22. maj 2017

Trump-effekten har ramt danskernes drøm om Amerika

Andelen af danskere, som kan forestille sig at arbejde i USA eller Canada, er faldet 25 procent på fire år, viser ny Momentum-måling. Det har den nye amerikanske præsident stor indflydelse på, mener eksperter.

Han har to gange i sin korte embedsperiode lanceret storstilede indrejseforbud for folk fra mellemøstlige lande. Et sådant har USA-præsident Donald Trump så vidt vides ingen planer om at indføre for danskere. Men udlængslen til De Forenede Stater er helt af sig selv stærkt aftagende herhjemme. Det viser en ny Momentum-måling.

I målingen, som YouGov har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af de 18-74 årige danskere, svarer 25,6 procent, at de kan forestille sig at arbejde i USA eller Canada. I 2013 gennemførte Momentum en tilsvarende måling. Dengang kunne 34,2 procent se sig at arbejde i Nordamerika, hvilket svarer til et fald på 25 procent.

Og det skal tilskrives Donald Trump, mener Torben Grøngaard Jeppesen, adjungeret professor ved Syddansk Universitet, som i 20 år har forsket i danskeres migration til USA. Han forklarer, at den økonomiske situation i USA var omtrent den samme tilbage i 2013 som nu. Det er den politiske situation til gengæld ikke.    

»Derfor må årsagen, til at færre danskere vil arbejde i USA, være Trump snarere end færre jobåbninger. Han står for en række ting, som mange danskere ikke kan identificere sig med og spiller en stor rolle i den samlede fortælling om USA i disse tider. Det påvirker danskernes lyst til at tage til landet,« siger professoren.  

Flere flyrejse-søgemaskiner har også berettet om, at danskernes interesse for at rejse til Guds eget land er dalet, efter Donald Trump blev indsat som præsident. Eksempelvis viser tal fra www.travelmarket.dk, at antallet af søgninger på rejser til USA fra danske lufthavne faldt med 30 procent i marts i forhold til året før.  

Om det er en direkte konsekvens af Trumps præsidentskab, skal være usagt. Men at "The Donald" ikke er en yndling blandt danskerne, understøtter meningsmålingerne. I august sidste år viste en måling, som Wilke lavede for Jyllands-Posten, at kun 2,3 procent af danskerne ville sætte kryds ved republikaneren.

Et lands politiske frontfigur spiller ind på, om man har lyst til at rejse dertil for at arbejde. Det forklarer Rikke Kristine Nielsen, adjunkt ved Aalborg Universitet København, der forsker i virksomheder og lederes global mindset.

»Regeringer og statslederes gøren og laden påvirker deres nations brand. Donald Trump har jo for eksempel talt nedsættende om kvinder, hvilket har udløst skepsis. Det ville da også få mig til at overveje en ekstra gang, om det var dér, jeg skulle slå mig ned, hvis jeg ville have et udlandseventyr,« siger adjunkten.   

Mere showmand end statsmand

Fra 2004 til 2005 arbejdede Torben Grøngaard Jeppesen, adjungeret professor ved Syddansk Universitet, et år i USA som forsker. Dengang residerede George Bush i Det Hvide Hus. Han var ikke lige så elsket af danskerne som sin forgænger, Bill Clinton, og professoren blev mødt med forundring over sine karriereplaner.

»Inden jeg tog afsted, fik jeg af mine omgivelser det spørgsmål: "Vil du virkelig over til Bush?" Jeg ville nok stille samme spørgsmål til danskere, som overvejer at tage til USA i dag: "Vil du virkelig over at spejle dig i et land, som efterhånden er blevet så splittet, uenigt og hadsk?" Det er Trump jo et symbol på,« siger Torben Grøngaard Jeppesen.  

Ifølge professoren glider mentaliteten i den danske og den amerikanske befolkning, der ellers traditionelt anses for at være tæt forbundne, længere og længere fra hinanden i øjeblikket. Den tendens har den flamboyante finansmand ydet sit bidrag til, lyder vurderingen fra Torben Grøngaard Jeppesen.

»Trump er meget mere populær i sit hjemland, end han er i Danmark. På mange punkter ligger han fjernt fra danskeres opfattelse af, hvordan tingene skal være. Han er simpelthen mere showmand end statsmand. Han er uærlig og opfører sig efter forgodtbefindende, og det får han ikke danske point for,« siger han.  

Den stigende skepsis blandt danskerne for at arbejde "over there" kommer dog ikke nødvendigvis i praksis til at spille den store rolle, mener Rikke Kristine Nielsen, adjunkt ved Aalborg Universitet København.

»Hvis nu man fik et virkelig godt jobtilbud, er spørgsmålet, om ikke man vil lade Trump være Trump og takke ja alligevel. Der er jo heller ikke sket en forbrugerboykot af amerikanske varer, på trods af at mange danskere har det meget svært med Trump. Men det ser ud til, at der er en tilbageholdenhed, som bliver interessant at følge.«

Af Anders Egedal, anep@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE