12. december 2018

Debatindlæg: Ved vi nok om kvaliteten i daginstitutionerne?

Lad os omsætte den store interesse for de små børn i flere investeringer i området. Et godt sted at starte er mere praksisnær forskningsmæssig viden, skriver Thomas Gyldal Petersen og Stina Vrang Elias i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, og Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA

Det er ikke kun i Danmark, at den tidlige indsats for de 0-6-årige i de senere år fået stigende interesse fra politikere, embedsmænd, vidensog forskningsinstitutioner og fonde.

Både i England, Norge og i flere andre lande er der stor interesse for, hvad tidlig indsats egentlig kan gøre for det enkelte barns muligheder senere i livet. Meget forskning både herhjemme og i udlandet viser, at barnet i de allerførste år kan udvikle sig rigtig meget, såfremt de rette forudsætninger som stimuli, tryghed, kontakt til mor og far osv. er til stede.

Trods stor opmærksomhed på de små børn herhjemme, er andre lande gået mere helhjertet og systematisk ind i tidlig indsats-dagsordenen end os. Det gælder f. eks. Norge. For ca. 10 år siden stod nordmændene i en situation, som minder om den, vi i dag står i. På den ene side var de nysgerrige på den tidlige indsats, mens de på den anden side manglede viden om, hvilken kvalitet deres dagtilbud egentlig havde.

Vigtig viden for at foretage investeringer

Den viden er vigtig, hvis man vil foretage nye investeringer i området. For hvad er vi allerede gode til - og hvad skal vi styrke? Og hvor er der behov for at nytænke og udvikle? Med en bevilling fra det norske forskningsråd søsatte et forskerhold i Norge derfor det såkaldte GoBaN-forskningsprojekt. Det står for Gode Barnehager for Barn i Norge, og et stort antal forskere fra Norge, Holland og England er i disse måneder ved at lægge sidste hånd på projektet.

Forskningsprojektet omfatter 1.200 børn, som følges fra de er to år gamle og cirka fire år frem. Målet er at få viden om, hvordan børns psykologiske udvikling og læring påvirkes af en række forhold i og omkring daginstitutionen. Det gælder f. eks. interaktionen mellem voksne og børn, samværet børnene imellem samt en række strukturelle faktorer som gruppestørrelser og organisering i institutionen og dennes betydning for børnenes udvikling.

Målet med projektet er at blive bedre i stand til at karakterisere pædagogisk praksis i institutioner som enten høj- eller lavkvalitetsdagtilbud. At få mere viden om sammenhængen mellem kvalitet i institutionen og børnenes sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Og at give de professionelle et selvevalueringsværktøj at reflektere ud fra egen praksis over. Samlet set munder projektet ud i en kortlægning af kvaliteten i norske børnehaver.

Selvom vi kender nogle af de foreløbige resultater, er det ikke vores ærinde at beskrive dem her. Lad os vente til forskerne selv præsenterer projektet om et par måneder - også her i Danmark i forbindelse med KL's Børn & Unge Topmøde.

Behov for et lignende vidensgrundlag i Danmark

I stedet vil vi hellere stille følgende spørgsmål: Hvad skal der til for, at vi kan få et lignende vidensgrundlag i Danmark? Hvad skal vi vide mere om, og hvad skal vi præcist satse på, hvis vi ønsker, at flere børn skal have en god start på livet? Vi har ikke god nok indsigt i sammenhængen mellem effekt og indsats - og det kan denne type af viden give.

Tænketanken DEA gennemførte i foråret en politisk analyse af tidlig indsats-området, som viste, at der blandt politikere og topembedsmænd i kommunerne er stor interesse for småbørnsområdet. Men kilderne pegede på, at kvalitetsdiskussioner i dagtilbuddene ofte alene kommer til at handle om enten normeringer eller for og imod test af små børn. Og udtrykte samtidig ønske om mere viden om investeringsmuligheder og tilhørende effekter på kvaliteten i dagtilbuddene.

En direktør i en mellemstor kommune formulerer det sådan i analysen: "Meget af den forskning, der kommer, har skolen som omdrejningspunkt. Jeg ser ikke meget forskning, der omhandler den gode kvalitet i daginstitutionen, men jeg ser meget, der handler om skolen. Forskningen hjælper os simpelthen ikke nok, når det handler om tidlig indsats."

Tre store fordele ved et dansk kvalitetsprojekt

I det lys vil et dansk kvalitetsprojekt have tre store fordele: For det første vil det give os et langt bedre, mere nuanceret og fælles afsæt for at tale om og vurdere kvaliteten i de pædagogiske tilbud, som vi giver til de yngste.

I Danmark taler vi ofte om kvalitet forstået som input i form af f. eks. normeringer og personalets uddannelsesniveau eller som output i form af sprogudvikling og alder ved skolestart. Men vi har langt vanskeligere ved at tale om kvaliteten i form af den pædagogiske praksis, børnene møder i hverdagen.

For det andet kan vi med et mere sikkert fundament af viden tage en debat om, hvilke kvalitetsparametre, vi mener, er mest hensigtsmæssige i en dansk sammenhæng, og samtidig vide, hvor godt eller skidt vores udgangspunkt er.

Og for det tredje vil det give et stærkt udgangspunkt for at tage fat dér, hvor udfordringerne og mulighederne for forbedring af kvaliteten er størst.

Lad os omsætte den store interesse for de små børn i flere investeringer i området. Et godt sted at starte er mere praksisnær forskningsmæssig viden. Den stærke konsensus, der har kendetegnet arbejdet med udvikling af dagtilbud indtil nu, er et stærkt afsæt for at tage de næste skridt sammen.

***

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 9. december 2018