21. august 2018

Nye tal viser fald i brugen af vikarer i folkeskolen

Tal for hele 2017 viser et lille fald i brugen af timelønnede fuldtidsansatte i folkeskolen. Der er stort fokus i kommunerne på at nedbringe brugen af vikarer, lyder det fra Thomas Gyldal Petersen.

Skolestart er lig med flag i flagstangen, glade børn og nye skoletasker. Men skolestart er også altid lig med et stort fokus i medierne på folkeskolens tilstand – og i år var ingen undtagelse. Flere medier har bragt historien om en eksplosiv stigning i brugen af vikarer, men nye tal viser, at der rent faktisk er sket et lille fald i brugen af timelønnede vikarer – samt et fald i antallet af timelønnede vikarer uden uddannelse.

Således er der fra 2016 til 2017 sket et fald fra 1.781 til 1.765 fuldtidsansatte timelønnede i folkeskolen med og uden uddannelse. Antallet af fuldtidsansatte timelønnede uden uddannelse er samtidig faldet fra 1.600 i 2016 til 1.572 i 2017, og der er kommet flere timelønnede med en uddannelse.

”Vi har i kommunerne rigtig stort fokus på brugen af vikarer i skolen. Jeg tror ikke, at vi kan komme brugen af vikarer fuldstændig til livs – slet ikke, når man fra regeringens side har en ambition om fuld kompetencedækning – men vi skal naturligvis sikre, at eleverne får et ordentligt udbytte af undervisningen,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Husk proportionerne

Mediehistorierne i forbindelse med skolestart bygger på gamle tal fra en rapport fra Rigsrevisionen, som blot har set på 5 måneder af 2017 og sammenlignet med tidligere år. Ud over en stigning i antallet af vikarer, konkluderer Rigsrevisionen også, at brugen af timelønnede vikarer i folkeskoler og specialundervisningstilbud er steget med 47 pct. fra 2014 til 2017. Men de opdaterede tal, som dækker hele året, viser en stigning på 31 pct.

”En stigning på 30 procent i brugen af vikarer er naturligvis noget, vi skal være opmærksomme på, men jeg synes også, vi skal huske proportionerne i debatten. I 19 ud af 20 timer undervises eleverne af en med en lærer- eller pædagoguddannelse, en erhvervsuddannelse eller en akademisk uddannelse,” siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:

”Med folkeskolereformen fulgte dels et øget timetal, dels en stor indsats for opkvalificering af lærerne, så flere har linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Dette gør naturligvis, at der er behov for, at de er væk fra skolerne og på uddannelse i nogle perioder. Samtidig har vi set et større sygefravær, som heldigvis nu er begyndt at falde igen.”

KL vil i den kommende tid understøtte den positive udvikling med at nedbringe vikardækningen i folkeskolen ved at indsamle og dele gode kommunale erfaringer og eksempler. Fx findes der gode eksempler på skoler, som nytænker organiseringen, samarbejder i teams og arbejder med fleksible skemaer. Samtidig har KL og regeringen i økonomiaftalen for 2019 aftalt at se på en justering af målsætningen om fuld kompetencedækning.

Om tallene

  • I beretningen fra Rigsrevisionen er antallet af timelønnede lærer for 2017 baseret på tal fra de første fem måneder. Det skyldes, at Rigsrevisionen på daværende tidspunkt kun kan se tallene for de første fem måneder. Mens de resterende sammenligningsår er baseret på et gennemsnit over alle 12 måneder.
  • Det er problematisk at sammenligne 2017 med de resterende år ud fra ovenstående metode. Det skyldes, at der er en del sæsonudsving i tallene. Antallet af timelønnede lærere er lav i juli, august og september – dette sker hvert år og er helt naturligt. Dermed trækkes gennemsnittet ned, når disse måneder medtages i beregningerne og gennemsnittet forbliver kunstigt højt, når disse måneder ikke medtages. Gennemsnittet for de første fem måneder i 2017 er, dermed af naturlige grunde højere end de foregående år.
  • Vi har nu adgang til alle 12 måneder for 2017 og kan se, hvordan de faktiske tal har udviklet sig. Antallet af timelønnede lærere er således på samme niveau som i 2015 og 2016, dog med et lille fald.
  • I beretningen fra Rigsrevisionen er antallet af timelønnede lærer steget med 46,7 pct. fra 2014 til 2017. Den faktiske udvikling er 31,0 pct. fra 2014 til 2017. Forskellen skyldes to ting:
  • Rigsrevisionens tal for 2017 er baseret på de første fem måneder. Hvis vi ser på de faktiske tal for hele 2017 er antallet 200 færre ansatte timelønnede, end Rigsrevisionen har været ude med.
  • Rigsrevisionen har valgt, at afrunde til nærmeste 100, før de har udregnet den procentvise udvikling. De betyder, at deres procentvise udvikling fra 2014 til 2017 er 3,3 procentpoint højere end, hvis de havde valgt ikke at afrunde til nærmeste 100.

Antallet af timelønnede lærer fordelt over måneder

Antallet af timelønnede lærer i folkeskolen og specialundervisningen med og uden uddannelse