05. oktober 2017

Når data skaber velfærd

Mange forventer, at bedre udnyttelse af data kan bidrage til, at vi i fremtiden får mere velfærd for pengene. Men det kræver, at vi ved, hvordan vi skal bruge data. KL afholder en konference, hvor kommunerne fortæller, hvordan de får værdi ud af de mange data. Tekst af Ida Andréa Stoltze Rasmussen, chefkonsulent i KL’s konsulentvirksomhed og Lars Eckeroth, chefkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

Mængden af data vokser i disse år eksplosivt, og kommunerne ligger inde med store mængder i mere eller mindre struktureret form. Mange kommuner er allerede langt i at udnytte disse data i forhold til styring og ledelse, og det er en gængs opfattelse, at organisationer, der har integreret data i deres beslutningsprocesser, er mere effektive og innovative end andre. Men også at der stadig er et uudnyttet potentiale. Mange ser den stigende mængde data som råstof til ny viden og værdiskabelse og som en afgørende forudsætning for, at vi i fremtiden kan lykkes med at skabe mere velfærd for pengene i den offentlige sektor. 

Ideen om at skabe værdi – mere velfærd – gennem data er ikke ny. Men ideen har fået ny næring i de seneste år godt hjulpet på vej af den teknologiske udvikling. Øget computerkraft og bedre og billigere analyseværktøjer gør det muligt at opsamle, strukturere og analysere store mængder data på helt nye måder og uden, at det behøver at ske igennem flerårige, omkostningstunge forskningsprojekter. Samtidig er organisationerne mere trænede i at arbejde datadrevet, hvilket blandt andet betyder, at udgangspunktet i højere grad bliver forretningens styringsbehov end de tekniske muligheder.

Det har blandt andet været med til at skabe en solid tro på, at man kan opnå indsigter, der før var utilgængelige blandt andet ved at afdække nye styringsrelevante mønstre for eksempel om sammenhænge mellem økonomi, resultater og effekt af bestemte indsatser over for bestemte grupper af borgere. Det giver bedre grundlag for prioriteringer. Samtidig giver anvendelse af viden om mønstre i udviklingen af borgernes behov samt brug af tilbud eller ydelser mulighed for bedre at kunne planlægge og målrette tilbud og indsatser, så de i sidste ende skaber mere velfærd.

Datadrevet ledelse

Kravene til den økonomiske og faglige styring har også betydning for anvendelsen af data i kommunerne. Selvom effektivisering, kvalitet og effekt længe har stået meget højt på den kommunalpolitiske dagsorden, skal der fortsat leveres. Der er brug for beslutningsstøtte og ledelsesinformation i alle led i styringskæderne, og der er en stigende efterspørgsel efter data, der kan understøtte, at ressourcerne prioriteres og kanaliseres hen, hvor de bruges mest effektivt – både inden for det enkelte sektorområde og – ikke mindst – på tværs af disse, da mange kommuner peger på, at de største effektiviseringspotentialer skal findes ved at se på tværs af den traditionelle sektoropdeling og ved et bedre tværgående samarbejde.

Det forudsætter en ambitiøs strategi hos ledelsen og et skarpt blik for de mange områder, hvor data kan skabe mere velfærd. For at inspirere kommunerne i udvikling og brugen af data afholder KL den 30. november en konference om datadrevet styring og ledelse i kommunerne. Konferencen har titlen ”når data skaber velfærd”. Det er første gang, at KL afholder konferencen, men forventningen er, at der vil være tale om en årligt tilbagevendende begivenhed, da mange kommuner har fokus på temaet, og tilmeldingerne allerede nu strømmer ind. 

Konferencen vil blive åbnet af ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), som formentlig også vil benytte lejligheden til at komme omkring nogle af de centrale temaer i sammenhængsreformen, hun forventes at lægge frem i foråret.

I første del af programmet er der fokus på datadrevet ledelse i kommunen med særligt udgangspunkt i topledelsens rolle. Nye tekniske muligheder og investering i ledelsesinformationssystemer giver ikke i sig selv bedre styring. Det kræver for eksempel ledelsesfokus og en strategi for, hvordan data kan muliggøre bedre beslutninger. Med erfaringer fra Viborg Kommune sættes fokus på topledelsens rolle i forbindelse med at gøre kommunens styring og ledelse mere data-dreven, de organisatoriske udfordringer samt dialog med politikere og borgere med brug af data. 

Fremtidens datadrevne

Den teknologiske udvikling skaber nye muligheder. Flere virksomheder er allerede langt, og måske er der inspiration at hente i den private sektor. Det er nogle af omdrejningspunkterne for to af dagens øvrige indlæg. 

Deltagerne vil indledningsvist få et bud på, hvordan fremtidens datadrevne kommune ser ud, hvad der er de vigtigste kompetencer, og hvordan kommunerne skal navigere uden at miste kursen. Dagen afsluttes med de perspektiver den eksponentielle stigning i regnekraft og data åbner op for i forhold til at udvikle den kommunale forretning ved hjælp af robotteknologi og kunstig intelligens.

Tværgående data

Flere kommuner har de senere år lavet omfattende dataanalyser for at få indsigt i mønstre og indsatser, der knytter sig til familier med komplekse behov. Hvilke familier er der tale om? Hvilke indsatser og ydelser er der samlet sat i gang? Hvad koster de? Hvordan virker de over tid? Og hvor mange aktører er involveret i en families ”sagscyklus”?

Svarene giver grundlag for dialog på tværs af faggrupper og dermed nye løsninger, som kan føre til bedre forløb for borgerne og en bedre økonomi for kommunen. På konferencen deler KL og Furesø Kommune ud af deres erfaringer med, hvordan kommunerne kan bruge data til at sikre mere helhedsorienterede og effektive indsatser over for udsatte borgere og familier.

Lup på lovende praksis

Konferencen indeholder endvidere en række sessioner, hvor der er plads til at gå i dybden med temaer og eksempler fra sektorer og fagområder. 

På sessionen ”potentialepakker og budgetprocesser” er fokus på Hedensted Kommunes brug af benchmarking med andre kommuner på relevante nøgletal til at synliggøre potentielle effektiviseringer i forbindelse med budgetlægningen.

En anden vinkel er, hvordan kommunerne kan bidrage til at sætte data i spil blandt borgere, virksomheder og uddannelsessteder blandt andet for at understøtte innovation. Sessionen indeholder erfaringer fra Svendborg og eksempler på, hvordan det tværkommunale samarbejde Geo Fyn bidrager til at øge den samfundsmæssige nytte af kommunernes data.

Blandt sessionerne med fokus på fagområder indgår en session om Køge Kommunes projekt ”datainformeret skoleledelse”, der skal understøtte skolelederne, når de træffer beslutninger, for eksempel om hvilke indsatser der skal igangsættes for at hjælpe på manglende motivation og mistrivsel og skabe bedre læring. Her handler det blandt andet om at omsætte de mange data fra for eksempel nationale tests, trivselsmålinger, læringsplatforme, UVM og så videre til beslutningsstøtte.

Sessionen ”bedre data på de sociale områder” giver konkrete råd til, hvordan kommunerne kan sikre, at der sker en balanceret udvikling af fagsystemerne, så de spiller bedst muligt sammen den datadrevne styring, og der er eksempler på, hvordan Aarhus Kommune arbejder it-understøttet og datadrevet – blandt andet med effektvurderinger.

Endelig gives bud på, hvordan data kan bidrage til at skabe mere velfærd på beskæftigelses-, ældre- og sundhedsområderne. På beskæftigelsesområdet sættes fokus på oversættelse af strategier og fokus på effekt, kvalitet og økonomi med erfaringer fra Horsens og Varde. På ældre- og sundhedsområdet giver Københavns Kommune sit bud på, hvordan data kan understøtte mere kvalitet for pengene i sundhed og omsorg.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP 5. oktober 2017 bilag