13. marts 2017

Kronisk syge danskere bliver ved med at arbejde

Danmark er blandt de bedste i Europa til at fastholde de 50-59 årige med kroniske sygdomme på arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen, der blev indført i 1998, får hovedæren for den høje beskæftigelsesrate. Gigtforeningen glæder sig over placeringen, men advarer mod, at det bliver en sovepude.

Danmark ligger blandt de bedste lande i Europa, når det gælder om at sikre, at personer med kronisk sygdom kan blive på arbejdsmarkedet. Samtidig har danske kronikere færre sygedage sammenlignet med kronisk syge i andre europæiske lande. Det viser en opgørelse fra OECD, der sammenligner beskæftigelsesraten blandt 50-59 årige med kroniske sygdomme i 14 europæiske lande.

I Danmark er beskæftigelsesraten for personer med to eller flere kroniske sygdomme på 68 procent, hvilket kun overgås af Sverige og er omkring dobbelt så højt som Spanien, hvor beskæftigelsesraten er lavest. Også når det gælder personer med kun én kronisk sygdom, er Danmark højt placeret med en beskæftigelsesrate på 78 procent, kun overgået af Sverige med 88 procent og Schweiz med 87 procent. I bunden ligger Slovenien og Spanien med en beskæftigelsesrate på omkring 50 procent.

Mona Larsen, seniorforsker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, vurderer, at en hovedforklaring på den høje beskæftigelsesrate er, at man på det danske arbejdsmarked har været gode til at skabe rammer, som gør det muligt at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet på trods af en kronisk sygdom. Som den vigtigste ordning nævner hun fleksjobordningen, der blev indført i 1998.

»Det særlige ved fleksjobordningen er, at der sker en tilpasning af den enkeltes arbejdsevne i forhold til det job, som han eller hun bestrider. Den ordning fylder meget og henvender sig ikke mindst til de lidt ældre, som har været på arbejdsmarkedet i mange år,« siger Mona Larsen.

Ifølge Danmarks Statistik var cirka 40 procent af de 67.223, der i 2015 var i fleksjob, i alderen 50-59 år.

Danske kronikere har få sygedage

Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen, der repræsenterer en af de største grupper af kronisk syge, finder det positivt, at Danmark er så godt placeret i forhold til kronisk syges fastholdelse på arbejdsmarkedet. De fleste gigtsygdomme viser sig blandt andet i smerter, træthed, stive led og nedsat funktionsevne, hvilket kan gøre det svært at være i et ordinært job.

»Det er meget afgørende, at man på trods af en gigtsygdom kan fortsætte med sine relationer til arbejdsmarkedet. Det er med til at sikre en større livskvalitet og en bedre tilværelse. Det er derfor positivt, at man i Danmark bygger på den del af arbejdsevnen, som man har tilbage, og derved kan fastholde sin plads på arbejdsmarkedet« siger Mette Bryde Lind.

Også hun peger på fleksjobbene som den primære årsag til den høje beskæftigelsesrate for kronisk syge i Danmark:

»Ved en international sammenligning vil forskellige strukturer i de enkelte lande gøre sig gældende. I Danmark har vi fleksjobordningen, og den er vi glade for, da den sikrer, at mennesker med kronisk sygdom kan blive på arbejdsmarkedet.«

Samtidig advarer hun imod, at den høje beskæftigelsesrate bliver en sovepude:

»Det er eksempelvis ikke i orden, at blandt mennesker på kontanthjælp har ni procent en rygsygdom. Man skal passe på, at folk ikke glider ud af de forskellige systemer, så for eksempel et menneske med ryglidelse kommer på kontanthjælp. Det bliver de ikke mere raske af. De skal hurtigt afklares med henblik på at komme i fleksjob eller på førtidspension,« siger Mette Bryde Lind.

OECD har også undersøgt antallet af sygedage de seneste 12 måneder blandt beskæftigede mellem 50 og 59 år. Den viser, at kronisk syge i Danmark ikke blot er meget på arbejdsmarkedet, men også har det næstlaveste antal sygedage sammenlignet med de øvrige 13 europæiske lande. Danskere med én kronisk sygdom har fire sygedage om året (mediantal), hvilket kun er lavere i Spanien med tre sygedage og langt under gennemsnittet i de 14 lande på 10 sygedage. Når det gælder de beskæftigede danskere med to eller flere kroniske sygdomme, så har de otte sygedage om året, hvilket også er markant lavere end gennemsnittet på 20 sygedage.

Seniorforsker Mona Larsen, SFI, mener, at de få danske sygedage kan tages som et udtryk for, at de kronisk syge i beskæftigelse har fået tilpasset deres arbejdsevne til det job, som de udfører, og trives med det. Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, siger:

»At kronisk syge har færre sygedage end i andre lande kan også hænge sammen med en god medicinsk behandling, som betyder, at flere kan blive på arbejdsmarkedet på trods af deres sygdom.«

OECD-tallene viser også, at vi er blandt de tre lande, hvor færrest 50-59 årige har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af en kronisk sygdom. Kun i Holland og Schweiz er tallet lavere. Ifølge OECD-undersøgelsen er tilbagetrækningsprocenten for den aldersgruppe i Danmark uden en kronisk sygdom på 0,7 procent, mens den for samme aldersgruppe med én kronisk sygdom er på 1,6 procent. Har man to eller flere kroniske sygdomme, er tilbagetrækningsprocenten på 1,5 procent.

Maj-Britt Merrild er leder af sygedagpengeafdelingen, sygedagpengeydelsen og Fleksjobteamet i Favrskov Kommune. Hun peger på, at det er bevidstheden om at have fokus på den enkeltes arbejdsevne, så han eller hun kan yde det, som er muligt, som gør hele forskellen.

»Det er jobcentrets fornemste opgave. Vi har fokus på at yde hjælp til kronisk syge i form af forskellige kompenserende ordninger, for eksempel i forhold til arbejdsredskaber og indretning af arbejdspladsen. Det er noget, som sker i tæt dialog med arbejdspladsen. En medarbejder i jobcentret er ansat med dette som sit primære arbejdsområde,« siger Maj-Britt Merrild.

Som eksempel nævner hun, at en ansat med gigt i skulder eller arme kan få brug for talegenkendelse, fordi han eller hun ikke kan bruge computerens tastatur. Eller det kan være en ansat, der på grund af en rygsygdom skal have personlig assistance til tunge løft.

»Jobcentrets fokus er at hjælpe den kronisk syge til at fastholde et ordinært job, eller det kan være at afklare arbejdsevnen hos den, der ikke kan magte det ordinære job for eksempel gennem en omplacering. Det kan så føre til et fleksjob, hvor arbejdet tilrettelægges for den enkelte, både med hensyn til arbejdstid og opgaver. Det er noget, som der investeres meget i, og jeg er ikke i tvivl om, at det gør stor nytte,« siger Maj-Britt Merrild.

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk