27. august 2018

KL’s høringssvar vedr. ændring af lov om almene boliger, lov om leje af almene boliger og lov om leje (initiativer der modvirker parallelsamfund)

KL har afgivet høringssvar til revideret lovforslag vedr. ændring af lov om almene boliger, lov om leje af almene boliger og lov om leje (initiativer der modvirker parallelsamfund)

Find link til hele KL's høringsvar som PDF nederst i artiklen.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, der forhandles særskilt.

Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 et udspil om opgør med parallelsamfund. Den 2. marts blev et lovforslag til ændring af almenboligloven udsendt i offentlig høring, som KL sendte høringssvar til den 28. marts 2018.

Efterfølgende er der indgået to politiske aftaler på almenbolig-området; en aftale om finansiering og en anden om initiativer, der modvirker parallelsamfund. Aftalerne har medført, at to reviderede lovforslag er sendt i offentlig høring med høringsfrist den 22. august 2018.

Generelle bemærkninger

KL finder helt overordnet, at det er positivt, at regeringen tager fat om den samfundsudfordring, der ligger i, at vi rundt omkring i visse af landets boligområder ser fremvækst af parallelsamfund og tendenser til ghettodannelse.

Med lovforslaget får kommunerne en række nye værktøjer og øgede styringsmuligheder, hvilket KL finder positivt.

KL har som tidligere nævnt i marts fremsendt høringssvar til det oprindelige lovforslag. Til de dele af lovforslagene, hvor der ikke er sket ændringer, fastholder KL sine synspunkter fra dette høringssvar.

KL har seks overordnede bemærkninger til det aktuelle – nu reviderede - lovforslag:

Lovforslaget er underfinansieret
Det er KL's vurdering, at udgifter til omdannelsen af boligområder ikke fuldt ud dækkes af Landsbyggefondens renoveringsramme, men at forslaget vil medføre betydelige kommunale merudgifter.

Dette gælder udgifter til kommunal grundkapital ved opførelse af nye boliger, som der ikke er afsat finansiering til.

Desuden er der en række afledte udgifter, eksempelvis indfrielse af restgæld, infrastrukturændringer og tomgangsleje, som KL vurderer, at der ikke er afsat tilstrækkelig finansiering til. KL forudsætter, at kommunerne bliver økonomisk kompenseret for de øgede udgifter som følger af lovændringen. KL finder, at det er positivt, at Lands-byggefonden finansieringsandel af ydelsesstøtten fastholdes på det nuværende niveau med dette lovforslag.

Løsningsmuligheder bør basere sig på positive indsatser
KL mener fortsat, at løsninger bør basere sig på de positive indsat-ser, der allerede er iværksat i mange kommuner. Det er derfor be-klageligt, at aftalen stadig indeholder et rigidt krav om omdannelse af alle hårde ghettoer, hvor der max. må være 40 pct. almene fami-lieboliger i 2030. KL påpeger, at der kan være mange andre redska-ber til at opnå målsætningen om at komme ghettoudfordringen til livs.

KL lægger op til en mere fleksibel tilgang
KL noterer sig endvidere, at der med lovforslaget, kan gives di-spensation for 40 pct.-reglen ud fra visse kriterier, hvilket er et posi-tivt tiltag. KL så dog gerne en mere fleksibel tilgang, hvor kommu-ner og boligselskaber ved hjælp af de forskellige andre redskaber i lovforslaget kan tilrettelægge en proces med det mål, at der ikke skal være ghettoer i 2030.

Skærpelse af genhusningsforpligtelse giver problemer
KL stiller sig undrende overfor skærpelsen af genhusningsforplig-telsen, hvor der i forbindelse med afvikling mhp. salg kun må gen-huses inden for samme boligområde. For det første vil skærpelsen gøre det betydeligt vanskeligere, om ikke umuligt i nogle tilfælde, at opfylde genhusningsforpligtelsen. For det andet synes begræns-ningen ikke forenelig med ambitionen om at flytte familierne ud af ghettoområderne og integrere dem i det omkringliggende samfund. For det tredje gør begrænsningen det vanskeligt at markedsføre og sælge delområder til investorer.

KL savner udtrykkelig hjemmel til påbud
KL finder det beklageligt, at lovforslaget ikke giver udtrykkelig mu-lighed for, at kommunalbestyrelsen i ”ghettoområder” kan stille krav om salg, nedrivninger, omdannelse mv.

Kommunalbestyrelsen skal foreslå afgrænsning af boligområder
KL foreslår, at kommunalbestyrelsen gives kompetencen til at fore-slå den endelige geografiske definition af boligområderne, når op-gørelsen skifter fra afdelinger til matrikelnumre.

KL ser frem til den økonomiske høring af lovforslagene samt afventer forhandling om boligaftalen i 2019.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    KL’s høringssvar vedr. ændring af lov om almene boliger, lov om leje af almene boliger og lov om leje