20. august 2018

Hver fjerde ung bliver boende i barndomsbyen

Lige knap hver fjerde 33-årige dansker er blevet boende i deres opvækstkommune. Det er især i storbykommunerne, at mange bliver hængende, og forklaringen skal findes i gode uddannelsesmuligheder og et alsidigt boligmarked.

Græsset er ikke altid grønnere på den anden side. Det må være konklusionen for knap hver fjerde unge dansker, der ifølge en helt ny Momentum-analyse aldrig har boet andre steder end i deres opvækstkommune. Ifølge analysen er det helt præcist 23,9 procent af årgang 1983, som uafbrudt har boet i den kommune, de boede i, da de forlod folkeskolen som 15-årige.

Tabel

Der er store forskelle kommunerne imellem, og listen toppes af Odense Kommune, hvor hele 40,4 procent er blevet boende. Herefter følger Aalborg, Randers, Esbjerg, Aarhus, København og Horsens kommuner, hvor mindst 36 procent af de 33-årige aldrig har forladt kommunen. I den anden ende af listen finder man ø-kommunerne Fanø, Samsø og Læsø samt Dragør Kommune, hvor færre end fem personer er blevet boende i hele perioden, og lige over Rudersdal, Allerød og Hørsholm, hvor under fem procent aldrig er flyttet. Blandt kommunerne i den lave ende viste en tidligere Momentum-undersøgelse dog, at Dragør Kommune var blandt de bedste til at trække bysbørnene hjem igen.

I Odense glæder borgmester Peter Rahbæk Juel sig over førstepladsen.

»Det er rigtigt positivt, for det er noget, vi er meget bevidste om, og vi arbejder på at fastholde flere af vores unge efter endt uddannelse,« siger han.

Netop mulighederne for uddannelse er en af hovedforklaring-erne på, hvorfor der i nogle kommuner er langt flere, der bliver boende end i andre. Det forklarer Thorkild Ærø, direktør på Statens Byggeforskningsinstitut.

»Det handler om, om man kan få en uddannelse og siden job. Det kan man se ved, at det er de større byer med universiteter og andre uddannelsesmuligheder, der ligger øverst,« siger Thorkild Ærø.

Danmarkskort

Samme forklaring har Helle Dalsgaard Pedersen, der er erhvervsPhD-studerende ved Aalborg Universitet og har undersøgt, hvad der får unge til at flytte fra yderområderne.

»Der er en uddannelsesdagsorden i samfundet, hvor uddannelse nærmest ikke er et valg længere, men derimod er en nødvendighed, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved. Samtidig har vi set en centralisering af uddannelserne omkring de fire største byer, hvilket for mange unge gør det nødvendigt at flytte, hvis de vil have en længere videregående uddannelse,« siger Helle Dalsgaard Pedersen.

Hun mener derfor også, at der vil være en stor andel faglærte blandt dem, der bliver boende i opvækstkommunen.

»Dem, der bliver boende i det område, de er vokset op, er ofte dem, der har muligheden for at tage uddannelsen i nærheden af, hvor de bor. Det gælder blandt andre unge i de større byer, som derfor også topper listen. Blandt midterkommunerne, vil der formentlig være flere faglærte, der bliver boende på den samme egn, da de har mulighed for at tage størstedelen af deres uddannelse i virksomheden og så kan pendle ind til en anden by i de perioder, deres uddannelse kræver på skolebænken,« siger Helle Dalsgaard Pedersen.

Alsidigt boligmarked er nødvendigt

Horsens er kun den 15. største kommune i landet, men blander sig alligevel i toppen, da 36 procent af de 33-årige aldrig har været flyttet. Det er stort set det samme som i København, hvor 36,5 procent er blevet boende. Horsens har ikke et universitet, men borgmester Peter Sørensen peger på, at byen trods alt har 29 videregående uddannelser inden for især tekniske områder som ingeniør-, konstruktør- og finansielle uddannelser samt uddannelser rettet mod velfærdsområderne som sygeplejerske og pædagog.

Tabel

Samtidig har man i Horsens et boligmarked, der er attraktivt for unge, også selv om de studerer i Aarhus.

»I Horsens er der rigtig mange studieboliger til en konkurrencedygtig pris, og der er gode muligheder for, at unge kan flytte sammen i en lejlighed, fordi kvadratmeterprisen ikke er høj. Så det kan lade sig gøre at få en fin lejlighed med en stor altan tæt på midtbyen og banegården. Samtidig er togforbindelserne gode, så det kan sagtens lade sig gøre at have studielivet i Aarhus og samtidig bo i Horsens,« siger Peter Sørensen.

Han påpeger samtidig, at Horsens har nogle af de største parcelhusområder i Østjylland, hvilket betyder, at man har gode boligmuligheder, når man stifter familie efter endt uddannelse.

Direktør på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Thorkild Ærø er helt enig i, at et velassorteret boligudbud er nødvendigt, hvis man skal blive boende i ungdomsårene.

»Det handler om et godt internt, fleksibelt boligtilbud i kommunen, så man som relativt ung i første omgang kan finde en studie- eller ungdomsbolig, men også kan finde en egnet bolig til tiden efter, hvor man er færdig med at studere,« siger Thorkild Ærø og fortsætter:

»Kommuner som Horsens, Fredericia og Hjørring synes at have et boligmæssigt attraktivt tilbud til de unge og derfor en mulighed for at fastholde flere unge. Andelen er lav i de kommuner, hvor det er svært at flytte hjemmefra internt i kommunen, fordi boligtilbuddet simpelthen ikke er der, eller fordi der er attraktive tilbud i nærliggende kommuner. Det kunne for eksempel være tilfældet i Hørsholm,« siger Thorkild Ærø.

Derfor mener han også, at kommunalpolitikerne skal have øjnene rettet mod boligmarkedet, hvis de vil have flere unge til at blive boende i deres kommune.

»Hvis man er interesseret i, at de her målgrupper bliver boende eller flytter tilbage, så skal de interessere sig for, hvordan boligmarkedet ser ud og bidrage til, at det er varieret,« siger Thorkild Ærø.

Arbejdspladser er dog mindst lige så vigtigt som boliger. Det påpeger Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel.

»Vi har i en del år vidst, at når unge har været i byen og læst, så vil de egentlig gerne blive her, men et job kan få dem til at flytte. Vi har haft en sand eksplosion i specielt private jobs, og de sidste to år er der kommet omkring 2.000 nye private job årligt,« siger Peter Rahbæk Juel.

Det er Horsens-borgmester Peter Sørensen helt enig i, og gode pendlermuligheder er efter hans vurdering også en del af forklaringen på Horsens’ høje placering. Han fremhæver, at man inden for 60 minutters kørsel fra Horsens rammer 650.000-700.000 arbejdspladser.

Stort valg at blive boende

Hvis man ikke blot ser på, hvem der aldrig har været flyttet fra barndomskommunen, men også medtager dem, der er flyttet tilbage efter at have boet i andre kommuner i 2-4 år, så er det gennemsnitligt 40 procent, der bor i opvækstkommunen. Og hvis man sætter grænsen ved dem, der bor i den landsdel, hvor de havde deres opvækst, så gælder det for hele 6 ud af 10.

Tabel

»Der er en ret markant præference for at blive boende steder, hvor man er vokset op. Det skal man ikke undervurdere, og man skal heller ikke undervurdere, at der er en stor andel af befolkning-en, der ikke flytter ret langt væk, når de flytter,« siger Thorkild Ærø.

I sine undersøgelser har erhvervsPhD-studerende Helle Dalsgaard Pedersen fundet, at ens tanker om sit opvækststed har stor betydning for, om man bliver boende eller flytter tilbage.

»Det betyder meget, hvilket følelsesmæssigt forhold man har til stedet. De, der bliver boende, har typisk en meget stærk forankring til stedet gennem familie, venner og tryghed. Det er noget, de gerne vil bevare og ikke mindst give videre til deres egne børn den dag, de skal slå sig ned,« siger Helle Dalsgaard Pedersen.

Samtidig påpeger hun, at retorikken omkring yderområderne i Danmark, hvor der har været stort fokus på tabet af arbejdsplads-er og en snak om afvikling, kan betyde, at færre har lyst til at blive boende i opvækstkommunen.

»Hvis man ser på tendenserne og samfundsretorikken, er det oplagte valg for unge at flytte til en større by med flere muligheder både job-, uddannelses- og kulturmæssigt, og derfor er det lige så meget et valg at blive boende, som det er at flytte væk. Og det kan være et rigtigt svært valg, fordi man skal retfærdiggøre over for sin omgangskreds, hvorfor man går imod strømmen,« siger Helle Dalsgaard Pedersen.

Derfor mener hun også, at der kan være noget at gøre for kommuner og andre aktører, som gerne vil gøre det mere attraktivt for unge at blive boende i opvækstkommunen. Godt nok kan det være svært at kæmpe imod centralisering af uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, men man kan gøre det mere attraktivt at være ung på egnen.

»Barndommen har typisk været rigtig god og fyldt med masser af fritidstilbud, men når man forlader folkeskolen, er der ofte ikke så mange relevante tilbud til de unge, hvilket giver mange unge en udlængsel og en oplevelse af, at stedet ikke er et sted for dem længere. Derfor er det også interessant, om kommunerne, der ligger højt på listen, har lavet nogle tiltag, som betyder, at det er et attraktivt sted for unge mennesker at leve og bo,« siger Helle Dalsgaard Pedersen.

Det mener borgmestrene i både Odense og Horsens, at de har.

»Vi har omkring 45.000 studerende ud af i alt 202.000 indbyggere, så det er en del af vores DNA. Derfor arbejder vi hele tiden på at skabe et godt studieliv med både attraktive studenterhuse, mange foreninger og de 78 festivaler, der afholdes i Odense,« siger Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense.

I Horsens har man gennemgået en transformation i de år, hvor de unge fra undersøgelsen er vokset op.

»Der er ingen tvivl om, at Horsens fra 1990 og frem har ændret sig radikalt. Vi var kendt som en træt, jysk, kriminel by, og i min ungdom sagde vi ikke nødvendigvis, at vi kom fra Horsens, men det gør de unge i dag i stor stil. I dag er vi mere kendt som en moderne arbejderby, der byder på mange oplevelser og har et stærkt kultur- og ungeliv,« siger Peter Sørensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Niels Henning Bjørn, KL's Analyse- og Makroenhed 

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Unges mobilitet i Danmark

  • JPG

    Andel af 1983-årgangen, der aldrig har været fraflyttet opvækstkommunenDK kort

  • PDF

    Alle kommuner - Andel af 1983-årgangen, der aldrig har været fraflyttet opvækstkommunen