13. juni 2018

Ændret deadline for konsolidering af lokalplaner i Plandata.dk

Fristen for kommunernes eftersyn og konsolidering af lokalplanerne udskydes.

Fristen for kommunernes eftersyn og konsolidering af lokalplanerne (kvalitetssikring af geometrier samt anvendelses- og omfangsbestemmelser) blev i et brev til de kommunale planchefer fra Erhvervsstyrelsen berammet til den 15. august 2018.

KL har nu aftalt med Erhvervsstyrelsen og Skatteministeriet, at fristen for kommunernes konsolidering udskydes til den 1. oktober 2018, hvilket  vil fremgå af den bekendtgørelse, der udstedes senere på ugen.