18. september 2017

I Frederikshavn har de taget senior-ansatte til sig

Siden 2008 er erhvervsfrekvensen blandt de 60-64 årige steget med knap 10 procentpoint, og over halvdelen var i 2015 i beskæftigelse. Fremgangen ses i alle kommuner, men der er store forskelle på, hvor meget det er gået frem, og hvor mange seniorer der arbejder.

Gråt hår og stor rutine bliver mere og mere almindeligt blandt de ansatte på de danske arbejdspladser, og det er uanset, om du bor i Frederikshavn eller Gentofte. En ny Momentum-analyse viser, at erhvervsfrekvensen blandt de 60-64 årige er steget med 21 procent siden 2008, så det i 2015 var 56 procent i aldersgruppen, der enten arbejdede eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er fremgang i erhvervsfrekvensen blandt de ældre i alle kommuner, men der er store forskelle på, hvor meget det er gået frem og hvor stor en andel, der fortsat arbejder.

I Gentofte er det 70 procent af de 60-64 årige, der endnu ikke har trukket sig tilbage, mens det på Langeland kun gælder for 44 procent. Når man ser på udviklingen er der også store forskelle. På Bornholm og i Frederikshavn er erhvervsfrekvensen steget med henholdsvis 40 og 35 procent, mens den i Ringkøbing-Skjern, Allerød og Gentofte kun er steget med 8, 9 og 10 procent.

I 2008 var erhvervsfrekvensen blandt de 60-64 årige i Frederikshavn Kommune kun på 38 procent, mens den i 2015 var steget til 51 procent. Niels Bay Christensen er direktør i Erhvervshus Nord, der rådgiver virksomheder og iværksættere og arbejder med erhvervsudvikling i Frederikshavn Kommune, og han kan godt genkende, at der kommet langt flere seniorer i virksomhederne i Frederikshavn.

»Der er ingen tvivl om, at vores virksomheder har set guldet. Hvis man som 50-60 årig eller ældre har sørget for at følge med i udviklingen, så bliver den viden og de færdigheder, man har, nærmest til visdom. Vores virksomheder oplever, at den her arbejdskraft er virkelig dygtig. Der er selvfølgelig en gruppe, som ikke er fulgt med, men vi oplever, at der er en stadig større del af de ældre, der følger med udviklingen,« siger Niels Bay Christensen.

Han tror, at en del af fremgangen skal forklares med en erkendelse i virksomhederne af, at det kan give en større stabilitet at have flere seniorer blandt sine ansatte.

»I Frederikshavn kan vi godt tiltrække unge nyuddannede til virksomhederne, men når de efter 3-5 år har fået noget erfaring, så rejser de til de større byer, fordi deres kompetencer så rækker til et job der, hvor mange af dem også bor. Det gør de ældre medarbejdere ikke,« siger Niels Bay Christensen, der selv for nylig har ansat en 60-årig tidligere flådeofficer.

I Dansk Arbejdsgiverforening er underdirektør Erik Simonsen meget begejstret over, at erhvervsfrekvensen blandt de 60-64 årige stiger i samtlige kommuner.

»Det er en enorm gevinst, som vi skal sætte utrolig meget pris på. Der er en stigende mangel på arbejdskraft i Danmark, som vokser næsten dag for dag. Så hvis ikke vi havde lavet alle de her initiativer som tilbagetrækningsreformen, så havde de problemer været meget større. Det opsving vi har i øjeblikket er også båret af, at vi har en markant stigende beskæftigelse, som blandt andet er udløst af, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet,« siger Erik Simonsen.

Forskellige vilkår giver forskellige stigninger

Det kan virke påfaldende, at der i nogle kommuner har været en fremgang i erhvervsfrekvensen på 35-40 procent, mens det i andre kun er steget med 8-9 procent. Det skyldes dels, at der er forskel på udgangspunktet, og generelt er erhvervsfrekvensen steget mest i de kommuner, hvor en lille andel ældre arbejdede eller stod til rådighed i 2008. Men der er også andre faktorer, der spiller ind. Det siger professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der er overrasket over, at så mange flere ældre bliver på arbejdsmarkedet.

»Det er en meget interessant udvikling, især fordi det er sket hen over nogle kriseår. Det viser også, at den tidligere frygt for, at der ikke er noget arbejdsmarked for de ældre, er ubegrundet. Forskellene mellem kommunerne skyldes, at der både er alders- og uddannelsesmæssige forskelle på tværs af kommunerne, og hertil kommer forskelle i arbejdsmarkedssituationen lokalt, som alle har betydning for, hvor mange seniorer, der arbejder« siger Torben M. Andersen.

Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveauet og andelen af ældre på arbejdsmarkedet. I kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor der bor mange ældre med videregående uddannelser, er erhvervsfrekvensen høj, mens den er lavere på Langeland og Lolland, hvor der bor få ældre med universitetsuddannelser. Derfor spiller uddannelsesniveau også en rolle i, at erhvervsfrekvensen generelt er gået frem blandt seniorerne.

»En del af udviklingen kan forklares ved en ændret uddannelsesmæssig sammensætning af aldersgruppen – der er flere med lang uddannelse, og den gruppe bliver normalt længere på arbejdsmarkedet. Sund aldring kan muligvis også bidrage til at forklare noget af udviklingen,« siger Torben M. Andersen.

Det synspunkt får opbakning fra Erik Simonsen, DA, der dog også peger på, at der er sket en generel mentalitetsændring i befolkningen, så det i højere grad bliver forventet, at man fortsætter med at arbejde i flere år.

»Der er en ny almindelig opfattelse af, at man godt kan arbejde til man er et stykke oppe i 60’erne. Sammenholdt med den stigende levealder og bedre sundhed i den danske befolkning betyder det, at mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet er langt større, hvilket understøttes af, at der bliver taget positivt imod det på virksomhederne,« siger Erik Simonsen.

Klar effekt af reform

Tilbagetrækningsreformen fra 2011, der gradvist øger efterlønsalderen fra 60 til 63 år, har en klar effekt på erhvervsfrekvensen. Mens erhvervsfrekvensen for de 60-64-årige steg støt fra 2008, så var stigningen for de 60-årige i 2014-2015 markant højere, og det afspejler, at efterlønsalderen blev hævet til 60½ år i 2014 og 61 år i 2015.

»Sammenhængen med efterlønsordningen er meget markant og giver meget markante stigninger i erhvervsdeltagelsen. For os er det en ekstremt positiv historie, at fordi vi er holdt op med at have nogle ordninger, hvor vi betalte folk for at forlade arbejdsmarkedet, så får vi nogle resultater, der er langt mere gunstige for Danmark som samfund,« siger Erik Simonsen, underdirektør i DA.

Han mener i øvrigt ikke, at virksomhederne skal til at tage særhensyn til de ældste ansatte, bare fordi gruppen vokser.

»Man behøver ikke behandle sine ansatte ud fra deres alder eller gøre sig overvejelser om, at fordi man har flere ansatte på 60 eller 62 år, så skal man til at gøre noget særligt. For der er rigtig mange i den alder, der kan en masse, og forskelligheden i gruppen er ligeså stor, som den er blandt dem, der er 50 eller 30 år. Så at betragte det som en homogen gruppe vil være en fejl,« siger Erik Simonsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Niels Henning Bjørn, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen - seniorer i job

  • JPG

    Stigning i erhvervsfrekvensen blandt 60-64-årige - kommunefordelt Danmarkskort

  • PDF

    Erhvervsdelt60+

  • PDF

    Job60+