20. august 2018

Markant flere SOSU’er har ikke-vestlig baggrund

Flere og flere borgere med ikke-vestlig baggrund bliver ansat i den kommunale ældrepleje, og fra 2016 til 2017 overgik antallet af nyansatte sågar de etniske danskere. Det betegnes som en positiv udvikling fra flere sider, især fordi der er store rekrutteringsproblemer på området.

Når fru Hansen skal hjælpes ud af sengen eller have støvsuget i hjørnerne, er det blevet mere sandsynligt, at det er Fatima eller Ibrahim, der møder op. En ny Momentum-analyse viser, at antallet af fuldtidsansatte på social- og sundhedsområdet med ikke-vestlig baggrund er steget med ni procent fra 2016 til 2017. I alt kom der 1.050 flere ansatte med ikke-vestlig baggrund mod 925 med etnisk dansk oprindelse. Stigning-en er samtidig den største på tværs af kommunale områder. Nummer to er rengøringsområdet med 397 flere ansatte med ikke-vestlig baggrund og nummer tre dagtilbudsområdet med 375 flere pædagoger.

Kommunerne har store rekrutteringsudfordringer på netop social- og sundhedsområdet, og med udsigten til markant flere plejekrævende ældre de kommende år falder det på et tørt sted, at flere indvandrere og efterkommere af indvandrere søger mod plejefaget. Det siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

»Det er en god udvikling, der afspejler, at kommunerne tager et stort samfundsansvar og samtidig gør alt, hvad de kan for at sikre arbejdskraft til social- og sundhedsområdet. Der mangler arbejdskraft på området, hvilket også var årsagen til, at vi satte fokus på det i overenskomstforhandlingerne, så det er vigtigt og godt, at vi hyrer alle med den rette uddannelse og de rette kompetencer uanset etnicitet,« siger Michael Ziegler.

Hos FOA, der organiserer personalet på social- og sundhedsområdet, ser man også positivt på udviklingen.

»Vi er altid rigtig glade, når der er søgning til at blive uddannet og ansat inden for vores fag, så det er kun glædeligt med yderligere søgning også fra denne gruppe. Set i lyset af rekrutteringsudfordringerne på social- og sundhedsområdet kan vi helt sikkert også bruge det til noget konstruktivt, at der er en stor interesse fra gruppen af personer med ikke-vestlig baggrund,« siger Joan Prahl, forbundssekretær i FOA.

Ud over en stor efterspørgsel på arbejdskraft er et stigende uddannelsesniveau blandt folk med ikke-vestlig baggrund en forklaring på, at de i så massiv grad bliver ansat i plejesektoren. Det vurderer Frederik Thuesen, forskningsleder på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE.

»Et stigende uddannelsesniveau i gruppen afspejler sig i, at man kommer ind i job, hvor man skal have en uddannelse. Det betyder, at man er et skridt oppe ad stigen, når man træder ind på arbejdsmarkedet,« siger Frederik Thuesen og tilføjer:

»Der har hidtil været rigtig mange personer med ikke-vestlig baggrund ansat på rengøringsområdet i kommunerne, og det skyldes, at man kan komme ind i det med ingen eller meget lidt uddannelse. SOSU-området er faglært arbejde, og derfor bliver flere ansat her, når flere får en uddannelse.«

Tabel

Det stigende antal ældre betyder, at der ligger en fortsat vigtig opgave i, at personer med ikke-vestlig baggrund bliver ved med at søge ind på SOSU-uddannelserne, og det stiller krav til kommunerne. Det mener Joan Prahl, forbundssekretær i FOA.

»Vi skal sikre, at de har de rigtige kompetencer til at kunne søge ind på uddannelsen, så vi ikke taber muligheden på gulvet. Det skal selvfølgelig ske uden at gå på kompromis med optagelseskrav og andet, men det er en mulighed for at få flere inden for området, som vi skal gå efter, og der er en opgave for kommunerne i at sikre, at de får de rigtige kompetencer til at kunne søge ind,« siger Joan Prahl.

Flere ikke-vestlige på hele arbejdsmarkedet

Ser man på den overordnede udvikling i andelen af medarbejdere med ikke-vestlig oprindelse, har der på tværs af arbejdsmarkedets sektorer været en konstant stigning fra 2013 til 2017. På det kommunale område udgjorde ansatte med ikke-vestlig baggrund 6,1 procent i 2017, hvilket var en stigning fra 5,1 i 2013. I regionerne er den steget fra 4,6 til 5,9 i samme periode, og i staten er det steget fra 3,1 til 3,7. Det private arbejdsmarked er med 6,5 procent fortsat den sektor, hvor den største andel af de ansatte har ikke-vestlig baggrund.

»Der er en stigende tendens inden for alle sektorer, og det afspejler, at der er efterspørgsel på arbejdskraft alle steder, og man formår heldigvis også at rekruttere blandt personer med ikke-vestlig baggrund,« siger Frederik Thuesen.

Ud over SOSU- og rengøringsområdet bliver fremgangen på det kommunale arbejdsmarked drevet af, at der bliver ansat flere socialrådgivere, akademikere og lærere med ikke-vestlig baggrund. Frederik Thuesen forventer, at den udvikling vil fortsætte.

»Jeg har en forventning om, at vi vil se en stigende andel ansatte med ikke-vestlig baggrund i stillinger, der kræver en mellemlang og lang videregående uddannelse, men det tager bare lidt længere tid, før det slår igennem,« siger Frederik Thuesen.

Albertslund Kommune er en af de kommuner, hvor rigtig mange ansatte har ikke-vestlig baggrund. Det glæder netværksleder i kommunen Anne Mette Holme Bertelsen.

»Vi har ikke noget særligt fokus på at ansætte personer med ikke-vestlig baggrund, men kommunen har et stort fokus på mangfoldighed, som også er en af de fem Albertslund-værdier. Det ligger meget dybt i organisationen, og der tænker vi jo både alder, køn, etnicitet, uddannelse, seksualitet og handicap,« siger Anne Mette Holme Bertelsen.

Tæt på 30 procent af borgerne i Albertslund Kommune har ikke-vestlig baggrund, og Anne Mette Holme Bertelsen finder det positivt, at kommunens ansatte er på vej mod at afspejle de borgere, de skal servicere.

»Det er noget, der bliver fremhævet, og folk er stolte af, at vi formår at have det her fokus på mangfoldighed i alle led. Vi har et ønske om, at udviklingen fortsætter, og vi i endnu højere grad kommer til at ligne det omkringliggende samfund, for det er også et gode for befolkningen i kommunen,« siger Anne Mette Holme Bertelsen.

Det er fornuftigt af kommunerne at have fokus på også at rekruttere personer med ikke-vestlig baggrund, mener forskningsleder på VIVE Frederik Thuesen.

»De skal i hvert fald ikke se bort fra dem, for det er vigtig arbejdskraft. Man skal sørge for, at den gruppe også føler sig velkomne på arbejdspladsen og på uddannelserne, som kommunerne kan påvirke via praktik- og elevstillinger. Samtidig kan man aktivt sørge for at promovere nogle rollemodeller, der viser, at selv om man har en anden etnisk baggrund, kan man sagtens blive til noget i eksempelvis en kommune,« siger Frederik Thuesen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk og Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Jonas Ellemand, konsulent i KL's Arbejdsgiverpolitisk Center