20. august 2018

De færreste flygtninge flytter landsdel i Danmark

Tre ud af fire flygtninge bor 10 år efter i den samme landsdel, som de oprindeligt blev placeret i, og næsten 6 ud af 10 bor i den samme kommune. En god integrationsindsats og lokale jobmuligheder kan få flere til at blive, mens ønsket om nærhed til landsmænd får nogle til at søge mod større byer.

Når flygtninge får asyl i Danmark, får de en bolig i en af landets kommuner, og de færreste flytter langt væk fra det sted inden for de næste 10-12 år. En ny Momentum-analyse viser, at tre ud af fire flygtninge, der fik asyl i 2006-2008 og fortsat bor i landet, boede i den samme landsdel i 2018, og 57 procent boede sågar i den samme kommune.

Grafik der viser, at 74 af alle flygtninge bor i den landsdel, hvor de oprindeligt blev placeret, 10 år efter.

De nye tal er en god nyhed, mener Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge hos Dansk Flygtningehjælp.

»Det er positivt, at der ikke er flere, der flytter, for det afspejler det arbejde, som kommunerne og frivillige udfører for at få flygtning-ene til at falde til. Det handler helt banalt om, hvordan man føler sig modtaget, og hvordan man bliver inkluderet i fællesskaberne de steder, hvor man bliver boligplaceret,« siger Mette Blauenfeldt.

I perioden, som undersøgelsen dækker, blev flest flygtninge placeret i henholdsvis Nordjylland (21 procent), Sydjylland (17) og Østjylland (16), mens færrest fik bolig i Østsjælland (3), Københavns omegn (3) og byen København (4).

Grafik der viser, at 57 procent af flygtninge 10 år efter stadig bor i den kommune, hvor de oprindeligt blev placeret.

Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwool Fonden, er lidt overrasket over, at så mange flygtninge ikke flytter eller ikke flytter ret langt væk.

»Hvis man sammenligner med tidligere undersøgelser og lignende undersøgelser i Norge og Sverige, så er det relativt mange, der bliver boende,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Han nævner, at over halvdelen af flygtningene i Sverige er flyttet til en anden kommune allerede fem år efter deres indvandring, på trods af at de selv har indflydelse på, hvor de bliver placeret i første omgang. I Norge forhandler kommunerne med hinanden og byder ind, hvis de har plads, men flygtningene har ikke selv nogen indflydelse på, hvor de bliver placeret. Her er niveauet kun en lille smule lavere end i Danmark.

Fordeling mindsker ghettodannelser

Siden 1999 har Udlændingestyrelsen fordelt flygtninge i Danmark, og samtidig blev det indført, at alle kommuner som udgangspunkt skulle tage del i integrationsopgaven. Et af målene var at undgå nye ghettodannelser. Derfor er der også glæde over Momentum-analysens resultater hos Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

»Det er rigtig godt, at så mange flygtninge bliver boende i de områder, hvor de bliver placeret, når de har fået asyl. Det er udtryk for, at den fordeling, som kommunerne bakker op om, virker,« siger han.

Tabel

Forskningsleder Jacob Nielsen Arendt bekræfter, at fordelingen kan modvirke at indvandrere flytter sammen i samme områder.

»Det tyder på, at man opnår en større spredning af de nytilkomne, og selv om der er en tendens blandt flygtningene til at flytte mod større byer, så går der meget lang tid, før spredningen udligner sig, fordi det er et mindretal, der flytter,« siger han.

Jacob Nielsen Arendt peger dog samtidig på, at den geografiske spredning kan have indflydelse på, hvor let det er for flygtning-ene at komme i arbejde.

»I den sammenhæng er det ikke nødvendigvis en fordel at sprede dem, fordi der er flere arbejdspladser i større byer. Men der er selvfølgelig andre former for integration end via en arbejdsplads. Både sprog og det at lære at agere i et lokal- og civilsamfund har også betydning. I den forstand kan en geografisk spredning være en fordel,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Skanderborg Kommune er en af de kommuner, hvor relativt mange flygtninge bliver boende. I alt bor 61 procent af de flygtninge, der ankom i årene 2006-2008, stadig i kommunen. Det er resultatet af en bevidst indsats, forklarer kommunens beskæftigelses- og sundhedschef, Jørgen Erlandsen.

»Vi har den filosofi, at når borgere er udfordrede i at kunne forsørge sig selv, så investerer vi i dem. Vi giver den fuld skrue, og når det er en flygtning, så giver vi den virkelig fuld skrue i hele integrationsperioden i forhåbning om, at de er selvforsørgende, når den er slut. Og det vil da være ærgerligt at se dem flytte til nabokommunen, når nu vi har investeret en masse i dem, og de er blevet en god arbejdskraft og en god borger,« siger Jørgen Erlandsen.

Tabel

ntegrationsindsats er en investering

KL-udvalgsformand Thomas Kastrup-Larsen opfordrer også til, at alle kommuner som Skanderborg ser integrationsarbejdet som en investering.

»Vi kan konstatere, at de fleste flygtninge bliver boende, så man skal ikke se integrationsindsatsen som noget, man i kommunen bare bruger ressourcer på. Det er i høj grad en investering i fremtiden og fremtidens medborgere, som kan bidrage til det lokale arbejdsmarked og samfundsliv,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Jørgen Erlandsen fra Skanderborg Kommune mener også, at den måde, Skanderborg griber integrationsarbejdet an på, er medvirkende til, at mange bliver boende.

»Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke overtager og løser alle deres problemer for flygtningene. Vi har arbejdet meget med hele tiden at give dem nogle valgmuligheder. Både når det handler om virksomhedspraktik, boliger, daginstitutioner og skoler. Ligesom etnisk danske borgere har en mulighed for at vælge til og fra, så får de det også,« siger Jørgen Erlandsen og fortsætter:

»Vi oplever, at det forpligter på en helt anden måde, når man selv har truffet et valg, og det betyder, at man føler et ansvar for eget liv. Det betyder også, at flere bliver hængende i kommunen, for de har selv valgt, at deres barn skal gå i en specifik daginstitution eller skole, så hvorfor skulle de vælge det fra, når integrationsperioden er overstået.«

Der kan være flere årsager til, at flertallet af flygtningene bliver boende. Forskningsleder Jacob Nielsen Arendt peger på, at perioden, hvor flygtningene i undersøgelsen ankom, var præget af få jobåbninger.

»Lige den periode, vi ser på her, er kendetegnet ved en lavkonjunktur, hvor det har været sværere at få et job for en del af dem. Det betyder, at det er mindre sandsynligt at flytte efter et job, og det kan være medvirkende til, at andelen, der bliver boende, er højere,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp, er enig i, at job er noget af det, der kan få flygtninge til at flytte til en anden kommune. Det samme gælder uddannelsesmuligheder.

»Der kan være unge mennesker, som er nødt til at flytte til storbyerne for at tage en uddannelse, og der kan være nogle, der er boligplaceret i områder, hvor jobmulighederne er meget små, og derfor flytter de efter jobmuligheder,« siger Mette Blauenfeldt.

Landsmænd og større byer trækker

Selv om de fleste bliver boende i den oprindelige landsdel og kommune, så er der fortsat en del flygtninge, der flytter. Eksempelvis blev 21 procent af flygtningene fra 2006-2008 placeret i landsdel Nordjylland, men kun 17 procent boede der 1. januar i år. Også landsdelene Vestjylland og Vest- og Sydsjælland har set, at der er forsvundet flygtninge over de 10 år. Til gengæld har København samt Sydjylland oplevet en tilflytning.

Når man ser på, hvilken størrelse by flygtningene er flyttet fra og til, er der også en tendens mod at flytte til en større by. Således er 33 procent flyttet til en større by, mens kun 6 procent er flyttet til en mindre by.

Tabel

Det giver god mening, siger Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp.

»Det er ikke så mærkeligt, at der fortsat er en del, der flytter, fordi man som flygtning ikke har indflydelse på, hvor man bliver boligplaceret i udgangspunktet. Derfor er det helt oplagt, at nogle af dem har nogle andre præferencer i forhold til land og by, landsdel og nærhed til det netværk, man har fået på asylcentre, og det kan få en del til at flytte,« siger Mette Blauenfeldt.

Forskningsleder Jacob Nielsen Arendt peger også på, at ønsket om at bo tættere på landsmænd kan få nogle til at flytte.

»Det kan handle om, at man ønsker at bo i nærheden af landsmænd, som der typisk er flere af i de større byer. Det ser man for stort set alle befolkningsgrupper, og det gælder også for danskere, når de flytter til andre lande,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Tabel

Mette Blauenfeldt peger samtidig på, at kommunerne også gerne vil sprede flygtningene inden for kommunegrænsen, og det kan betyde, at flygtninge i nogle kommuner kommer til at bo i meget små samfund.

»Når man i udgangspunktet spreder flygtninge ud over hele landet, så er det nemt nok at forstå, at der er nogle, der flytter ind til en større by og tættere på noget netværk. Når man er en minoritetsgruppe, så vil man også lede efter, hvor der er nogle større grupperinger, så man ikke er den eneste med en anden etnisk baggrund i et område. Det kan være en belastning for den enkelte flygtning, hvis man slet ikke blender ind i området,« siger Mette Blauenfeldt.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Niels Henning Bjørn og Signe Frees Nissen, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Flygtninge og indvandreres adresse