29. august 2018

Kommunernes it-projektlederuddannelse 2019 – se tre korte film om uddannelsen og læs invitationen

KL og KIT@ udbyder Kommunernes it-projektlederuddannelse med it-professor Jan Pries-Heje fra Roskilde Universitet som gennemgående underviser. Se tre korte videoer om god projektledelse og selve uddannelsen.

Hør professor Jan Pries-Heje forklare, hvorfor det er vigtigt at være en god it-projektleder. Han fortæller også, hvad Kommunernes It-projektlederuddannelse giver dig af værktøjer (2:17 min).

Hør Jan Pries-Heje forklare, hvor det kan gå galt i planlægningen af it-projekter, og hvordan man på Kommunernes It-projektlederuddannelse får værktøjerne til at undgå faldgruber.

Hør Jan Pries-Heje forklare, hvorfor et godt projektteam gør en kæmpe forskel for at skabe succes i it-projekter. På Kommunernes It-projektlederuddannelse får du værktøjerne til at sætte det gode projektteam.

Om uddannelsen

Kommunernes it-projektlederuddannelse er en skræddersyet uddannelse til kommunale it-projektledere. Uddannelsen sætter fokus på, hvordan du som projektleder planlægger, leder og færdiggøre it-projekter til tiden, inden for budgettet og med den rigtige kvalitet.

Det første hold af Kommunernes it-projektlederuddannelse er allerede gennemført, og vi står tilbage med lutter gode og meget gode evalueringer af uddannelsen og af underviser professor Jan Pries-Heje.

Uddannelsen udbydes primo 2019 i København - 12., 13. september, 7., 24. og 25. oktober 2019. Læs programmet her.