22. august 2018

Tilmelding til Kystkonferencen er åben

Du kan nu tilmelde dig KL og Kystdirektoratets Kystkonference 2018.

Kystkonference 2018

Den nye kystbeskyttelseslov træder i kraft d. 1. september. Fra da af overgår myndighedsopgaverne omkring kystsikring til kommunerne.

KL og Kystdirektoratet inviterer til konference om den nye administration. Debatten udfolder sig på baggrund af politiske oplæg og faglige oplæg:

  • KL giver sit syn på kommunernes nye ansvar.
  • Tre fagfolk fremlægger erfaringer med at fremme flere hensyn, når der etableres anlæg til kystsikring. 
  • Kystdirektoratet redegør for nye værktøjer, som er på vej til kommunerne.
  • Finansiering af anlæggene belyses juridisk og med afsæt i filantropi.
  • Københavns Universitet perspektiverer til økosystemtjenester.

Tilmeld dig

Konferencen henvender sig kommunalpolitikere og kommunale medarbejdere med aktuelle eller kommende opgaver omkring kystbeskyttelse, og er åben for borgere, organisationer og rådgivere, der har interesse i debatten om kystbeskyttelse.

Konferencen afholdes på Comwell Klarskovgaard ved Korsør d. 12. september 2018. Deltagerprisen er 1.900 kr. ekskl. moms.

Du kan downloade programmet nedenfor, eller finde det på tilmeldingssiden.

                      Læs mere og tilmeld dig Kystkonferencen 2018 her.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Program for Kystkonferencen 2018