitalindskud, som er den andel af nybyggeri i den almene sektor, som kommunerne skal finansiere. Her var det regeringens udgangspunkt, at indskuddet skulle hæves til 14 pct. Den endelige aftale indebærer, at grundkapitalindskuddet vil være mellem 8 og 12 pct. for familieboliger afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse. Samtidig bliver det 10 pct. for ungdomsboliger.

”Det er afgørende for kommunernes muligheder for at finansiere alment boligbyggeri, at grundkapitalindskuddet fastholdes på et stabilt, lavt niveau. Usikkerhed medfører tilbageholdenhed, og det er det sidste, vi har brug for i en tid, hvor bl.a. ghettoplanen betyder, at vi skal bygge et stort antal nye almene boliger. Vi fastholder nu et stabilt niveau og giver desuden mulighed for, at de mindste boliger kan opføres endnu billigere,” siger Jacob Bundsgaard.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Endelig aftaletekst, 07.06.2018

  • LINK

    Kommunerne får nøglerolle i forenklet erhvervsfremmesystem