08. maj 2017

Flere med psykisk sygdom kommer i job eller uddannelse

Andelen af psykiatriske patienter, som er i beskæftigelse eller under uddannelse, er vokset 12 procent på fem år, viser ny Momentum-analyse. Men der er stadig for få, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, mener flere parter. Et tættere samarbejde mellem de kommunale forvaltninger nævnes som en af nøglerne til øget beskæftigelse.

Flere personer med sindslidelser finder plads på arbejdsmarkedet end førhen. En ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen viser, at andelen af psykiatriske patienter, som enten er i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller under uddannelse, er steget 12 procent fra 2010 til 2015. For resten af befolkningen er stigningen blot tre procent i samme periode.

At flere borgere med psykisk sygdom er i berøring med arbejdsmarkedet eller ved at uddanne sig, skal ifølge Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge ved Psykiatrisk Center København, tilskrives skarpere fokus på beskæftigelsesrettede indsatser. Samtidig har det økonomiske opsving også spillet ind, påpeger hun.

»Udviklingen er positiv, fordi beskæftigelse og uddannelse spiller en vigtig rolle for mennesker med psykiske lidelser. Det har en privatøkonomisk fordel, da et arbejde giver større råderum for den enkelte. Men det har også en social og en personlig fordel, da det giver bredere netværk og øget selvværd,« siger eksperten.

Også socialminister Mai Mercado (K) glæder sig over, at flere danskere med sindslidelser er kommet i arbejde eller under uddannelse. Det beviser for ministeren, at reformen af førtidspension, som har gjort det sværere at få tilkendt ydelsen, og fleksjob, som har gjort det muligt at få fleksjob på kun få timer om ugen, har virket.

»Det er rigtig positivt, at flere borgere med psykiske lidelser bliver en del af det arbejdende fællesskab. Både på grund af den menneskelige værdi, det har for den enkelte borger, hvilket bestemt er værd at fremhæve, men også på grund af den rent samfundsøkonomiske værdi, som udviklingen har,« siger Mai Mercado.

Det hører med til historien om udviklingen, at det samlede antal psykiatriske patienter er steget med hele 34 procent fra 2010 til 2015, og en stigende andel af patienterne er ambulante patienter. Det kan betyde, at gruppen gennemsnitligt har ”mildere” problemer og dermed bedre chancer for at være i beskæftigelse eller uddannelse end tidligere. Men også blandt patienter med sværere sygdomme som skizofreni og bipolare lidelser er der sket en markant stigning. Andelen af patienter med skizofreni i enten beskæftigelse, fleksjob eller under uddannelse er steget 44 procent fra 2010 til 2015, og andelen med bipolare lidelser på arbejdsmarkedet eller under uddannelse er steget 20 procent.

Uforløst potentiale

Trods stigningen er den samlede andel af psykiatriske patienter i beskæftigelse eller under uddannelse stadig forholdsvis lav. I 2015 var den kun på 28 procent, mens 72 procent var enten ledige, midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet. Til sammenligning var 82 procent af de øvrige borgere i arbejde eller uddannelse. I denne sammenligning er der taget højde for, at psykiatriske patienter generelt er yngre end den øvrige befolkning.

Forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov mener, at langt flere borgere med psykiske lidelser bør være at finde på arbejdsmarkedet. På det område ligger Danmark lavt sammenlignet med andre lande, påpeger hun.

»Det skal lige tages med, at der er en lille gruppe af borgere med sindslidelser, som formentlig ikke kan klare at være i beskæftigelse. Men for de fleste borgere er der et stort ønske om det. Så det er ikke tilfredsstillende, når man ser på, hvor stort potentialet er for at bringe personer med sindslidelser i arbejde,« siger hun.

Heller ikke Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, mener, at potentialet for at hjælpe personer med sindslidelser i beskæftigelse er forløst. Han påpeger, at andelen af borgere med psykisk sygdom, som står midlertidigt uden for arbejdsmarkedet på blandt andet sygedagpenge og i ressourceforløb, er på 40 procent i 2015, mens fire procent er ledige.

»Det vidner om, at vi har en vigtig opgave foran os. Selv om den er svær, og det kræver en stor indsats at løse den, så kaster vi i kommunerne ikke håndklædet i ringen på forhånd. Vi skal sikre, at der er en plads til flest mulige borgere på arbejdsmarkedet, uanset hvilke udfordringer de har. Det er meget positivt, at udviklingen går den rigtige vej, men vi er langt fra i mål,« siger han. 

Thomas Adelskov mener, at arbejdsgivere – såvel private som offentlige – i højere grad bør ansætte personer med psykiske lidelser, end tilfældet er i dag. Derfor er det et af de centrale områder, KL sætter fokus på i det socialpolitiske udspil, der bærer titlen ”Fælles om fremtiden” og offentliggøres i morgen, onsdag, på KL-konferencen Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg.

En del af forklaringen på den lave beskæftigelse blandt borgere med sindslidelser er, at der stadig er en berøringsangst over for at ansætte borgere med psykisk sygdom blandt virksomheder i dag. Det er oplevelsen hos Knud Kristensen, der er landsformand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.

»Der huserer masser af fordomme om, at mennesker med psykiske lidelser sikkert potentielt alle sammen er farlige. Men virksomhedernes tilbageholdenhed i forhold til at tilknytte denne gruppe borgere skyldes nok mere modstand blandt kolleger og mellemledere end hos arbejdsgiverne,« siger landsformanden. 

I februar viste en undersøgelse fra Det Centrale Handicapråd, som yder uafhængig rådgivning til Folketinget og regeringen om handicapspørgsmål, at 18 procent af danskerne enten helst eller slet ikke ønsker at arbejde sammen med en kollega, der døjer med et psykisk handicap som eksempelvis skizofreni eller autisme.

Men det er ikke den eneste forklaring på, at så mange personer med sindslidelser ikke er i beskæftigelse, mener Maria Bille Høeg, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun peger på, at mange virksomheder og medarbejdere mangler viden om, hvad sindslidelserne indebærer for arbejdspladsen samt vejledning i at håndtere de udfordringer, sindslidelser kan medføre. 

»Virksomhederne spiller allerede meget med i beskæftigelsesindsatsen og vil gerne deltage. Hvis man skal gøre mere, handler det om at øge informationen og give god service til virksomhederne. At de får viden om den enkeltes udfordringer og vished om, at kommunen er klar med hjælp, hvis det er nødvendigt,« siger hun. 

I KL er Thomas Adelskov enig i, at samspillet mellem kommuner og virksomheder kan blive bedre. Det samme kan samspillet mellem social- og beskæftigelsesforvaltningen i kommunerne. Selv om kommunerne er kommet langt de seneste år, er det ifølge ham en af nøglerne til at bringe flere sindslidende borgere i arbejde.

»Mennesker er forskellige, og derfor er der brug for en håndholdt indsats for hver borger, hvis vedkommende skal gøre comeback på arbejdsmarkedet. Vi skal i kommunerne konstant holde os for øje, om vi er organiseret optimalt på tværs af sektorer, så vi kan levere en helhedsorienteret indsats,« siger Thomas Adelskov. 

Knud Kristensen fra Landsforeningen SIND er enig i, at samspillet mellem de kommunale social- og beskæftigelsesforvaltninger skal forbedres, hvis flere borgere med sindslidelser skal ind på arbejdsmarkedet.

»Der er meget stor forskel i kommunernes kendskab til denne gruppe mennesker og dermed også i kvaliteten af indsatserne. En af måderne at løse det problem på er at skabe tættere samarbejde mellem de kommunale forvaltninger. Det handler i høj grad også om at inddrage den regionale hospitalspsykiatri,« siger han.  

Skal kommunerne kunne samarbejde bedre på tværs af sektorer, er der også behov for, at der på Christiansborg bliver fjernet uhensigtsmæssig lovgivning og unødige proceskrav, pointerer KL’s Thomas Adelskov. Og det har høj prioritet på socialminister Mai Mercados dagsorden, forsikrer hun.

»Det skal helt sikkert være mit indspark at få skabt en bedre sammenhæng mellem serviceloven og loven om aktiv beskæftigelse. At få dem til at spille bedre sammen vil i høj grad komme mennesker med handicap, som vi gerne vil have ud på arbejdsmarkedet, til gavn. Vi skal have nedbrudt silotænkningen,« siger Mai Mercado.

Af Anders Egedal, anep@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • PDF

    Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

  • LINK

    Læs KL's udspil 'Fælles om fremtidens socialpolitik'