27. marts 2017

Patienter med skizofreni får mindre og mindre behandling

Indlæggelsesdagene bliver færre og færre for patienter med skizofreni, og antallet af ambulante besøg stiger ikke tilsvarende, viser ny Momentum-analyse. Det bekymrer forsker og Landsforeningen SIND, som mener, at patienter med skizofreni ikke får nok behandling i psykiatrien. Regionerne tager bekymringen alvorligt.

Patienter, som lider af en af de sværeste psykiske sygdomme – skizofreni – får langt mindre behandling i psykiatrien end tidligere. Det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage årligt pr. patient med skizofreni er faldet fra 77 dage i 2007 til 58 dage i 2015 – svarende til 25 procent. Samtidig er antallet af ambulante besøg pr. patient forblevet det samme, nemlig 17 besøg om året. Det viser en ny Momentum-analyse af behandlingen af de cirka 5.000 patienter med skizofreni, som både er indlagt og i ambulant behandling i løbet af samme år.

Udviklingen med færre indlæggelsesdage, men samme antal ambulante besøg, bekymrer Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, der repræsenterer sindslidende og deres pårørende.

»Det handler ikke om, at regionerne er blevet bedre til at behandle patienter med skizofreni. Det er et billede på, at psykiatrien nu er så meget under pres, at regionerne er tvunget til at udskrive patienter for hurtigt, og at der ikke er ressourcer i den ambulante del af behandlingen til at kompensere for det,« siger Knud Kristensen.

I løbet af perioden fra 2007 til 2015 er der ellers udviklet metoder, så regionerne kan tilbyde mere intensiv, ambulant behandling, der kan forkorte indlæggelser. Det forklarer Merete Nordentoft, klinisk professor i psykiatri ved Københavns Universitet. Men den nye Momentum-analyse viser, at den ambulante behandling desværre ikke er blevet intensiveret, bemærker eksperten.

»Når der er sket et fald på 19 indlæggelsesdage pr. patient om året, burde de samme patienter i gennemsnit have fået tre-fire ambulante besøg mere årligt. Man kan ikke afkorte indlæggelsestiden uden også at øge antallet af ambulante besøg. Så får patientgruppen alt i alt et dårligere tilbud, og det går jo ikke,« siger hun

Flere svingdørspatienter

Det er regionerne, der er ansvarlige for behandlingspsykiatrien, uanset om patienterne er indlagt, får ambulant behandling eller begge dele. Og ifølge Merete Nordentoft er udviklingen et tegn på, at regionerne er pressede. I den forbindelse er der ellers god økonomisk ræson i at øge antallet af ambulante besøg for patientgruppen, mener professoren. 

»Hvis regionerne havde beholdt ressourcerne inden for patientgruppen, kunne de 19 indlæggelsesdage færre være omsat til virkelig mange ambulante besøg. Det er meget dyrere at være indlagt end at være i ambulant behandling. Regionerne kunne få meget for pengene ved en mere intensiv, ambulant behandling,« siger Merete Nordentoft.

Hun peger dog samtidig på, at det retfærdigvis skal nævnes, at regionerne har udvidet den ambulante kapacitet til behandling af patienter med psykoser, og at en del patienter kan behandles uden indlæggelse.

At regionerne er under pres, bekræfter Charlotte Fischer, formand for Psykiatri- og Socialudvalget hos Danske Regioner og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden. Regionerne må »nøje vurdere, hvor hver enkelt krone skal placeres« i dag, beretter hun.   

Men udvalgsformanden mener ikke nødvendigvis, at antallet af ambulante besøg pr. patient med skizofreni burde være øget i samme takt, som antallet af indlæggelsesdage pr. patient med skizofreni er dalet.   

»Når vores psykisk syge er færdigbehandlede på hospitalet, kan der være mange modeller for, hvordan der efterfølgende skal følges op på den indsats. Men bekymringen er noget, jeg vil tage op med mit system. For vi kan ikke leve med, at behandlingskvaliteten forringes på nogen områder,« siger Charlotte Fischer.   

Momentums analyse viser også, at varigheden af en gennemsnitlig indlæggelse blandt patienter med skizofreni er dalet fra 40 dage i 2007 til 27 dage i 2015. Til gengæld er antallet af indlæggelser årligt for patientgruppen steget fra 1,9 i 2007 til 2,2 i 2015, og andelen af indlæggelser blandt patienter med skizofreni, som efterfølges af en ny indlæggelse igen allerede inden for 30 dage, er steget fra 27 procent til 29 procent i samme periode.

Ifølge Knud Kristensen, formand for SIND, viser tallene, at der er blevet flere af de såkaldte svingdørspatienter, som bliver udskrevet for hurtigt og derfor oftere må indlægges igen. Svingdørspatienter presser ikke kun sygehusene. Når patienterne får for lidt behandling i regionspsykiatrien, skaber det også store udfordringer på de kommunale botilbud, mener Knud Kristensen.

»På botilbuddene oplever de ansatte at få beboere tilbage, som de ikke kan magte, fordi folk bliver udskrevet, før de er klar til at blive udskrevet. Det betyder ikke kun, at beboerne oplever at blive genindlagt for ofte. Det betyder også for mange tilfælde af vold og trusler mod ansatte og medbeboere på botilbuddene,« siger formanden.

Nedskæring eller omlægning

At de kommunale botilbud ikke altid er godt nok rustede til at tage imod udskrevne patienter med skizofreni skal imidlertid også tilskrives, at der ikke er nok personale til at løfte opgaven, mener SIND-formanden.

»Siden strukturreformen har kommunerne haft meget mere fokus på økonomi. Så myndighedspersonerne i kommunerne shopper de botilbud, hvor pladserne kan købes billigst. Når priserne bliver lave, kommer der et nedadgående pres på normeringerne. Derfor har vi heller ikke botilbud til at tage sig af de allermest syge,« siger han. 

I KL medgiver Thomas Adelskov, formand for Social- og Sundhedsudvalget og borgmester i Odsherred Kommune, at kommunale botilbud kan have svært ved at håndtere nogle af de psykiatriske patienter. Det handler dog ifølge Adelskov ikke om kommunale besparelser, men skyldes først og fremmest, at mange patienter ikke er klar til at blive udskrevet fra de psykiatriske hospitalsafdelinger, når de kommer til botilbuddene, mener han.

»Når mennesker med svære psykiske lidelser som for eksempel skizofreni har oplevet en så markant nedgang i antallet af indlæggelsesdage uden at få flere ambulante besøg, kan jeg frygte, at det er nedskæring snarere end omlægning, der er tale om. Det er problematisk for borgerne og de botilbud, de kommer ud til, som ikke er blevet kompenseret for de ekstra opgaver, der følger med, når borgerne udskrives uden at være stabiliseret behandlingsmæssigt,« siger Thomas Adelskov.

Han peger også på, at aktiviteten i den samlede psykiatri er steget eksplosivt. Ifølge Momentums analyse er antallet af patienter i psykiatrien steget med 48 procent fra 100.611 i 2007 til 148.729 i 2015.  En stigning, som primært er sket blandt patienter, der udelukkende udredes eller behandles ambulant.

»Vi skal sikre, at den store tilgang af patienter i psykiatrien ikke sker på bekostning af behandlingsindsatsen for mennesker med de sværeste psykiske lidelser. Udviklingen i behandlingen for patienter med skizofreni er et varsel om, at vi må skærpe blikket for, om alle får den fornødne behandling i takt med omstillingerne i psykiatrien, så vi ikke taber nogen på gulvet,« siger han.

Fælles løsning nødvendig

Første og vigtigste skridt mod dét er at etablere flere sengepladser i hospitalspsykiatrien, så patienter med skizofreni ikke bliver udskrevet for hurtigt, mener Knud Kristensen hos SIND. Han fremhæver, at antallet af sengepladser til voksne psykiatriske patienter er faldet med næsten 10 procent fra 2007 til 2015.  

»Men det er selvfølgelig et spørgsmål om økonomi. Det er jo ikke, fordi regionerne ikke vil tilbyde den rigtige behandling. Det er, fordi de er trængt økonomisk,« siger formanden, der appellerer til landspolitikerne om at sætte penge af til flere sengepladser i de årlige økonomiforhandlinger med Danske Regioner. 

 

Charlotte Fischer, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, mener imidlertid ikke, at flere sengepladser på de psykiatriske afdelinger nødvendigvis er den rette løsning.

»Det er en diskussion værd, om buen er spændt for meget i forhold til antallet af senge. Men det er vigtigt at holde fast i, at det er en udvikling, der har været enighed om politisk. At folk ikke skal ligge på sygehusene mere end højst nødvendigt. Flere senge løser heller ikke det grundlæggende problem,« siger hun.

Løsningen er snarere at sikre en mere sammenhængende indsats for patienter i psykiatrien. Der er behov for bedre og tættere samarbejde imellem regioner og kommuner landet over, mener Charlotte Fischer.    

»Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan sikre nogle bedre overgange for patienterne, og hvordan vi sikrer, at regionernes ekspertise kommer ud og arbejder sammen med kommunernes. Vi må rykke sammen og finde fælles svar på udfordringerne,« siger Charlotte Fischer, hvis opfordring Thomas Adelskov i KL deler:

»Den nuværende situation er uholdbar for alle. Derfor håber jeg, at vi i samarbejde med regionerne kan finde frem til en løsning, så der bliver gjort den rette indsats for alle patienter,« siger Thomas Adelskov.

Af Anders Egedal, anep@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • GIF

    Om undersøgelsen (1)

  • PDF

    Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni