22. maj 2017

Kommuner skal have rum til at investere i fremtidens velfærd

KL's topforhandlere var mandag til forhandlingsmøde i Finansministeriet om kommunernes økonomi for 2018. Almene boliger, klimatilpasning og socialområdet var på dagsordenen. De store knaster i forhandlingerne er fortsat anlægsinvesteringer og finansieringstilskud.

Almene boliger var et af de væsentlige punkter på dagsordenen, da KL-formand Martin Damm og næstformand Jacob Bundsgaard mandag for anden gang var mødt op i Finansministeriet for at forhandle om kommunernes økonomiske rammer for 2018.

KL kan ikke acceptere regeringens ønske om at hæve det såkaldte grundkapitalindskud markant. Det er den del af udgiften til opførsel af almene boliger, som kommunerne skal betale, og som i øjeblikket er på 10 procent.

"Det er en dårlig idé, fordi det økonomisk rammer de kommuner, hvor der bygges almene boliger. Og hvis kommunerne skal betale en større andel, risikerer vi samtidig at sætte nybyggeriet af almene boliger i stå. Det er stærkt uheldigt i en periode, hvor der i forvejen opføres relativt få almene boliger. Og det er afgørende at værne om den almene boligsektor, som spiller en vigtig rolle i det danske samfund," siger Martin Damm.

Klimatilpasning skal prioriteres

Finansminister Kristian Jensen (V) er regeringens forhandlingsleder, og han var i dag flankeret af fem andre ministre for at drøfte temaerne på de forskellige fagområder med KL-forhandlerne. Ud over almene boliger var klimatilpasning og styringsmuligheder på socialområdet også til debat på dagens møde.

"Kystsikring fylder mere og mere i kommunerne i takt med mere hyppige oversvømmelser. Derfor er det helt afgørende, at staten sikrer kommunerne de rette rammer for at løfte opgaven. Og det bør igen gøres muligt for forsyningsselskaberne fuldt ud at finansiere de nødvendige investeringer til klimatilpasninger," siger KL-næstformand Jacob Bundsgaard.

Der skal være plads til investeringer

De mest centrale temaer og største knaster i økonomiforhandlingerne er dog fortsat anlægsinvesteringer, og at det såkaldte finansieringstilskud til kommunerne bevares – ikke mindst til gavn for de vanskeligst stillede kommuner.

"Vi kæmper hårdt for at overbevise finansministeren om, at kommunerne skal have det nødvendige råderum til at investere i nybyggeri og renovering af vores anlæg og bygninger. Vi har et efterslæb på vedligeholdelsen, og samtidig er det helt afgørende, at vi investerer i fremtidens velfærd. Det kræver tidssvarende bygninger og anlæg, som kan drives effektivt," siger Martin Damm.

Andre sektorer må holde for

KL og regeringen er langt fra hinanden på anlægsområdet. Her har finansministeren både i medierne og ved forhandlingsbordet meldt ud, at et niveau på 15 milliarder kroner kan række. Det er lavere end på noget tidspunkt efter kommunalreformen og næsten fire milliarder mindre, end kommunerne vurderer, at der er behov for at investere i 2018.

"Der er ingen tvivl om, at et anlægsbudget på 15 milliarder er helt uspiseligt for kommunerne. Og vi er ikke imponerede af regeringens argumentation med risiko for overophedning i byggebranchen. I en nylig undersøgelse fra Danmarks Statistik var der altså flere virksomheder i byggebrancen, som pegede på, at de manglede ordrer, end der manglede arbejdskraft. Og vores ønske til anlægsrammen er i hvert fald ikke noget, der kommer til at vælte branchen," siger Jacob Bundsgaard.

Han slår fast, at KL anerkender, hvis regeringen har en politik om, at de samlede offentlige investeringer skal nedbringes. Men så kan der skrues på investeringerne i andre sektorer. Kommunernes andel af de samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg er nemlig faldet i de seneste år og udgør kun 39,4 procent af de samlede offentlige investeringer.