22. januar 2018

Skal du også med til Kommunernes Digitaliseringstræf 2018?

Digitalisering handler om mennesker – ikke kun om ny teknologi. Kommunernes Digitaliseringstræf i Kolding den 29. maj 2018 giver ny inspiration til dit lederskab af den digitale transformation af jeres kommune – med og for mennesker. Skal du med?

Netværk, viden og markedsplads

Kommunernes Digitaliseringstræf 2018 er en årligt tilbagevende begivenhed og din mulighed for at høre ekspertoplæg, deltage i workshops, pleje dit netværk og udforske en stor markedsplads med konsulenthuse og it-leverandører.

Tilmelding er åben nu

Tilmeldingen er åben nu – læs mere og tilmeld dig her. Du har sikkert også en eller flere kolleger, der med fordel kunne deltage i Kommunernes Digitaliseringstræf 2018. Her er hele det fyldige program.

Hvad er på spil?

Digitaliseringen tager tigerspring fremad i disse år, også i Danmark. Her er det vigtigt at huske, at digitalisering først og fremmest handler om mennesker, og den nye teknologi kan betragtes som midlet til at udvikle vores velfærdssamfund. Mennesker rimer også på ledelse, og på digitaliseringstræffet får du som leder ny inspiration til dit lederskab, lige i krydsfeltet mellem teknologi og disruption, økonomi, organisation og alle de trends og påvirkninger, som er i gang omkring os.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til indholdet på Kommunernes Digitaliseringstræf 2018, er du velkommen til at kontakte vicekontorchef i KL Jan Struwe Poulsen, tlf.: 33 70 32 34, jtp@kl.dk.