08. maj 2017

Nye og bedre skoler står øverst på danskernes ønskeliste

Skoler, plejehjem og veje er de kommunale anlæg, hvor danskerne mener, at det er vigtigst at bruge penge på renovering og nybyggeri. Det viser ny Momentum-måling. Skolelederforeningen vurderer, at det mest presserende er at få egnede faglokaler og større klasseværelser.

Folkeskoler, plejehjem og veje står øverst på danskernes ønskeliste, når de skal pege på, hvad der er vigtigst at bruge kommunale anlægskroner på. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af de 18-74 årige danskere. Undersøgelsen er gennemført 21.-24. april, umiddelbart før kommunerne og regeringen i dag indleder forhandlingerne om kommunernes økonomi næste år, hvor det bliver et hovedtema, hvor meget kommunerne må bruge på anlægsinvesteringer i 2018.

26 procent af de adspurgte sætter folkeskolen på en førsteplads over de områder, hvor de helst vil se renoveringer eller helt nye bygninger. 16 procent peger på plejehjemmene som det vigtigste område, mens 15 procent helst vil have renoveret eller anlagt nye kommunale veje. Nederst på listen finder man kulturbyggerier, som kun to procent har givet førsteprioritet.

KL-formand Martin Damm mener, at det giver god mening, at danskerne peger på borgernære investeringer som skoler, plejehjem og veje.

»Det stemmer langt hen ad vejen overens med de prioriteringer, som vi gør i kommunerne,« siger Martin Damm og henviser til, at kommunerne i 2016 brugte knap 42 procent af anlægsmidlerne på 18,7 milliarder til at renovere og bygge nye veje og skoler.

»Vi gør allerede meget. Men det er ikke nok. Kommunerne har brug for at kunne investere et betydeligt beløb i vedligeholdelse og nybyggeri i 2018. Vi må desværre erkende, at vi har et større efterslæb på vedligeholdelse af de kommunale veje og bygninger, og vi kan ikke blive ved med at skubbe den regning foran os,« siger Martin Damm.

Han lægger derfor også meget vægt på, at de forestående forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi for 2018, trods finansministerens udmeldinger om sænkelse af anlægsloftet, vil ende med et resultat, som gør det muligt for kommunerne at komme i gang med de mange anlægsopgaver, der venter.

En KL-rundspørge til kommunernes økonomichefer i foråret understreger, at kommunerne har et stort behov for at bygge og renovere. De vurderer, at kommunerne samlet har brug for at investere 18,9 milliarder kroner på anlægsinvesteringer i 2018, hvilket er 2,6 milliarder højere end den anlægsramme, kommunerne fik forhandlet sig frem til med regeringen i økonomiaftalen for 2017. Ifølge økonomicheferne forventes de største anlægsinvesteringer at gå til veje og til skoler.

Nye krav til skolens faciliteter

Undersøgelsen fra YouGov har også set nærmere på, hvilket indtryk danskerne har af de kommunale anlæg og bygningers standard. Her svarer 45 procent, at de finder de kommunale vejes standard utidssvarende eller meget utidssvarende, mens det på folkeskolens område gælder for 36 procent af danskerne.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, siger, at undersøgelsens resultater flugter godt med de fornemmelser, som skolelederne har: At folkeskolens fysiske rammer ikke lever op til forældrenes forventninger.

»Forældre ser slidte toiletter, og de oplever, at eleverne har for lidt plads i klasseværelset til at røre sig. Samtidig hører de, at kommunerne har pengene, men at de ikke må bruge dem for finansministeren. Det vækker undren,« mener han.

Claus Hjortdal konstaterer, at med folkeskolereformen følger krav om tværfaglighed, inddragelse og samarbejde, som stiller udfordringer til skolernes fysiske rammer. Det er ikke altid, at den eksisterende gymnastiksal, formnings- eller sløjdlokale slår til.

»Det mest presserende er at få egnede faglokaler for eksempel til håndværk og design. Desuden er det et problem mange steder, at klasseværelserne er for små. Skolereformen og den inkluderende undervisning kræver mere plads,« siger Claus Hjortdal og konstaterer, at der er skoler, som trænger til renoveringer. Men der er også skoler, som ikke kan bygges om, så de er tidssvarende:

»I disse tilfælde er der behov for at bygge nyt,« siger Claus Hjortdal.

Aabenraa Kommune har de seneste år prioriteret anlægskroner til folkeskoler højt som følge af en ny skolestruktur med lukning af tre gamle skoler og byggeri af en ny. Kommunen er tæt på at afslutte renovering og byggeri på skoleområdet til i omegnen af 400 millioner kroner med planlagte anlægsinvesteringer i 2018 på 67 millioner kroner. Også plejehjem er blevet kraftigt prioriteret som følge af et stort efterslæb fra kommunesammenlægningen for 10 år siden.

»Det er de borgernære ting som skoler, plejehjem og daginstitutioner, som kommer i første række. Det er samtidig en prioritering, som udfordrer os som bosætningskommune. Når vi skal tiltrække nye borgere, så skal disse ting være i orden. Og så må andet, som for eksempel museer og idrætsfaciliteter komme i anden række,« siger borgmester Thomas Andresen (V).

Han tilføjer, at anlægsinvesteringerne på skoleområdet i 2018 under alle omstændigheder vil blive realiseret, men det vil få konsekvenser på andre områder, hvis regeringen som antydet af finansministeren vil sænke anlægsrammen i 2018:

»Årligt har Aabenraa Kommune anlægsinvesteringer i størrelsesordenen 120 millioner kroner. Hvis vi for eksempel skulle få 20 millioner kroner mindre at gøre godt med i 2018, så har vi ikke råd til at gennemføre de planlagte anlæg. Det kan betyde, at vi må udskyde anlægsarbejder på daginstitutioner og plejehjem. Også vejene er i fare,« siger borgmesteren og tilføjer:

»Huller i asfalt råber ikke. Det kan betyde, at vi må skrue ned for vejkapitalen for at få enderne til at mødes. Det er ikke nogen god løsning, men det kan blive nødvendigt,« siger Thomas Andresen.

Anlægsrammen må ikke blive mindre

I undersøgelsen fra YouGov er danskerne også blevet spurgt, om de mener, at kommuner, der har råd, skal have lov til at bygge og renovere, så meget de vil. Et stort flertal på 73 procent svarer ja, mens 14 procent svarer nej.

Borgmester Peter Sørensen (S), Horsens Kommune, har fuld forståelse for, at et stort flertal af danskerne mener, at anlægsloftet bør droppes. Men samtidig finder han det i orden, at kommunerne har en ramme, som de skal holde sig inden for med hensyn til drift og anlæg.

»Men anlægsrammen skal som et minimum være som ved sidste økonomiforhandling, hvis vi skal levere velfærd, en god erhvervsservice og undgå at blive en bremse på væksten i Danmark,« siger Peter Sørensen.

Horsens Kommune har iværksat store vejprojekter, alene i 2018 på 200 millioner kroner. Det sker for at imødekomme det store behov, som Horsens oplever som vækstkommune og med mange pendlere. Vejprojekterne omfatter blandt andet en ny motorvejsafkørsel og en ny omfartsvej.

»Infrastruktur er ikke kun motorveje og indfaldsveje. Det er også de veje, som vi har overtaget efter amtet, og som går på tværs af kommunerne. Det er relativt store og dyre vejprojekter,« siger borgmester Peter Sørensen.

Han betegner det som en katastrofe, hvis regeringen skulle finde på at sænke anlægsloftet i 2018, for det vil begrænse væksten og gå ud over borgernes velfærd.

»En lavere anlægsramme vil give et dårligere udgangspunkt og en dårligere service. Vi kan ikke lave vejene i det omfang, som er tiltrængt. Det vil gå ud over klimasikringen mod oversvømmelser og renovering af bygningsmassen,« siger borg-mesteren.

KL’s formand Martin Damm er enig i, at et lavere kommunalt anlægsniveau i 2018 vil være et stort problem på et tidspunkt, hvor der både er et stort vedligeholdelsesefterslæb, og mange kommuner har brug for at investere på grund af befolkningsudviklingen.

»Samfundsøkonomien kan godt tåle, at vi bruger nogle ekstra penge på at indhente et stort vedligeholdelsesefterslæb. Hertil kommer, at en række kommuner får betydeligt flere indbyggere i disse år og har stort behov for at investere i skoler, daginstitutioner og vejanlæg. Og andre kommuner, som har et faldende befolkningstal, er nødt til at investere i nye bygninger og anlæg for at kunne spare på driftsbudgettet,« siger Martin Damm.

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk