25. januar 2018

Nyt formandskab i KKR Syddanmark for perioden 2018-2022

KKR Syddanmark valgte i fuld enighed i dag torsdag den 25.januar 2018 på sit konstituerende møde ny formand og næstformand.

Borgmester Egon Fræhr og borgmester Jacob Bjerregaard gav dermed stafetten videre til et nyt formandskab, hvor borgmester H.P Geil (V), Haderslev Kommune bliver formand, og borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (A), Middelfart Kommune bliver næstformand. De to borgmestre skal dermed udgøre formandskabet for KKR Syddanmark de næste fire år.

KKR Syddanmark er sammensat af de 22 borgmestre og yderligere 21 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de syddanske kommunalbestyrelser.

Se sammensætningen her:  http://www.kl.dk/Menu---fallback/Sammensatningen-af-de-fem-KKR-2018-2022-id231686/

KKR Syddanmark har til formål at fremme og drøfte fælleskommunale interesser særligt inden for sundhed, det specialiserede socialområde og specialundervisning, vækst, erhverv, regional udvikling, beskæftigelse, uddannelse, kollektiv trafik og infrastruktur.

På mødet i KKR Syddanmark blev der også valgt kommunalpolitikere til en lang række politiske poster. Valgene skete i enighed. Posterne kan ses i referatet fra mødet – som bliver offentliggjort på KKR Syddanmarks hjemmeside – se her.

Yderligere oplysninger kan fås hos KKR Syddanmark:

Formand

Borgmester H.P Geil

Haderslev

Tlf. 21697461

Mail: hapg@haderslev.dk