19. februar 2018

Danske byboer bruger mange penge på boligen

Knap hver fjerde indbygger i de danske storbyer bruger over 40 procent af deres disponible indkomst på at betale husleje eller boliglån. Det overgås i EU kun af grækerne, viser en ny Momentum-analyse. Mange borgere og studerende med relativt lave indkomster, samt en høj boligkvalitet, der sætter grænser for hvor langt ned prisen kan komme, forklarer den høje andel. Det udfordrer kommunerne, når de skal finde boliger til borgere.

De fleste danskere synes nok, at de betaler rigeligt for at have tag over hovedet, men for knap hver fjerde indbygger i de fire største danske byer æder boligudgiften over 40 procent af deres disponible indkomst.

Det viser en ny Momentum-analyse, der bygger på tal fra EU's statistiske kontor Eurostat. Helt præcist er det 22,9 procent af byboerne, der bruger over 40 procent af deres indkomst på husleje eller boliglån samt faste udgifter til el, vand og varme. Gennemsnittet i EU ligger på 13,5 procent og andelen af byboer med høje boligudgifter overgås kun i Grækenland, hvor det gælder for 44 procent.

Europakort

Der har de seneste år været meget fokus på de markant stigende priser på boligmarkedet i både København og Aarhus, men det er ikke dem, der køber en dyr lejlighed, som fylder i denne undersøgelse. Det forklarer forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet Hans Thor Andersen:

»De grupper, der ligger i de her kategorier, hvor de bruger over 40 procent af deres indkomst på huslejen er ikke de højst tjenende. Det er dem, der har de laveste indkomster, og det er givetvis nogle, der er meget følsomme over for huslejestigninger og andre ændringer i deres økonomi.

Momentums gennemgang af Eurostats tal viser, at 54,4 procent af dem, der bruger over 40 procent af deres indkomst, tilhører den fattigste femtedel af befolkningen. Kun 0,7 procent af den rigeste femtedel bruger så stor en andel på boligen. I Aarhus Kommune kan kontorchef for By og Bolig Kirsten Lund Frandsen sagtens genkende det billede, og det giver udfordringer for kommunen, når de skal hjælpe borgere med lave indtægter til at finde en bolig, de kan betale.

Søjlediagram om andelen, der betaler over 40 procent af deres indkomst i husleje

»De borgere, vi har kontakt med, er dem, der ikke har ret mange penge, og typisk er de på overførselsindkomst. Boligen er alfa og omega for at eventuelle andre problemer kan løses, så udfordringen for os i kommunerne, er at have adgang til nogle boliger, som folk på de laveste ydelser kan betale,« siger Kirsten Lund Frandsen.

Problemet med høje boligudgifter findes primær i de store danske byer. Momentums undersøgelse af Eurostat-tallene viser, at det kun er 13,3 procent af indbyggerne i de øvrige byer og forstæder, der betaler mere end 40 procent for boligen, og i landdistrikterne er andelen helt nede på 9,3 procent.

Ifølge forskningschef Hans Thor Andersen kan Danmarks høje placering i EU blandt andet forklares med, at vi Danmark har højere krav til byggeriets kvalitet, end man ser i mange andre europæiske lande.

»Generelt ligger vores huslejeudgifter ret højt. Det handler om, at vi i Danmark er gået fra at have nogle relativt dårlige boligforhold tilbage i 1950'erne og 1960'erne til i dag at have nogle af de allerbedste boligforhold. Vi har en meget høj standard både energimæssigt og arealmæssigt, og det koster selvfølgelig en del,« siger Hans Thor Andersen.

 

Stor efterspørgsel på almene boliger

De billigste boliger i Danmark vil i de fleste tilfælde være de almene boliger, fordi huslejen her kun må være på det niveau, der er nødvendigt for at drive og vedligeholde bygningerne. Derfor mærker man også i de almene boligorganisationer en stor efterspørgsel. Det forklarer direktør for BL – Danmarks Almene Boliger Bent Madsen.

»Det er klart, at vi hos os mærker en stor efterspørgsel efter betalelige boliger, og det mærker vi også via den kommunale anvisning. Kommunerne har i udgangspunktet anvisningsret til hver fjerde bolig, men i nogle af de store byer anviser de til hver tredje, og det er jo også en konsekvens af, at priserne de steder generelt er høje, og derfor bliver vores boliger ekstra attraktive,« siger Bent Madsen.

Han er enig med Hans Thor Andersen i, at standarden for danske boligbyggerier har en betydning for prisen – også for de almene boliger – men lægger også vægt på, at det betaler sig i det lange løb at bygge godt.

»Vi har heldigvis en god standard for vores byggeri, som jo også betaler sig på den lange bane. Der er god totaløkonomi i det, fordi vi vedligeholder dem systematisk, og det gør det på den lange bane til en rigtig god forretning at bygge ordentligt,« siger Bent Madsen.

Søjlediagram

En af de kommuner, der har ønsker i det mindste til en andel af de nye almene boliger i byen, er Aarhus. Her opererer man med flere sideløbende indsatser for at sikre nok billige boliger. Den ene er at medvirke til, at der bliver bygget flere billige boliger, og at de har den rette størrelse.

»Når det handler om byggeri, så skal man have et tankekort til fremtiden, for det tager rigtig lang tid. Øvelsen består i at bygge lidt mindre, så man kan imødegå den efterspørgsel, der er. Der er kommet langt flere singler, og flere bor også alene med et eller to børn. Det at få indrettet boligmarkedet til det nye familieliv, vi ser i dag, er en øvelse, som vi har gang i, men det tager lang tid og er en kontinuerlig proces,« siger Kirsten Lund Frandsen, kontorchef for By og Bolig.

Tendensen bekræftes i Momentum-undersøgelsen, der viser, at når man ser på den andel, der betaler over 40 procent til boligudgifter generelt, så udgøres de 42 procent af folk der bor alene, og knap 19 procent af enlige med et eller flere hjemmeboende børn.

Det er primært alment boligbyggeri, der bliver satset på i Aarhus Kommune, når det handler om boliger til disse grupper.

»For det, der kendetegner byggeri i den private sektor, er, at de godt nok bygger rigtig meget småt, men der er en problemstilling i de boliger med huslejens størrelse. Det er meget sjældent til at komme i nærheden af for de borgere, vi har med at gøre,« siger kontorchef Kirsten Lund Frandsen.

Bent Madsen, direktør i BL, er enig i, at flere almene boliger kan være en del af løsningen, men det er kommunernes ansvar at sikre, at de bliver bygget.

»I sidste ende, så er det op til kommunerne, for det er dem, der giver tilsagn til de almene boliger. Vi kan se på vores ventelister, at der især i og omkring de større byer er en klart stor efterspørgsel på almene boliger. Når vi ser på huslejestatistikken, kan vi også se, at vi rent faktisk leverer betalelige boliger, der gør det muligt også for dem med lavere indkomster at få en ordentlig bolig. Men det er den enkelte kommune, som vurderer det ud fra det lokale boligbehov, om der skal bygges,« siger Bent Madsen.

Oveni byggeri af flere almene boliger har man i Aarhus Kommune besluttet at indgå i et frikommuneforsøg, hvor man har flere muligheder for at give økonomisk støtte til borgere med boligsociale udfordringer, så markedet for tilgængelige boliger bliver større.

»Det betyder, at nogle af de her borgere med meget få penge har mulighed for at få et tilskud til deres bolig i en periode, mens de kommer på ret køl. Det kan være, de har brug for tid til at finde ud af, hvad de skal, få et arbejde eller gå i gang med en uddannelse,« siger Kirsten Lund Frandsen.

 

Gælder også studerende

Der er de seneste år kommet flere problemer med at finde boliger til de studerende i universitetsbyerne, og noget kunne tyde på, at de også fylder en del i den gruppe, der bruger over 40 procent på huslejen. Det mener forskningschef Hans Thor Andersen.

»Jeg vil gætte på, at de mange studerende er et bud på husstande, hvor huslejen fylder rigtig meget i forhold til indkomst. Det ses også af, at når vi ser på forstæderne og yderområderne, så er andelene ikke noget særligt,« siger Hans Thor Andersen.

Uden at der er tal for, hvor mange studerende der bruger så mange penge på husleje, så understøttes teorien til dels af, at knap 39 procent i gruppen er 18-24 år, og 31 procent er 25-29 år.

Søjlediagram

I Aarhus Kommune oplever man også udfordringer med at skaffe egnede boliger til studerende. Derfor er der de sidste mange år sat rigtig mange kræfter ind på at få bygget 240 nye ungdomsboliger pr. år. Det er Teknik og Miljø, der sammen med boligforeningerne og kollegiekontoret skal have æren for dette store arbejde, fortæller kontorchef Kirsten Lund Frandsen:

»Det er en lavine, der startede for år tilbage, og den er affødt af, at der hvert år kommer en ny studenterårgang til byen, men også af, at Aarhus vokser. Det giver en kæmpe efterspørgsel efter boliger, og det er fra mange flere grupper end man lige har øje for. Man skal have relevante boligløsninger til alle grupper. Om vi nogensinde kommer i mål, er svært at sige, men der er gode takter. Man kan se, at det går hurtigere for både de kendte byggerier, men vi ser også pensionsselskaber, der begynder at bygge til unge mennesker.«

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE