20. december 2018

Er taksterne på specialskoler og –tilbud gennemskuelige i din kommune ?

KLK har undersøgt takstforskelle kommunerne imellem på sammenlignelige specialtilbud- og skoler, og selv om der er tale om den samme type af tilbud, er der ofte store forskelle i kommunernes udgifter.

Flere kommuner oplever stigende udgifter til specialtilbud- og skoler, og har i den forbindelse haft svært ved at gennemskue årsagen til denne udvikling. For hvis et tilbud er dyrere end et sammenligneligt tilbud, er kvaliteten så nødvendigvis tilsvarende højere?

Der er imidlertid ikke tradition for at sammenligne økonomi på tværs af kommuner indenfor specialtilbudsområdet. Og det er vanskeligt at finde data på tværs af kommunegrænser i forhold til, hvad et tilbud til børn med samme type af behov egentligt koster.

Derfor har KLK sammen syv kommuner undersøgt taksterne til deres specialtilbud og –skoler. KLK har udviklet en metode, som sikrer et sammenligningsgrundlag af takster på tværs af kommuner for samme tilbudstyper. Det er der kommet følgende analyseresultater ud af.

Store forskelle på kommunernes takster

Analysen af de syv kommuners takster viser en stor spredning i udgiftsniveauet for en udvalgt takst, selvom der er tale om samme type af tilbud.

For eksempel viser undersøgelsen, at i den ene kommune er udgiftsniveauet for et barn med ADHD 152.000 kr. pr. år, mens det i den anden kommune er 321.000 kr. pr. år. pr. barn. Det er i øvrigt en tendens, der kan konstateres indenfor de andre tilbud, som er blevet undersøgt.

Hvad skyldes forskellen i taksterne?

Undersøgelsen viser, at forskellen i taksterne ikke kan forklares ved et bevidst valg i forhold til kvalitet. Forskellene beror i stedet på historik og en kultur, som kan være svær at forklare. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem omkostningstyngde og højere kvalitet.

Det er ikke nok med en analyse af taksterne. Det er vigtigt at fokusere på kvalitet og udvikling for den enkelte kommune - altså benchlearning.

Selv om økonomi og kvalitet bør gå hånd i hånd, viser KLK analysen, at der er et udviklingspotentiale i visitationerne. Visiteres det enkelte barn på baggrund af en problem-beskrivende tilgang (hvad ”fejler barnet”) eller ved en målbeskrivende tilgang (hvad og hvordan skal der arbejdes med at understøtte barnets behov)?

Det er vigtigt at have fokus på, hvad indholdet er i de enkelte tilbud, og hvilken positiv effekt det har at blive segregeret til specialskoler og –tilbud for barnet. Visitationerne bør derfor tage udgangspunkt i MHO (Målsætning, Handleplan og Opfølgning) for det enkelte barn.

Den begrænsede sammenhæng mellem omkostninger og kvalitet, viser at det er vigtigt med tydelig og udførlig beskrivelse af barnets fokusområder, for at opnå den rette visitation, og for at kunne vurdere om der er fremgang hos barnet i opfølgningen.

Der kan være mange grunde til, at udgiften til samme type af specialtilbud og specialskoler varierer. Det er derfor vigtigt for den enkelte kommune at vide, om det er et bevidst valg af kvalitet og indhold eller om variationen skyldes grunde som historik og kultur.

Anbefalinger til arbejdet med takster og kvalitet

  • Afdæk, hvorfor I har det takstniveau, som I har
  • Er et højere takstniveau udtryk for højere kvalitet?
  • Hvad indeholder taksten af personaleressourcer?
  • Hvordan er jeres visitationspraksis?
  • Hvilke incitamenter til segregering giver jeres tildelingsmodeller?
  • Hvor høj er jeres segregeringsgrad?
  • Hvilke tilbud segregerer I til?