20. august 2018

Mange læger glemmer kommunale forebyggelsestilbud

Mere end hver femte praktiserende læge henviser slet ikke deres patienter med kronisk sygdom til kommunale forebyggelsestilbud, viser ny Momentum-opgørelse. Trods en lille forbedring i forhold til tidligere år undrer det patientforeningen Danske Patienter, at ikke flere bliver henvist. Og det vækker ærgrelse i kommunerne, hvor man har arbejdet hårdt på at skabe gode forebyggelsestilbud.

Cirka en tredjedel af Danmarks befolkning lever i dag med en eller flere kroniske sygdomme som eksempelvis diabetes 2, KOL og hjerte-kar-sygdomme. Mange af dem kan have gavn af forebyggelsestilbud, og kommunerne har derfor i de seneste år udviklet deres forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom kraftigt. Men kæden knækker hos mange praktiserende læger. En ny Momentum-opgørelse viser, at mere end hver femte lægepraksis (21 procent) slet ikke henviste nogen patienter til et kommunalt forebyggelsestilbud i 2017.

Annette Wandel, vicedirektør i paraplyorganisationen for patient- og pårørendeforeninger Danske Patienter, er mildest talt ikke imponeret over, at så mange praktiserende læger tilsyneladende ikke er opmærksomme på kommunernes tilbud.

»Langt hovedparten af de mennesker, der kommer i den almene lægepraksis med en eller flere kroniske sygdomme, kan have gavn af de kommunale forebyggelsestilbud. Derfor undrer det os, at så mange praktiserende læger ikke henviser til de kommunale tilbud, og at de læger, der faktisk henviser, ikke gør det endnu mere. Tallene indikerer klart, at de kommunale tilbud ikke udnyttes optimalt,« siger Annette Wandel.

Der er dog sket en lille forbedring siden den samme undersøgelse for 2014 – altså tre år tidligere. Her var der 24 procent af lægerne, som slet ikke henviste. I samme periode er det gennemsnitlige antal henvisninger for hver praksis også steget, men det er stadig på et meget beskedent niveau på 15,6 henvisninger om året – mod 13,3 i 2014.

I KL ærgrer Jette Skive, formand for Sundheds- og Ældreudvalget, sig over, at der ikke er sket en større forbedring. Ærgrelsen bliver endnu større af, at de praktiserende læger i forbindelse med den nye overenskomst har fået et større ansvar for borgere med kronisk sygdom. Hun har derfor en klar forventning om, at de praktiserende læger vil blive bedre til at henvise til kommunernes tilbud i takt med at de overtager behandlingen af disse borgere fra sygehusene.

»Det er meget ærgerligt, at så mange læger stadig ikke har fået øjnene op for de kommunale forebyggelsestilbud. Vi har i kommunerne oprustet markant, både når det gælder personale og paletten af tilbud, så vi er klar til at skræddersy tilbud efter borgernes behov. Men vi har brug for de praktiserende lægers hjælp, hvis vi skal sikre, at de mange borgere med kroniske sygdomme, som kunne have gavn af tilbuddene, også får hjælpen,« siger Jette Skive.

Oplevelsen af, at for mange borgere med kronisk sygdom ikke får glæde af de kommunale tilbud, går igen i en nylig KL-rundspørge blandt de kommunale sundhedschefer og forløbskoordinatorer. I den vurderer kun 18 procent, at de praktiserende læger og sygehusene altid eller meget ofte henviser patienterne til en afklarende samtale om kommunernes forebyggelsestilbud.

Hos de praktiserende lægers organisation, PLO, ser formand for kommunaludvalget Karsten Rejkjær Svendsen mere optimistisk på tallene.

»Vi forventede, at vi med den nemmere procedure med henvisning til en afklarende samtale ville se en fremgang, og det synes jeg, tallene viser. Det er positivt. Så skal vi finde ud af, hvor niveauet skal ligge, og der tænker jeg stadig, vi vil se tallene forbedre sig,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.

Han påpeger, at henvisningsprocenten ikke er udtryk for, hvor ofte lægerne har drøftet forebyggelsestilbuddene med patienten. Men patienterne skal også være motiverede for et tilbud, før en henvisning giver mening.

»Desuden kan den praktiserende læge have et alternativ eller supplement til de kommunale forebyggelsestilbud, som patient-erne benytter sig af i stedet for. Det kan være en forklaring på, hvorfor nogle læger ikke henviser eller kun henviser meget få. Men jeg er enig i, at når nu tilbuddene fra kommunen ligger dér, så er det vigtigt, at vi vurderer, om et af tilbuddene kunne være motiverende for patienten,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.

De kommunale tilbud er på plads

Rundspørgen blandt kommunerne viser også, at praktisk talt alle kommuner har et bredt spektrum af tilbud målrettet borg-ere med kroniske sygdomme.

En af de kommuner, som igennem længere tid har arbejdet målrettet med at forbedre deres forebyggelsestilbud, er Brøndby Kommune. Her har man fra starten forsøgt at involvere de praktiserende læger mest muligt, forklarer Louise Svarre Jakobsen, sekretariatsleder i social- og sundhedsforvaltningen.

»Vi involverer de praktiserende læger meget, når vi skal udvikle vores forebyggelsestilbud. Samarbejdet har både gjort lægerne opmærksomme på kommunens tilbud, men også været med til at styrke tiltroen til kvaliteten af vores tilbud, når de selv har været med til at forme dem. For hvis de ikke tror på, at de her tilbud kan noget, så henviser de ikke til dem,« siger Louise Svarre Jakobsen.

Hun retter i den forbindelse stor ros til kommunens praksiskonsulenter, som er to praktiserende læger, der er ansat af kommunen til at forestå brobygningen mellem kommunen og de praktiserende læger.

Det gode samarbejde er ifølge Louise Svarre Jakobsen alfa og omega i forhold til at sikre, at de kommunale forebyggelsestilbud finder vej til de borgere, der har brug for dem.

»Der er mange borgere, vi i kommunen ikke er i kontakt med i det daglige, men som kommer til lægen med sundhedsproblemer. Og der er vi dybt afhængige af, at lægerne henviser videre til os. Det giver desuden en større motivation for borgeren til at komme i gang, hvis det er en læge, som opfordrer til et rygestopkursus eller andet. Men det kræver et langt sejt træk at oparbejde et godt samarbejde,« siger Louise Svarre Jakobsen.

Hos Danske Patienter oplever man, at der flere steder stadig er brug for, at både kommuner og praktiserende læger styrker dialogen om, at tilbuddene er dér, og hvad de kan bruges til.

»Patienter har behov for indsatser på tværs, men indsatserne taler simpelthen ikke sammen. Og det taler jo desværre ind i den siloopdeling, som patienterne nogle gange snubler i.  Der er virkelig et potentiale, som skal foldes ud, så det stigende antal, der lever med en kronisk sygdom, kan blive hjulpet bedst muligt,« siger vicedirektør i Danske Patienter Annette Wandel.

Samarbejdet skal blive bedre

PLO’s formand for kommunaludvalget erkender også, at det stadig er muligt at forbedre samarbejdet med kommunerne.

»Lægerne har selvfølgelig brug for at have viden om og tillid til det, de sender patienterne hen til, og der er stadig potentiale i information fra kommunerne om tilbuddene. Ligesom oplys-ningen om de kommunale forebyggelsestilbud forhåbentlig også kan spredes via gode erfaringer blandt patienterne,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.

I KL finder udvalgsformand Jette Skive det afgørende, at kommuner og praktiserende læger bliver bedre til at samarbejde om for eksempel at begrænse antallet af rygere og overvægtige og sikre gode tilbud til borgere med diabetes og KOL.

»De praktiserende læger spiller en absolut nøglerolle i sundhedsvæsenet, og det er vigtigt, at kommuner og læger bliver endnu bedre til at samarbejde. Vi har et stort fælles ansvar for at forbedre danskernes sundhed. Jeg vil meget gerne drøfte med PLO, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for, at flere borgere bliver henvist til de kommunale tilbud, og hvordan samarbejdet i det hele taget bliver endnu bedre.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Mette Egsdal, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen - henvisninger (1)

  • PDF

    Almen praksis henvisning til kommunale forebyggelsestilbud (2014-2017)_210818