13. marts 2017

Den bornholmske vækstmaskine kører i højeste gear

Beboerne på klippeøen har haft den højeste økonomiske vækst pr. indbygger siden finanskrisen, viser ny Momentum-analyse. Forklaringen på udviklingen er blandt andet en industribranche og en oplevelsesturisme i vækst, men også affolkning af Bornholm. Derfor medfører den økonomiske fremgang også et problem: mangel på arbejdskraft.

Vækstmaskinen kører på velsmurte stempler i det allerøstligste af Danmark. Bornholm har således haft den højeste økonomiske vækst pr. indbygger i landet fra 2008 til 2015. Det viser en ny Momentum-analyse, som på baggrund af tal fra Danmarks Statistik sammenligner BNP-tal på tværs af landsdele. I perioden har klippeøen haft en realvækst i BNP pr. indbygger på 10,7 procent. Det er meget bemærkelsesværdigt i en periode, hvor Danmark som helhed har oplevet et fald på 0,6 procent pr. indbygger, og det derudover primært har været hovedstadsområdet, Østsjælland og Sydjylland, der har trukket vækstlæsset.

At Bornholm har haft den højeste økonomiske vækst pr. indbygger skal delvist tilskrives, at øen har fået sat sig selv på landkortet de senere år. Det vurderer Steen Bocian, som er cheføkonom i Dansk Erhverv.

»Restaurationsbranchen og oplevelsesturismen er i vækst på Bornholm og har været med til at sætte fokus på det særlige ved stedet. På de områder har Bornholm været god til at brande sig selv,« siger han.

Samtidig har finanskrisen ikke hærget Bornholm i samme omfang som andre steder i landet, påpeger Steen Bocian. I finanskriseårene 2008-2009 havde Bornholm kun et fald i BNP pr. indbygger på 2,7 procent, mens tallet var på 5,3 procent for hele landet.

En del af forklaringen er imidlertid også, at mange er flyttet fra Bornholm i perioden. Antallet af personer, der bor på øen, er faldet med syv procent fra 42.676 i 2008 til 39.794 i 2015. Når produktionen skal fordeles ud på færre mennesker, stiger BNP pr. indbygger også automatisk, pointerer Steen Bocian.

»Men Bornholm skal bestemt stadig fejre den succes, der ligger i tallet for BNP pr. indbygger. For det er også udtryk for bedre udnyttelse af ressourcerne. Bornholmerne får produceret mere med færre mennesker. Det er et af de ypperste mål, der er, når det kommer til økonomi,« siger Steen Bocian.

Trods tilbagegangen i befolkningstallet har Bornholm også formået at øge landsdelens samlede BNP. Øen har haft en økonomisk realvækst på 2,9 procent fra 2008 til 2015, hvilket er over landsgennemsnittet på 2,6 procent og kun overgås af hovedstadsområdet, Østsjælland og Sydjylland.

Et par gode turistsæsoner

Især de senere år har de økonomiske hjul snurret på Bornholm. Både i 2014 og 2015 havde øen den højeste økonomiske vækst pr. indbygger i Danmark med rater på henholdsvis 3,4 procent og 3,3 procent, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Det har Winni Grosbøll (S), borgmester i Bornholms Regionskommune, noteret sig. Hun fremhæver et par gode turistsæsoner, hvor især Folkemødet er slået igennem på den bornholmske velstand.

»Det arrangement er sat i verden for at fremme demokrati. Men det er jo også et lokalt forsøg på at sige, at her på Bornholm har vi altså rammerne til noget helt særligt. Vi har brugt Folkemødet i markedsføringen af vores ø og fortællingen om dens mange muligheder. Vi må sige, at det har båret frugt,« siger hun.

Hos Svaneke Bryghus, som både er en restaurant og et bryggeri, mærker administrerende direktør Daniel Barslund det også på omsætningen, når næsten 100.000 personer indtager den politiske festival i juni hvert år.

»Vi får solgt mange liter øl den weekend. Men Folkemødet er også et rigtig godt udstillingsvindue, fordi der kommer mange betydningsfulde folk til Bornholm. Det er god markedsføring for os,« siger han.

Svaneke Bryghus startede som et mikrobryggeri tilbage i 2000. Sidenhen har bornholmerbrandet været at finde i først specialhandelen og senere i detailhandelen. I 2008 stod Svaneke Bryghus derfor klar med et nyt, automatiseret bryggeri i den lille havneby. Det har spillet ind på både produktivitet og salg hos bryghuset, og siden finanskrisen har virksomheden haft en vækst på omkring 30 procent, fortæller Daniel Barslund. 

Det er også industrien, der tegner sig for den største del af væksten på Bornholm. Ifølge tal fra Dansk Industri har industrien stået for 48 procent af den ekstra værdi, der er skabt på Bornholm fra 2009 til 2015. Når der renses for prisudviklingen, lød den øgede værdiskabelse på i alt 524 millioner kroner i perioden, hvoraf industrien stod for de 254 af slagsen.

Økonomien er faktisk accelereret i en sådan fart, at de bornholmske industrivirksomheder oplever alvorlig mangel på arbejdskraft. Det beretter Kenn Kjellberg, der er formand for Dansk Industri på Bornholm.

»Vores altoverskyggende udfordring er at skaffe kvalificerede medarbejdere til vores virksomheder. Men jeg taler ikke kun om industriansatte. Alt fra ingeniører til tandlæger. Vi mangler virkelig folk med kompetencer her på Bornholm. Det er meget problematisk, for vi har masser af job til dem,« siger Kenn Kjellberg.

I øjeblikket oplever direktøren for Svaneke Bryghus, Daniel Barslund, ikke mangel på arbejdskraft. Men det er en problemstilling, som potentielt også kan ramme det bornholmske bryggeri, mener han. 

»Sagtens. Hvis min brygmester lige pludselig finder ud af, at han skal lave noget andet, står der nok ikke lige en anden bornholmsk brygmester på lur. På sigt vil jeg måske også gerne have en marketingsafdeling, og de personer, der har kompetencer til at sidde dér, er ikke dem, der er flest af på Bornholm,« siger Daniel Barslund. 

På det seneste har Bornholm oplevet historisk lav ledighed på omkring fire procent af arbejdsstyrken. Mange af dem, der står uden for arbejdsmarkedet, har også sociale udfordringer og er blandt dem, der er dårligst uddannet. Derfor står en stor del af de ledige ikke umiddelbart klar til afhjælpe de bornholmske virksomheders mangel på kvalificeret arbejdskraft, fortæller borgmesteren i Bornholms Regionskommune, Winni Grosbøll. 

Af den årsag har kommunen blandt andet intensiveret kommunikationen om, at der er ledige job at lande på Bornholm. For hvis ikke det budskab trænger igennem, bliver konsekvenserne store, forudser hun. 

»Det er den største trussel mod den økonomiske spiral, som kører rigtig godt opad hos os i øjeblikket. Hvis ikke vi som samfund kan levere den nødvendige, velkvalificerede arbejdskraft til virksomhederne, så er de her ikke mere. De flytter ikke bare fra Bornholm, men helt ud af Danmark,« siger Winni Grosbøll.

Overhaling uden vækst

Også formanden for Dansk Industri på Bornholm, Kenn Kjellberg, finder det nødvendigt at tiltrække arbejdskraft udefra, hvis det økonomiske opsving skal fortsætte. Han påpeger, at fødselstallet på Bornholm er dykket fra 347 børn i 2007 til 244 børn i 2016. Det betyder, at der er færre unge til at opfylde virksomhedernes behov for arbejdskraft på øen, og det problem bliver altså ikke mindre i fremtiden, understreger han.

Samtidig peger han på, at mange mindre bornholmske virksomheder slet ikke har lyst til at vokse. Det hænger sammen med, at mange af virksomhedsejerne nærmer sig pensionsalderen, mener Kenn Kjellberg. 

»De føler ofte, at det går godt nok, og at der derfor ikke er grund til at udvide. Personligt har jeg det sådan, at der er ikke noget, der går godt nok, og hvis ikke man prøver at forny sig og vokse, så bliver man overhalet indenom. Det er kedeligt, at virksomhederne ikke har lyst til vækst, for jo mere gang der er i hjulene rundt omkring, des mere interessant bliver det for andre at flytte til og deltage i opturen,« siger formanden.

I Svaneke har bryghuset imidlertid ambitioner om at vokse sig endnu større. Og borgmesteren skal ikke frygte for en firma-flugt, når det kommer til bryggeriets aktiviteter på øen, forsikrer direktør Daniel Barslund.

»Vi vil gerne på et eksporteventyr, men vi flytter ikke fra Bornholm. Aldrig nogensinde. Hele vores brand er bygget op omkring Bornholm, og en Svaneke-øl bliver produceret i Svaneke,« siger Daniel Barslund.

Af Anders Egedal, anep@kl.dk

Analyse: Jonas Dan Petersen, KL's Analyse- og Makroenhed