21. november 2017

Først til mølle til ledige pladser på Kommunernes it-arkitekturuddannelse

35 kommunale it- og digitaliseringseksperter har allerede tilmeldt sig Kommunernes It-arkitekturuddannelse i foråret 2018. Den 12. marts 2018 bliver første uddannelsesdag. Skal du også med? Så tilmeld dig nu, mens der stadig er ledige pladser.

Få diplom på din nye viden

Digitaliseringen i kommunerne er i fuld gang, og det kræver viden og overblik at styre digitaliseringen i den rigtige retning. Deltag på en fem-dages it-arkitekturuddannelse fordelt på tre seminarer i foråret 2018, og få diplom på din nye viden. Så står du stærkt, når du skal bidrage til at få kommunens forvaltning, arbejdsgange og it-systemer til at gå op i en højere enhed.

Viden i dybde og bredde

"KL, KOMBIT og KIT@ sætter alle sejl til med denne uddannelse. Vi vil understøtte it-fagligheden i kommunerne på alle leder og kanter. Kommunernes It-arkitekturuddannelse er fyldt med den sidste nye viden om enterprise-arkitektur, om arkitektroller og om it-governance – alt sammen formidlet af Klaus Østergaard. Klaus er en af Danmarks førende eksperter inden for it-arkitektur, og KL trækker også på hans kompetencer i Kommunernes It-arkitekturnetværk. Så vi er meget stolte af både uddannelsens indhold og vores underviser," siger vicekontorchef Jan Struwe Poulsen.

Tilmelding åben nu

KL udbyder Kommunernes it-arkitekturuddannelse i samarbejde med KOMBIT og KIT@. Læs mere og tilmeld dig her:  http://tilmeld.kl.dk/arkitekturuddannelse/kommunernes-it-arkitekturuddannelse.html