03. januar 2018

Politisk lederskab i en opgangstid

Ansvaret for at styre kommunerne de næste fire år er netop blevet placeret. Det er nu, at de nye kommunalpolitikere skal sætte rammerne for den politiske og økonomiske styring de næste fire år, og byggestenene til en sund økonomi skal lægges. Tekst af Anne Ley, specialkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat og Janne Roesen, konsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat.

Dansk økonomi er nu for alvor ved at være kommet ud af den økonomiske krise. Til forskel fra sidst, da danskerne skulle afgøre, hvem der skulle være deres lokalpolitiske stemme, er de nye kommunalbestyrelser valgt ind i en tid, hvor udsigterne for landets økonomi ser lysere ud. Det er nu, at de nyvalgte politikere skal fastlægge en strategi for, hvordan kommunen kan frigøre råderum til at gennemføre de politiske ønsker for den kommende valgperiode. Men hvad betyder det for det politiske lederskab og den økonomiske styring i kommunerne, når rammerne ændres? Og hvor skal blikket rettes hen, når der er opgangstid?

KL inviterer til Kommunaløkonomisk Forum den 11. og 12. januar 2018. Det er første gang, at de nyvalgte kommunalpolitikere er samlet efter valget. Godt politisk lederskab udøves blandt andet ved at forholde sig til, hvordan man sætter rammerne for den økonomiske styring de næste fire år. Men hvad bør man have fokus på i løbet af det første år i forhold til kommunens økonomi? Hvor skal man kigge hen, når man vil nytænke velfærdsydelserne? Hvad er Folketingets ambitioner for og forventninger til kommunerne? Det er bare et udsnit af de centrale spørgsmål, der vil blive drøftet på konferencen. 

Skab et økonomisk råderum

Efter et netop veloverstået kommunalvalg er der formentlig mange nye lokalpolitikere, der ønsker ændringer i serviceniveauet og prioriteringer af nye indsatser. I de fleste kommuner er der imidlertid ikke plads til store serviceløft, med mindre der samtidigt effektiviseres og prioriteres andre steder. 

Umiddelbart har der i Folketinget de sidste mange år ikke været ønsker om at øge de kommunale udgiftsrammer uden at sætte klare labels på, hvad kommunerne skal prioritere. 

Og i de kommende år vil kommunerne kunne mærke udgiftspresset fra det stigende antal ældre og fortsatte udfordringer med økonomien på det specialiserede socialområde. Det er Folketingets ansvar at sikre kommunerne den tilstrækkelige overordnede økonomi og frihedsgrader til at kunne løse opgaverne på velfærdsområderne. Men ansvaret for at prioritere i overensstemmelse med borgernes behov lokalt er kommunalpolitikernes. Og også i den kommende valgperiode vil der være behov for stærkt lokalpolitisk lederskab med henblik på at styre og nytænke velfærdsydelserne, så ressourcerne udnyttes bedst muligt med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens målsætninger.

Hvor skal man kigge hen, når man som nyvalgt politiker ønsker at få skabt råderum til politisk prioritering, hvis de økonomiske rammer er stramme? Hvilke målsætninger bør kommunalbestyrelsen sætte sig i den økonomiske politik? Og hvordan tilrettelægges en hensigtsmæssig prioriterings- og beslutningsproces? Kom og hør fagfolks bud på, hvad man som nyvalgt politiker skal fokusere på i den økonomiske politik i de næste fire år.

Tværgående indsatser

Med kommunalreformen blev kommunerne større. På den baggrund kunne man have en forventning om, at behovet for at arbejde sammen på tværs samtidig blev mindre. Det er ikke tilfældet. Kommunerne samarbejder i høj grad og har skruet op for samarbejdet med hinanden, med regioner og med det private erhvervsliv. Det handler om, at borgernes og virksomhedernes behov ofte går på tværs af kommunegrænser, men det skyldes også, at den type af samarbejder kan være en forudsætning for at få mest værdi for pengene. Samarbejde er en præmis for at løfte fremtidens velfærdsydelser. Politisk lederskab og debat om emnet er nødvendig, hvis det skal lykkes. På konferencen vil der komme konkrete eksempler på kommunale samarbejder, og det vil blive debatteret, hvordan et godt samarbejde kan etableres, og hvilke udfordringer man skal være opmærksom på i samarbejdet mellem kommunerne, med regionen eller med det private erhvervsliv.

Den teknologiske udvikling går stærkere end nogensinde før. De nye teknologier giver mulighed for, at kommunerne kan udvikle løsningen af velfærdsopgaver i en tid, hvor der skal leveres bedre velfærd med færre ressourcer, stigende krav og øget kompleksitet. Med udviklingen følger også en række udfordringer og dilemmaer, som det er nødvendigt at have en politisk debat om. På konferencen vil det blive drøftet, hvordan man møder morgendagens teknologiske muligheder og udfordringer. Hvilke velfærdsudfordringer kan teknologien hjælpe med at løse? Og hvad betyder den teknologiske udvikling for medarbejderne?

Lederne i kommunerne spiller en nøglerolle i fornyelsen af den offentlige sektor og i realisering af visionerne om endnu større sammenhæng og kvalitet i indsatserne til gavn for borgerne. Derfor er der massivt fokus på ledelse i kommunerne – i de kommunale forvaltninger, i medierne og på politisk niveau. Regeringen har nedsat en ledelseskommission til at undersøge, hvad der kan fremme god ledelse i den offentlige sektor. Ledelseskommissionen skal afrapportere ved udgangen af 2017. På konferencen præsenterer formand Allan Søgaard Larsen kommissionens centrale anbefalinger og lægger op til en drøftelse af politikernes rolle og betydning for ledelse, og hvordan kommunalpolitikere kan bidrage til endnu bedre ledelse i kommunerne.

Kommunal kernevelfærd

Det er ikke kun tværgående temaer, der er på programmet for Kommunaløkonomisk Forum 2018. Også en række af kommunernes kernevelfærdsområder debatteres. På mange områder opleves der en konstant udvikling i, hvad der forventes, at kommunerne skal levere. Samtidig udvikler kommunerne løbende den måde, hvorpå kernevelfærdsopgaver løses og leveres. Det gør sig for eksempel gældende på sundhedsområdet, hvor kommunerne formentligt skal løse flere opgaver i regi af det nære sundhedsvæsen fremover, end de allerede gør. Mange kommuner har i de senere år etableret løsninger og udvidet antallet af sundhedspersoner ansat i kommunerne. Men udbygningen af det nære sundhedsvæsen betyder også, at det er nødvendigt, at kommunerne løser sundhedsopgaverne med høj og ensartet kvalitet. Det stiller en række krav til kommunerne, men ligeledes vil kommunerne få et behov for at stille krav til andre aktører. 

Ikke kun på sundhedsområdet er efterspørgslen efter kommunale velfærdsydelser stigende. Det er også tilfældet på en lang række andre områder. 

Men hvordan kan indsatsen styrkes og prioriteres på de enkelte velfærdsområder, så det er muligt at levere god kernevelfærd inden for den givne økonomiske ramme? •

Vel mødt til Kommunaløkonomisk Forum den 11. og 12. januar 2018 i Aalborg.