18. september 2017

Læger henviser sjældent til kommunale forebyggelsestilbud

Antallet af henvisninger pr. lægepraksis og andelen af praktiserende læger, der henviser til kommunale forebyggelsestilbud, er trods et lavt udgangspunkt ikke steget fra 2014 til 2016. Det viser ny Momentum-analyse. Forsker, praktiserende læger og KL ærgrer sig over den manglende fremgang. De mener, at der skal informeres endnu mere om tilbuddene, ligesom en enklere procedure forhåbentlig vil hjælpe.

Når de praktiserende læger sidder med en patient med eksempelvis diabetes, KOL, hjertekarsygdomme eller kræft, har de mulighed for at henvise patienten til et forebyggelsestilbud i kommunen. Tilbud, hvor patienten for eksempel kan få hjælp til at håndtere sygdommen, få råd og vejledning omkring ernæring, fysisk træning eller hjælp til at kvitte smøgerne. Det er dog langt fra alle praktiserende læger, der henviser deres patienter videre til de kommunale tilbud, og udviklingen har stået i stampe de seneste år.

I 2016 henviste 23,9 procent af de praktiserende læger slet ikke til et kommunalt tilbud, og det svarer stort set til situationen i 2014, hvor 23,8 procent ikke henviste. Og ser man på antallet af henvisninger pr. lægepraksis, så er det gennemsnitlige antal kun steget fra 13,3 i 2014 til 13,8 i 2016. Det viser en ny Momentum-analyse, der dækker alle praktiserende lægers henvisninger til kommunale sundhedstilbud via det elektroniske henvisningssystem MedCom.

Det undrer og ærgrer professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen, at de praktiserende læger ikke er blevet flittigere til at henvise til de kommunale forebyggelsestilbud.

»Det kan ikke passe, at der er steder, hvor man slet ikke har behov for at henvise patienter. Der er helt sikkert et potentiale for forbedring. Men set i lyset af den megen omtale, der har været af de kommunale forebyggelsestilbud, er jeg overrasket over, at der ikke har været en større positiv udvikling i lægernes henvisninger,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov ærgrer sig også over den manglende fremgang i antallet af henvisninger.

»Kommunerne har oprustet, både når det gælder personale og tilbud, så det er ærgerligt, at der stadig er så mange læger, der ikke har fået øjnene op for de kommunale forebyggelsestilbud. Hvis vi skal stoppe fødekæden til det specialiserede sygehusvæsen, skal vi styrke samarbejdet mellem kommunerne og de praktiserende læger om forebyggelsesindsatsen. De praktiserende læger har jo kontakt med rigtig mange borgere med kroniske sygdomme, som kunne have gavn af kommunens tilbud,« siger Thomas Adelskov.

Karsten Rejkjær Svendsen, formand for kommuneudvalget i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), havde også gerne set, at der var sket en stigning i henvisningerne.

»Det harmonerer jo ikke med, at vi gerne så, at forebyggelsestilbud blev brugt noget mere og har en klar målsætning om at blive bedre til at bruge dem. Der er mange opgaver i det primære sundhedsvæsen, og det her er en af de opgaver, hvor kommunerne kan gøre en god indsats for de patienter, vi har i behandling for kroniske sygdomme. Så vi skal have gjort noget ved det her,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.

Endnu mere information

Til trods for at der allerede har været megen snak om lægernes muligheder for at henvise til de kommunale forebyggelsestilbud, er det ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen stadig den rette vej at gå.

»En del af de praktiserende læger er stadig ikke i tilstrækkelig grad opmærksomme på de kommunale tilbud, og det falder jo både tilbage på lægerne selv og PLO, ligesom man også kan spørge, om kommunerne gør tilstrækkelig opmærksom på deres forebyggelsestilbud. Desuden kan lægerne måske være i tvivl, om forebyggelsestilbuddene er gode nok,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Også i PLO tror man, at endnu mere information er vejen frem.

»Det skal ikke være en dårlig undskyldning, men man må også tage med, at der i vores hverdag er rigtig mange aspekter omkring patienten, vi skal tage hensyn til. Og sundhedsvæsenet står ikke stille, så man skal hele tiden holde sig for øje, hvad der er af tilbud. Det handler derfor om igen og igen at få oplyst om tilbuddene, så man får tænkt det ind i konsultationen med patienten,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.

Store geografiske forskelle

Momentums analyse viser, at der landet over er store forskelle kommunerne imellem, ligesom der er stor forskel mellem de enkelte lægepraksisser. I 2016 stod halvdelen af lægepraksisserne eksempelvis for hele 94 procent af alle henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud.

Høje-Taastrup Kommune er en af de kun seks kommuner, hvor man får henvisninger fra alle lægepraksisser i kommunen, og samtidig ligger kommunen med 33,3 henvisninger pr. lægepraksis et godt stykke over landsgennemsnittet. Tal, der ifølge Ulla Callesen, chef for sundheds- og omsorgscentret i Høje-Taastrup Kommune, er skabt via et godt samarbejde og et stort stykke informationsarbejde og ikke mindst en politisk prioritering af forebyggelsesindsatser af høj kvalitet.

»Vi har intensiveret samarbejdet med vores alment praktiserende læger gennem det kontaktlægelige udvalg. Her har vi aftalt, at vi cirka en gang i kvartalet skriver et nyhedsbrev til de praktiserende læger, hvor vi hver eneste gang skriver om vores kroniker-tilbud, ligesom vi nævner mulighederne, hver gang vi har møde og opdaterer lægerne på, hvad der er af tilbud,« siger Ulla Callesen og forklarer, at både kommunens praksiskonsulent og forkvinden for lægelauget gør meget for at videreformidle det til deres kolleger.

PLO’s Karsten Rejkjær Svendsen sætter desuden sin lid til, at den enklere henvisningspraksis, hvor lægerne nu blot skal henvise til en afklarende samtale i kommunen frem for et specifikt tilbud, der blev indført i løbet af andet halvår af 2016, kan øge antallet af henvisninger.

»Jeg håber, at det vil smitte af på tallene. Det har været en barriere, fordi det har været for uoverskueligt, hvor vi skulle henvise borgerne hen, og det skulle gerne et stykke ad vejen være løst med den nye procedure,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.

Introduktionen af de nye henvisningsprocedurer har endnu ikke for alvor rykket på antallet af henvisninger i 2016, men Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, håber, at det vil komme, nu hvor det er blevet langt enklere for lægerne.

»Lægerne behøver ikke længere at have noget overblik over tilbuddene, fordi de bare skal henvise til en afklarende samtale i kommunen. Men lægerne skal også stole på, at kommunerne har relevante tilbud, som rent faktisk kan hjælpe deres patienter. Og det har vi! Så lad dette være en opfordring til, at vi styrker samarbejdet om de forebyggende indsatser. Her kan vi hjælpe hinanden i det nære sundhedsvæsen,« siger Thomas Adelskov.

Og det er vigtigt, at også de praktiserende læger får henvist borgerne, da de ellers ikke altid selv finder vej, forklarer chef for sundheds- og omsorgscentret i Høje-Taastrup Kommune Ulla Callesen:

»Borgerne har jo ikke overblik over, hvad kommunen tilbyder, og der spiller de praktiserende læger en vigtig rolle i at formidle mulighederne, hvilket de gør i Høje-Taastrup. Når borgeren går til lægen, er det, fordi der er et eller andet galt, og hvis lægerne ser, at det også kan have noget at gøre med livsstil, kan de henvise til kommunens tilbud, og så kontakter kommunen borgeren og står for resten.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen - henvisninger

  • PDF

    Analyse - Lægers henvisninger til kommunale tilbud (2014-2016)