23. marts 2017

Bedre styring af sundhed og beskæftigelse med FLIS

Sundhed og beskæftigelse er komplekse områder, hvor kommunerne skal kunne navigere i nye reformer og nationale initiativer. Med FLIS kan kommunerne følge bedre med i ressourcer, indsatser og effekter – ikke mindst på tværs af områderne. Af Sara Thestrup Hansen, konsulent, KL’s Økonomiske Sekretariat

FLIS skal fremover give kommunerne adgang til relevant ledelsesinformation og benchmarking på sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Det vil give kommunerne ny viden og bedre mulighed for styring, opfølgning og effektvurdering. 

Kommunerne har allerede adgang til meget data på såvel sundhedsområdet som beskæftigelsesområdet, men med FLIS får kommunerne endnu bedre muligheder for at tilrettelægge og prioritere indsatser på baggrund af data.

Samtidig skaber FLIS med inddragelsen af sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet et helt nyt potentiale for at kunne se på tværs af kommunernes sektorområder. Både på tværs af sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet, men også på tværs af for eksempel socialområdet og sundhedsområdet eller socialområdet og beskæftigelsesområdet.

Sammenhænge på tværs

FLIS vil for eksempel kunne give kommunerne løbende viden om, hvorvidt ledige på kontanthjælp modtager en kommunal sundhedsindsats. Koblinger på tværs kan give kommunen et helhedsorienteret billede af de samlede indsatser over for borgerne, men kan også vise effekten af en indsats. For eksempel hvorvidt genoptræning fører til, at borgerne kan komme tilbage i beskæftigelse. 

Der kan dannes mange interessante koblinger mellem de to nye områder sundhed og beskæftigelse, men også til de eksisterende områder i FLIS. Beskæftigelsesindsatsen hænger for eksempel tæt sammen med indsatserne på de sociale områder. Kommunerne har fokus på at få udsatte borgere og voksne med handicap i job fremfor at være på førtidspension eller anden ydelse. I FLIS kan der laves nøgletal, som viser, hvor gode kommunerne er til at få for eksempel voksne med handicap i beskæftigelse – også sammenlignet med de andre kommuner. 

Det samme gør sig gældende med hensyn til sundhedsområdet og de sociale områder. Analyser fra KL viser, at udsatte børn og unge er udfordret helbredsmæssigt sammenlignet med deres jævnaldrende. Flere er overvægtige, flere har huller i tænderne, og flere har psykiske problemer. Nøgletal i FLIS om børn og unges helbred kan belyse disse sammenhænge og understøtte kommunernes arbejde med at mindske forskellene.

På sigt kan der dannes koblinger mellem alle fagområder i FLIS. Allerede fra juni 2017 giver FLIS adgang til de første koblede nøgletal, som går på tværs af skoleområdet og området for udsatte børn og unge. Analyser fra KL viser, at de udsatte børn og unge generelt klarer sig dårligere i skolen end deres klassekammerater, og nøgletallene kan give kommunerne et løbende overblik over disse forskelle i deres egen og de andre kommuner. 

Sund styring

Udover koblinger vil FLIS også tilvejebringe ny data og nye nøgletal inden for sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet hver for sig. De kommunale sundhedsopgaver spænder vidt, og det nære sundhedsvæsen er kendetegnet ved at have snitflader til mange af de øvrige kommunale områder. Samtidig deles opgaverne på sundhedsområdet mellem kommunerne, regionerne og de praktiserende læger. Kommunerne spiller en stadig større rolle, og området har fået en volumen, der giver nye muligheder for styring.

Det skærper behovet for at kunne følge med i de kommunale sundhedsindsatser både på udgifts-, aktivitets- og effektsiden. Samtidig øger Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (DÆMP) og Den nationale handlingsplan for demens også behovet for at kunne følge op på kommunernes indsatser. Det forudsætter imidlertid, at der er tilgængelig, tidstro og målrettet ledelsesinformation, som understøtter det nære sundhedsvæsen. 

Det er blandt andet målet, at FLIS skal koble kommunale sundhedsdata og regionale data om borgernes sygehusforbrug. På trods af at der ikke kan gives adgang til oplysninger på individniveau om borgernes indsatser i det regionale sundhedsvæsen, kan der dannes interessante nøgletal i FLIS, som kan understøtte kommunernes indsats med at forebygge indlæggelser og sikre sammenhæng i sundhedsindsatsen. 

Når Fællessprog III (FSIII) bliver implementeret i alle kommuner,
registreres data om borgerens tilstand første gang, de modtager kommunale ydelser – og der følges op på, om der er udvikling i borgerens tilstand. Det giver en unik mulighed for at koble borgerens udvikling med de ydelser, borgeren modtager i for eksempel ældrepleje, hjemmesygepleje og på sygehusene. Dermed bliver det muligt at sammenligne og se, om der er sammenhæng mellem kommunal indsats, forbrug af sygehusydelser og udvikling i borgerens tilstand. 

Derudover bliver den kommunale medfinansiering (KMF) omlagt til at være aldersdifferentieret fra 2018, og fra 2017 sker efterreguleringen af KMF regionsvist. I FLIS vil kommunerne løbende kunne følge den månedlige afregning inden for de fire aldersgrupper og på regionsniveau. FLIS bliver således en genvej til opgørelser af den månedlige afregning af KMF, så det bliver lettere for kommunerne at prognosticere og lave budgetopfølgning.

Reformer og gennemsigtighed

På beskæftigelsesområdet sker der ligesom på sundhedsområdet forandringer, som kommunerne må indstille sig på, omlægge indsatserne i forhold til og følge op på løbende. De senere år har blandt andet budt på både en førtidspensions- og fleksjobreform, en kontanthjælpsreform og en reform af sygedagpengesystemet. Store reformer, som har til formål på hvert sit område at bidrage til at øge antallet af borgere i beskæftigelse. 

Førtidspensions- og fleksjobreformen medførte betydelige ændringer i kommunernes indsats over for de personer, der før reformens indførelse ville være overgået til førtidspension eller fleksjob. Kontanthjælpsreformen var en gennemgribende reform, som blandt andet rettede fokus på ledige under 30 år. Og refusionsreformen betyder, at kommunernes refusion fremover afhænger af, hvor lang tid den ledige er uden for beskæftigelse. 

Reformerne skærper kommunernes behov for at kunne holde snor i beskæftigelsesindsatsen, og FLIS skal blandt andet sikre, at kommunerne har et solidt datagrundlag til styring og til at følge op på målene på beskæftigelsesområdet. FLIS skal både bidrage med nye nøgletal og skabe gennemsigtighed i forhold til de data, der er tilgængelige for kommunerne. 

FLIS skal blandt andet give kommunerne let adgang til data om ydelsesrefusion. STAR’s midlertidige løsning til præsentation af data om ydelsesrefusion udfases med udgangen af 2017, hvorefter FLIS vil stille disse tal til rådighed for kommunerne. Kommunerne kan følge udgifterne opdelt på de forskellige trappetrin på refusionstrappen og lave benchmarking med andre kommuner. Det skal også være muligt at følge, hvem der er på de forskellige trin i egen kommune.

Det er også målet, at FLIS skal styrke kommunernes styringsmuligheder ved hjælp af data, som allerede er tilgængeligt via Jobindsats.dk og DREAM. FLIS skal for eksempel give kommunerne bedre mulighed for at dykke ned i de data, som ligger til grund for STAR’s nøgletal. DREAM giver allerede mulighed for, at kommunerne selv kan lave resultatmålinger, men FLIS skal være et værktøj til, at disse resultatmålinger bliver lettere tilgængelige for kommunerne, så de opdateres løbende og mere automatisk. •

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP Bilag 23. marts 2017