20. februar 2018

Tilmeld dig temadag om agil projektledelse

KL udbyder i samarbejde med professor Jan Pries-Heje en temadag om agil projektledelse den 15. marts på Hotel Comwell i Kolding.

Temadag om agil projektledelse

Er du projektleder, og vil du gerne blive bedre til at arbejde med agil projektledelse? Så kan KL's temadag den 15. marts 2018 i Kolding være noget for dig, der projektleder på tværs af den kommunale organisation.

Agil projektledelse vinder frem

Selvom de første tanker om agil projektledelse blev tænkt for mere end 20 år siden, er det først nu, at agile fremgangsmåder for alvor har vundet udbredelse i Danmark. Op til 40% af alle projekter bruger i dag agile metoder.

Temadagen kommer igennem

  • de centrale principper
  • hvad du skal være opmærksom på
  • hvad du kan gøre i praksis
  • og hvordan du kan indføre agil projektledelse.

Scrum

Et centralt element i agil projektledelse kaldes Scrum, hvor arbejdet inddeles i sprints, som maksimalt varer fire uger. Det giver mulighed for hele tiden at prioritere, hvad de vigtigste delopgaver er, for så at løse dem. Scrum-metoden betyder, at man arbejder med selvstyrende teams, der stort set dagligt kan ændre kurs, hvis der er behov for det. Man arbejder ikke med en rækkefølge for aktiviteterne, men derimod kan man starte med en hvilken som helst aktivitet, ligesom man kan skifte til en anden aktivitet på ethvert tidspunkt.

TIlmelding senest den 12. marts

Deadline for tilmelding er den 12. marts 2018. Læs mere her, og tilmeld dig:  http://tilmeld.kl.dk/agilprojektledelse/ledelse-af-det-agile-projekt.html