13. december 2018

Fremtidens kommunikations­rådgiver har forretningsforståelse, gennemslagskraft, indsigt i nye tendenser – og meget meget mere

Hvilke krav stiller toplederen til kommunikationsrådgiveren i dag – og i fremtiden? Og hvilke udfordringer præger rådgiverens praksis? Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff giver overblikket på KL’s netværk for kommunikationschefer.

Kommunikationsrådgiveren var i 1960’erne primært sproglig rådgiver. I dag forventer toplederen blandt andet også forretningsmæssig forståelse, bred viden, gennemslagskraft og indsigt i nye tendenser og værktøjer som big data og kunstig intelligens. 

Antallet af krav og kompleksiteten i kravene til kommunikationsrådgiveren er steget voldsomt. For ingen af kravene fra tidligere er forsvundet – der er bare kommet nye til.  

Gitte Gravengaard, lektor i Kommunikation fra Københavns Universitet, og Anders Monrad Rendtorff, partner i RelationsPeople, er nogle af hovedpersonerne bag forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens Rådgiver’, der fokuserer specifikt på kommunikationsrådgivning af topledere.

KL’s netværk for kommunikationschefer mødes for første gang i 2019 den 23. januar. Og her løfter Gitte og Anders sløret for, hvilke krav der stilles til kommunikationsrådgiveren i dag og i fremtiden – og hvilke udfordringer der er.  

Her kan du få en forsmag på deres pointer. 

Hvordan har kommunikationsrådgiverens rolle ændret sig de seneste år – og hvilke krav stilles i dag? 

Gitte: ”Man kan sige, at der har været fire paradigmer, når man taler om rådgivernes rolle. I 60’erne var rådgiveren i paradigme 1 i høj grad en sproglig ekspertrådgiver, som skulle sikre, at de offentlige instanser skrev, så borgerne kunne forstå det.  

I paradigme 2 begynder man at få øjnene op for de organisationer, tekster bliver til i, og man begynder at interessere sig for fx organisationskultur. Samtidig betragtes modtagerne af teksterne ikke bare som én stor homogen gruppe, men som forskellige målgrupper.  

I det 3. paradigme fokuserer rådgiveren ikke bare på tekster, men på interaktion bredt set, dvs. på møder, videomedierede møder, MUS og anden interaktion på arbejdspladsen. Og samtidig er rådgiveren i paradigme 3 ikke længere den ekspert, man var i de tidligere paradigmer. Her handler det i langt højere grad om involvering og samskabelse af kommunikationsløsninger.” 

Anders: ”I dag står vi i det nye og emergerende paradigme 4. Det indeholder hele udviklingen med big data, kunstig intelligens og machine learning, som både giver nye og unikke muligheder for kommunikationsrådgiveren, men som samtidig også stiller nye udfordringer om såvel nye kompetencer som nye måder at arbejde på. 

rådgiveren befinder sig i en foranderlig kontekst, hvor rådgivnings- situationen i praksis præges af det stigende pres fra omverden med regulering, transparens og ønsket om, at en virksomhed reelt mener noget
Anders Monrad Rendtorff

Endelig er der det forretningsmæssige, som betyder, ar rådgiveren befinder sig i en foranderlig kontekst, hvor rådgivningssituationen i praksis præges af det stigende pres fra omverden med regulering, transparens og ønsket om, at en virksomhed reelt mener noget – og derfor bliver spurgt til og forventet at være artikuleret om brede temaer.

Og internt præges rådgivningssituationen af omfattende transformation og forandring samt af en række forskellige grupperinger inde i virksomheden, der gør ”følgeskab” til en meget vanskeligere disciplin. Derfor er rådgivningen også under et praktisk pres.” 

Hvilke udfordringer præger i øjeblikket rådgiverens praksis?

Gitte: ”Hvis man ser på de kommunikationsfaglige udfordringer, er det i øjeblikket meget begreber som big data, kunstig intelligens og machine learning, som mange rådgivere trækker frem, når man spørger dem til deres største udfordringer. Det gjorde vi eksempelvis for nyligt, da 160 rådgivere i november gæstede konferencen ’Fremtidens Rådgiver 2018’ på Københavns Universitet.  

Men blandt konferencedeltagerne var der også stor enighed om, at forretningsforståelsen og det at koble kommunikation til forretningen – og dermed demonstrere værdien af kommunikation – er en generel udfordring for mange.” 

Anders: ”Samtidig eksisterer der også en række af de mere klassiske udfordringer, som fx det at blive inviteret tidligt nok ind i processen til at kunne gøre en forskel, at have gennemslagskraft og at rådgive i et begrænset mulighedsrum. Mange af kommunikationsrådgiverne påpeger også, at den konstant stigende kompleksitet samt nye tendenser og værktøjer, som hele tiden forandrer sig, også udgør en stor udfordring for dem som rådgivere. 

Gitte: ”Og så er den forretningsmæssige og organisatoriske kontekst helt afgørende – og rådgiverens egen udvikling, egne værktøjer og spændende nye tools er kun interessante, hvis der er et publikum – det vil sige en organisation og en ledelse, som kan se værdien af kommunikation i forhold til forretningen.” 

Forskningsprojektet ’Toplederkommunikation og Fremtidens rådgiver’

37 toprådgivere har i en række interviews givet et unikt indblik i deres hverdag og i de muligheder og udfordringer, de møder i deres praksis. Samtidig bidrager en række topledere via interviews med indsigt i, hvad de forventer af deres kommunikationsrådgivere. Materialet giver forskningsgruppen mulighed for at kunne udpege en række spændende ting, fx hvilke kompetencer den gode rådgiver bør være i besiddelse af, hvordan relationen mellem topleder og rådgiver er, og hvordan man kan arbejde på at skabe en endnu bedre relation, fx ved både at udnytte og skabe anledninger for rådgivning til at demonstrere faglighed og opbygge tillid.

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Læs mere og tilmeld dig KL's netværk for kommunikationschefer