18. april 2018

Gode råd til kommuner og regioner skal styrke brugerinddragelsen i sundhedsvæsenet

Fagfolk og brugerrepræsentanter offentliggør onsdag på Christiansborg en række gode råd til at styrke brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. KL glæder sig over øget fokus på en vigtig dagsorden.

Et højt vidensniveau. Mening i inddragelsen. Og de rette betingelser. Det er udgangspunktet for en række gode råd til, hvordan man styrker brugerinddragelsen i sundhedsvæsenet, som Tænketanken for Brugerinddragelse offentliggør onsdag.

Tænketankens ekspertgrupper

Tænketanken blev etableret i 2016 af Danske Patienter i samarbejde med KL og Danske Regioner med midler fra Sundhedsstyrelsen. Tænketanken består af 140 medlemmer fordelt på seks ekspertgrupper med:

  •  Klinikere
  •  Ledere
  •  Brugerrepræsentanter
  •  Kvalitetskonsulenter
  •  Forskere
  •  Sundhedsuddannelsesrepræsentanter fra det kommunale og regionale sundhedsvæsen.

Hver ekspertgruppe har mødtes 2-4 gange og diskuteret udfordringer og løsninger for brugerinddragelse.

Hanne Agerbak, kontorchef i KL, glæder sig over det fokus på brugerinddragelse, som tænketankens arbejde giver:

"Jeg er glad for, at klinikere, forskere, kvalitetskonsulenter og brugerrepræsentanter nu kommer med disse løsninger til, hvordan vi bliver bedre til at inddrage borgerne i sundhedsvæsenet i såvel regioner som kommuner – og på tværs af sektorerne. Det er en vigtig dagsorden, som det er nødvendigt at vi alle prioriterer i vores daglige arbejde, ” siger Hanne Agerbak.

 

Se Tænketankens gode råd i bilag nedenunder artiklen.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Baggrundsnotat_manifest_tænketank

  • PDF

    Manifest_tænketank_for_brugerinddragelse